Illustration: Mikkel Henssel
IDA AUKEN (R): ”Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Data har stor betydning for retssikkerheden, privatlivet og for magten, der flytter fra et demokratisk rum over i et teknologiudviklernes rum. Dataetik handler for mig om, hvordan man udvikler sin teknologi, og hvad man kan stille af krav til teknologi, algoritmer og behandling af borgernes data”.
TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Den teknologiske udvikling på kunstig intelligens buldrer derud af. Ny digital infrastruktur sniger sig ind i flere sektorer i vores samfund. Det er en udvikling, vi skal skabe de bedste rammevilkår for, for det effektiviserer den offentlige sektor og vores virksomheder. Det er dog også en udvikling, som stiller nye krav til sikkerhed – både for virksomhederne, men også den enkelte dansker. Vi skal derfor være opmærksomme på retten til privatlivet – det er noget jeg som liberal værner om”.
EVA FLYVHOLM (Ø): ”Dataetik er sygt vigtigt. Det handler om rammerne for vores privatliv, vores digitale opførsel og hvordan vores personlige data bliver delt og brugt”.
RENÉ GADE (Å): ”Vi skal tage imod den teknologiske og digitale innovation med de redskaber parat, og derfor skal Danmark have en kontinuerlig, saglig og oplyst offentlig debat om alle de dataetiske spørgsmål og dilemmaer, der opstår, når offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer m.m. indsamler og anvender borgernes data. Vi skal oplyse om og diskutere de etiske spørgsmål politisk, som indsamling, registrering, videregivelse og genanvendelse af borgernes personlige oplysninger og data fører med sig”.
KARIN GAARDSTED (S): ”Det er ved at gå op for folk, at omgang med data kan misbruges – data kan sælges, og data kan blive overført til steder, hvor man som person ikke ønsker det. Dataetik er respekt for privatliv og en sikring af, at data ikke bliver anvendt ulovligt eller til nedbrydelse at vor samfundsorden”.
JAN RYTKJÆR CALLESEN (DF): ”Data er vejen til den fremtidige udvikling af vores digitale verden, og data er meget vigtigt i den videre udvikling”.
LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Dataetik er vigtigt og bliver kun vigtigere jo mere digitaliseret vores samfund bliver og jo flere data der indsamles om os. Dataetik handler om at sætte mennesket højere end kommercielle eller statslige interesser. Dataetik handler om vores grundlæggende menneskerettigheder, ikke mindst retten til privatliv”.
CHRISTINA EGELUND (LA): ”Vi bør diskutere meget mere dataetik, fordi dataetiske regler om overvågning, retten til privatliv osv. sig på i takt med digitaliseringens udvikling”.
IDA AUKEN (R): ”Det er vigtigt, at man har kontrol over, hvem der har adgang til borgernes data, og hvad de bliver brugt til. Vi bør overgå til et system, hvor de oplysninger, man trækker om borgerne, er krypteret hver gang. CPR-nummeret skal ikke være den usikkerhed, det er i dag”.
TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Regeringen har under ledelse af Disruptionsrådet nedsat en dataetisk arbejdsgruppe, som bl.a. har til formål at komme med en række dataetiske anbefalinger. Gruppen har for øje, hvordan vi sikrer ansvarlig behandling af personlige data ude i virksomhederne. Det er anbefalinger, vi også kan drage nytte af i det offentlige. For naturligvis bør IT-systemer indrettes således, at risiko for misbrug minimeres mest muligt”.
EVA FLYVHOLM (Ø): ”Ja, selvfølgelig. Offentlige myndigheder i Danmark ligger inde med utrolig mange informationer om borgerne. Der er samtidig store problemer med datasikkerhed og en stadig interesse for at overvåge borgerne gennem data. Så ja det er på høje tid at data-etik får mere vægt hvis borgerne skal kunne have tillid til stat, kommuner osv.”
RENÈ GADE (Å): ”Ja, helt afgjort. Det er ikke nok at følge med strømmen, hvis vi skal være en digital nation med et klart løfte om, at ”made in Denmark” på det digitale område er lig med høj kvalitet, høj moral og sikre systemer der er lavet for borgernes skyld. Digitalisering skal være forbedring – uden at vi kompromitterer brugernes data”.
KARIN GAARDSTED (S): ”Ja, absolut, især det offentlige bør være rollemodeller og vejvisere for andre – herunder virksomhederne – for hvordan man sikrer beskyttelse af data”.
JAN RYTKJÆR CALLESEN (DF): ”Ja, data kan bruges positivt i det offentlige. For eksempel i lægevidenskaben, hvis vi bruger den fornuftigt i forskningen, eksempelvis i kræftbehandling (hvad spiser vi, billige fødevarer, har det en indflydelse). Endvidere kan vi bruge disse opsamlede data i de næste generationer af it-løsninger i det offentlige. Hvor en kunstig intelligens kan lave en vurdering og sammen med lægen stille en diagnose af patienten”.
LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Ja, så absolut. Specielt i et land som Danmark, hvor der er så mange data om borgerne, har vi et politisk ansvar for at sikre ordentlighed og ansvarlighed i brugen af data indenfor det offentlige. Der er vi ikke endnu”.
CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, absolut. Fordi det offentlige i særlig høj grad har en privilegeret adgang til meget private data om sundhed, skolegang, familieliv osv. Og den særlig adgang indebærer også et særligt ansvar”.
IDA AUKEN (R): ”Det kan jeg ikke fuldt ud gennemskue, men det er værd at diskutere. Det vil jeg gerne blive klogere på”.
TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Jeg har set en lang række eksempler på, at offentlige myndigheder og institutioner har tilladt cookies, trackere og lignende på deres hjemmesider – uden at de havde tænkt over det. Eller i det hele taget var klar over det. Jeg er ikke tilhænger af rigide regler, men jeg forventer, at der ligger en aktiv stillingtagen bag, hvis en offentlig myndighed gør brug af eksempelvis cookies”.
EVA FLYVHOLM (Ø): ”Nej, kommunerne skal helst gå foran, og vogte særligt godt om borgernes privatliv”.
RENÈ GADE (Å): ”Først og fremmest skal vi forlange fuldstændig åbenhed om det offentliges brug af vores data og ikke mindst hvem, data deles med. Her skal vi kunne sige fra og til selv, så vi får ret til egne data. Alene derfor er det problematisk, hvis vi gennem brugen af offentlige services trackes og profileres uden at vide det”.
KARIN GAARDSTED (S): ”Nej, det mener jeg faktisk ikke, at det er. Det er en sag, vi bør sætte os ind i og have kigget på politisk”.
JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Det er ikke ok, at det offentlige bruger cookies fra tredjepart, med mindre personen har givet tilladelse til det”.
LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Nej, det er det ikke”.
CHRISTINA EGELUND (LA): ”Nej, det er ikke i orden. Det bør det offentlige afstå fra”.
IDA AUKEN (R): ”Ja. Fordi teknologierne griber så langt ind i borgernes liv og er i gang med at forandre hele vores samfund. I SIRI-kommissionen, hvor jeg er formand, har vi opsat 10 dataetiske punkter, som man bør være opmærksomme på. Eksempelvis bør en beslutning med betydning for et menneske altid træffes af et menneske. Og en algoritme skal altid kunne forklares. (SIRI-kommissionen er et samarbejde mellem Ingeniørforeningen og Ida Auken, der bl.a. skal kortlægge hvordan Danmark kan udnytte udviklingen inden for kunstig intelligens og den digitale disruption til vækst og flere jobs. ida.dk/ida-star/siri-kommissionen)”
TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Ny teknologi skal selvfølgelig udvikles med ansvarlighed for øje. Som liberal ser jeg egentlig helst at andre har så lidt personlig data på mig som muligt. Omvendt kan samkøring af forskellige oplysninger gøre det lettere at få en sag behandlet. Så balancegangen er helt central. Det er for mig et klart udgangspunkt, at man som borger får klar besked om, hvem der har adgang til hvilke data”.
EVA FLYVHOLM (Ø): ”Ja, der er et etisk ansvar. Men det er først og fremmest os lovgivere der skal komme mere frem i skoene. Det er også meget hjælpsomt når it-professionelle gør opmærksom på problemer ved ny teknologi fordi lovgivningen og lovgivere er så langt bagefter udviklingen”.
RENÈ GADE (Å): ”Ja, helt afgjort. Ligesom når virksomheder skal tænke i CSR og på både den sociale, miljømæssige og økonomiske bundlinje, når nye forretningsområder og services udforskes. Digital bæredygtighed kan lyde lidt popsmart, men det er det, der er brug for at stile efter”.
KARIN GAARDSTED (Å): ”Ja, det mener jeg. Vi overlader i høj grad udvikling af nye teknologier til netop IT-professionelle, og da der ikke er nogen grænse for, hvad der kan udvikles, er det netop her, det særlig ansvar for en anstændig etik skal træde frem hos udviklerne”.
JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”It-udviklerne skal kende deres ansvar og risiko for at skabe frygt i befolkningen”.
LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Ja, det har de og det er vigtigt at det også indgår i uddannelserne. Det spurgte jeg for nylig om på Aalborg Universitet og her blev det understreget at det indgår i og er en vigtig del af undervisningen. Man kunne forestille sig at it-professionelle skulle tage en version af den hippokratiske ed, lige som læger, men i en version a la The Copenhagen Letter”.
CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, det mener jeg. Hvis man er andre professionelle overlegen, har man et ansvar for ikke at misbruge den overlegenhed. Det absurde eksempel er, at man skal ikke opfinde en dræberrobot, bare fordi man kan”.
IDA AUKEN (R): ”Ja. Det at tage teknologi i brug er naturligvis noget, der pådrager et ansvar”.
TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Formålet med ibrugtagning af ny teknologi bør være et aktivt og oplyst valg. I sammenhængsreformen tager vi højde for, at nye teknologier skal gøre den offentlige sektor tidssvarende. Samtidig har vi blik for den sagsbehandling, som kræver nærheden. Det betyder bl.a., at tilskud, ydelser og generelle borgerhenvendelser om bl.a. tilkendelse af SU eller boligstøtte skal behandles så automatisk og digitalt som muligt. Det vil til gengæld kunne frigøre ressourcer til at få de nuancerede og komplekse sager om bl.a. tilkendelse af kontanthjælp, ressourceforløb og førtidspension sagsbehandlet. Dét, synes jeg, vidner om dels bedre anvendelse af ressourcer, men også om effektivisering, sikkerhed og etik”.
EVA FLYVHOLM (Ø): ”Ja, i den grad. Der bør i højere grad lovgives på området, både når det er de store temaer som robotter på hospitaler, selvkørende biler. Men også når det fx gælder om at undgå algoritmer der diskriminerer osv. Det offentlige bør i mine øjne også have et særligt ansvar for at gå foran”.
RENÈ GADE (Å): ”Ja, og vi har jo muligheden for at gøre de offentlige it-systemer til en eksportsucces, hvis vi investerer massivt i høj kvalitet og højt etisk niveau til vores nationale systemer, som herefter kan efterspørges internationalt”.
KARIN GAARDSTED (S): ”De har et ansvar sammen med de virksomheder, der udvikler den nye teknologi. Det er sjældent, at det er det offentlige, der udvikler – men de har et ansvar for om de vil tage det i brug eller ej”.
JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Det offentlige har naturligvis et stort ansvar for at beskytte vores data, og at de ikke bliver brugt af andre uden din tilladelse”.
LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Ja, klart. På mange områder kan vi som borgere ikke komme uden om de rammer som offentlige myndigheder sætter op og uanset om der er tale om ny sundhedsteknologi, smart cities eller noget helt andet, så er der en særlig forpligtelse overfor borgerne og deres grundlæggende rettigheder”.
CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, fordi offentlige myndigheder arbejder for borgerne og har et ansvar for at beskytte borgernes retssikkerhed”.
IDA AUKEN (R): ”Jeg ser hellere, at vi laver en dataetisk vismandsfunktion. Vi har behov for et rådgivende organ, der ligner De Økonomiske Vismænd mere end Etisk Råd. Data er ved at blive et lige så vigtigt spørgsmål som økonomi. Det rådgivende organ må ikke blive en funktion, hvor der sidder fagfolk ude på sidelinjen. Det skal være en funktion, der er central for politiske beslutninger”.
TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Jeg er bestemt ikke afvisende for etablering af et Dataetisk Råd. Teknologien giver nye muligheder, men også nye dilemmaer. Et Dataetisk Råd kunne være et forum, hvor principielle spørgsmål kunne belyses. Omvendt skal vi som politikere ikke skubbe ansvaret væk fra os”.
EVA FLYVHOLM (Ø): ”Ja, det er på høje tid, og vil være meget brugbart at få et dataetisk råd. Men det skal være gode folk der sidder der, det må ikke udvande det politiske ansvar eller blive en syltekrukke”.
RENÈ GADE (Å): ”Ja, vi foreslog det i foråret, og vi mødte stor opbakning. Nu har vi fremsat forslaget om et dataetisk råd igen, og Alternativets beslutningsforslag om oprettelsen af et sådant finder sted i Folketingssalen den 25. oktober. Vi glæder os!”
KARIN GAARDSTED (S): ”Ja, det er der behov for. Udviklingen går så hurtigt, at det er svært for politikerne at nå at få taget stilling og evt. lovgivet i tide. Vi har brug for et dataetisk råd til at problematisere og gennemskue konsekvenser af brug af IT og programmer m.v.”
JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Helt klart skal gøres noget i retning af et data etisk råd, gerne med et it-ministerium”.
LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Ja, det er noget jeg selv har foreslået. Etisk Råd er lovgivningsmæssigt bundet til kun at se på sundhedsområdet og der er så mange andre områder i dag der bør belyses. Vi bør også se på om vi skal have et registertilsyn og/eller flere muskler til Datatilsynet”.
CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, det synes jeg er en rigtig god ide. Der mangler generelt viden på området, og jeg synes, at et Dataetisk Råd kunne en god løsning på det”.
IDA AUKEN (R): ”Der mangler rigtig meget fokus på IT og teknologi. Det løses ikke af et udvalg. Det er alle politikerne, der skal klædes bedre på generelt”.
TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Jeg er ikke tilhænger af, at IT samles i ét udvalg i Folketinget. Jeg frygter, at så vil al ansvar blive placeret dér. Men IT er ikke noget, som blot nogle andre skal tage sig af! Det skal vi alle! Når det drejer sig om IT i uddannelsessektoren, er det et spørgsmål for uddannelsesordførerne. Og ligeledes når det drejer sig om sundhed, må politikerne med sundhedsfaglig ekspertise på banen. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for et IT-udvalg”.
EVA FLYVHOLM (Ø): ”Det er helt ærligt et stort problem både politisk og praktisk. Det afspejler at it-politik fylder alt for lidt på Christiansborg. Og det er dødhamrende besværligt at man som it-ordfører skal zappe ud og ind af Retsudvalget og alle mulige andre steder. Og det er skidt at der ikke kommer kontinuitet i samarbejdsrelationerne”.
RENÈ GADE (Å): ”Det er dybt bedrøveligt og efterhånden nærmest uansvarligt, idet vi ikke debatterer de digitale ambitioner og prioriterer på et ambitiøst og langsigtet niveau, men alene decentralt i udvalgene. Vi skal beholde den decentrale udvalgsdebat – men derudover etablere et digitalt ministerium med en stærk minister og et udvalg der kan drive den politiske udvalg modsat i dag, hvor it-ordførerne er hjemløse og lavt i hierarkiet. Skulle jeg købe aktier i to politiske områder – så investerede jeg 50/50 i grønt og digitalt”.
KARIN GAARDSTED (S): ”Jeg har hele tiden sagt, at et IT-udvalg vil få svært ved at få gennemslagskraft især over for ministerier, men jeg må også sige, at IT og data efterhånden har så stor betydning for nærmest alle dele af vores politiske virke, at jeg ikke længere vil afvise, at det er en idé, vi bør forfølge. Hvis målet er at få fremmet udnyttelse af IT til gavn for både det offentlige og det private område, samt at holde styr på dataetikken, undervisning af børn, fremme antallet af IT-uddannede i Danmark, osv., så er jeg med på, at vi tager det op”.
JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Vi politikere skal naturligvis klædes på til at tage de vigtige beslutninger i fremtiden for vores data og de store it-løsninger, der vil komme i fremtiden her i Danmark”.
LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Det burde der være, samtidig er det vigtigt ikke at reducere it til et afgrænset politik-råde. Det skal indtænkes i alle udvalg, fra sundhedsudvalget til erhvervsudvalget. På alle områder skal det indtænkes og have et større fokus end i dag. Jeg har foreslået Folketingets formand at vi burde nedsætte et tværgående it-udvalg”.
CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, jeg har tidligere foreslået at oprette et IT-ministerium. Så ligger et IT-udvalg med særligt blik for dataetik i naturlig forlængelse”.
IDA AUKEN (R): ”Vi tager det med fra radikal side, når vi eksempelvis diskuterer Nationalt Genom Center, og så har vi lavet SIRI-kommissionen med Ingeniørforeningen netop for at få fokus på det her spørgsmål”.
TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Det synes jeg faktisk allerede sker. For når dilemmaerne opstår konkret, så er der allerede i dag stor, politisk bevågenhed. Men det kunne givetvis godt systematiseres endnu mere. Og inddrages tidligere i processen”.
EVA FLYVHOLM (Ø):”I Enhedslisten synes vi, det er et vigtigt fokus, og forsøger altid at bringe det op, stille spørgsmål, indkalde, høringer, samråd osv. Høringssvar fra organisationerne er også et vigtigt redskab. Men der mangler efter min mening en generel koordinering og systematisk fokus på dataetik”.
RENÈ GADE (Å): ”Jeg sikrer mig ved at være bevidst om, at jeg skal lytte til eksperter og interesseorganisationer, når jeg positionerer Alternativets politik i det digitale landskab. Jeg er ikke ekspert, men jeg er ambitiøs og relativt godt med på området”.
KARIN GAARDSTED (S): ”Det er jeg sikker på, at vi ikke gør godt nok, vi er afhængige af embedsmændene, og det er et område vi bør opprioritere”.
JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Måske kunne der oprettes en form for database, hvor borgerne selv vil give deres dataoplysninger til forskningen, ligesom når du melder dig som organdonor”.
LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Som it-ordfører gør jeg meget ud af at tale med mine kolleger, når der er it-etiske problemstillinger på deres område. Det er vigtigt at fagordførere indtænker det, det er dog en ny arena for mange og det kommer til at tage noget tid, før alle er godt inde i problemstillingerne. Jeg allierer mig også med mange fagpersoner og er afhængig af input og viden herfra”.
CHRISTINA EGELUND (LA): ”Jeg har for mit eget arbejde opstillet nogle principper, som jeg bruger til at vurdere nye politiske forslag på dette område. Et af principperne er, at private data tilhører den enkelte borger i så høj en grad, at det nærmest er at betragte som omfattet af den private ejendomsret”.
