Foto: Canva
JavaScript er et af de allermest populære programmeringssprog.
På flere lister indtager JavaScript en førsteplads over de mest brugte sprog – fx den her fra Github i 2022 eller den her fra Developer Nation i 2023.
Men hvorfor er JavaScript så populært? Er der nogen ulemper? Og hvordan ser fremtiden ud for programmeringssproget, der blev udviklet tilbage i 1995 af Brendan Eich?
PROSAbladet har spurgt Anders Hansen Andersen.
Han har arbejdet i mere end ti år som programmør, udvikler og systemarkitekt, og i dag er han teknisk direktør i it-huset Uptime Development.
FORDEL 1: Tilgængeligt for alle
Den første fordel ved JavaScript er ifølge Anders Hansen Andersen, at JavaScript kommer som en standard i alles browsere.
”Fordelen er, at det er tilgængeligt alle steder. Det vil altid være tilgængeligt for alle brugere, der besøger en hjemmeside,” siger Anders Hansen Andersen.
”Som bruger skal du ikke foretage dig noget i forhold til at installere et eller andet på din computer for at kunne eksekvere det her. Det er noget, der kommer som standard med computeren, kan man sige.”
Hvad skyldes det? Altså at det er blevet en standard?
”Det skyldes, at helt tilbage dengang man begyndte at lave interaktive hjemmesider, så blev JavaScript det mest populære. Sidenhen har man som udviklere af browsere egentlig bare adaptet og sagt, at det er det her, vi kører med.”
JavaScript bliver især brugt frontend til at lave dynamiske og interaktive hjemmesider.
”Det er 99,9 pct. sikkert, at alle offentlige hjemmesider, som private folk anvender, bruger JavaScript i et eller andet omfang,” vurderer Anders Hansen Andersen.
Programmeringssproget bliver også mere og mere udbredt andre steder.
”JavaScript kan i princippet bruges alle steder – også backend. I dag finder man også Windows- og Mac-applikationer, altså dem du installerer direkte på din computer, der er skrevet i JavaScript,” siger Anders Hansen Andersen.
”Du vil også finde sensorer eller lignende, der for eksempel kunne sidde i en vindmølle eller et institutionsanlæg – altså IoT-enheder – der kører med JavaScript i.”
FORDEL 2: Hurtig læringskurve
En anden stor fordel ved JavaScript er, at de fleste kan kaste sig over det.
”Man kan ret hurtigt komme i gang med det uden at have stor erfaring. Der er en hurtig udviklings- og læringskurve.”
Hvorfor er det så nemt at gå til?
”Syntaksen er enkel. Den måde, man skriver koden på, er simpelthen bare enkel og ligetil.”
Derudover er der mange steder at få hjælp, hvis du bøvler med et eller andet.
”Communityet omkring JavaScript er enormt stort. Idet der er rigtig mange mennesker, der bruger det, så er der også rigtig mange, der har siddet enten med samme problemstilling eller en lignende problemstilling som dig,” siger Anders Hansen Andersen.
”Så du vil ret hurtigt kunne finde hjælp og ressourcer på nettet, der kan hjælpe dig videre.”
FORDEL 3: Mange frameworks og biblioteker
Hele open source-miljøet omkring JavaScript er også enormt. Det betyder, at der findes et hav af frameworks og biblioteker, som bliver vedligeholdt af folkene i open source-communityet.
”Og det betyder, at du ret hurtigt kan komme fra A til Z,” forklarer Anders Hansen Andersen.
Lad os sige, at du skal lave en datovælger på en hjemmeside. Her er der højest sandsynligt nogen, der har lavet et bibliotek til det på forhånd, som du bare kan tage og implementere.
”Alle de her biblioteker er også med til at gøre JavaScript så populært. For hvis man tog et lidt mindre populært programmeringssprog, så ville man ofte selv skulle i gang med at lave nogle af tingene fra bunden.”
Anders Hansen Andersen er CTO i Uptime Development. Han har i mere end ti år som programmør, udvikler og systemarkitekt. Foto: Uptime Development
ULEMPE 1: Ikke et typestærkt sprog
Der er åbenlyst mange fordele ved JavaScript, men hvor kommer programmeringssproget til kort?
Ifølge Anders Hansen Andersen er der primært tre ulemper.
Den første er, at JavaScript af natur ikke er et typestærkt sprog.
”Det betyder, at hvis du for eksempel har to tal, du skal lægge sammen – 10 plus 1 – og du bruger en indtaster i fx et tekstinput i stedet for et nummerinput, jamen så risikerer du, at den ikke kan lægge de to tal sammen. Så vil den i stedet for at skrive 11 skrive 10.1.”
Der er dog kommet hjælp til den del i løbet af de senere år.
”TypeScript er et lag, du kan lægge ovenpå JavaScript, som sikrer de her typer, og som sikrer dataintegriteten generelt set,” siger Anders Hansen Andersen.
ULEMPE 2: Sikkerheden ved tredjepartspakker
Ulempe nummer to er sikkerhedsudfordringer.
”I takt med at alle biblioteker er open source, så er man også væsentligt mere udsat for sikkerhedsfejl. Det kan nogle gange være svært at gennemskue, om de her tredjepartspakker, som man vil bruge, bliver vedligeholdt, og om de bliver gennemtestet ordentligt.”
Hos Uptime Development bruger udviklerne derfor også andre programmeringssprog til backend-delen.
”Vi går med livrem og seler, hvad det angår. Vi kan være lidt bekymrede for, at man vælger at bruge en eller anden pakke til at kommunikere med f.eks. databasen – og tre måneder efter kan den pakke så være outdated, fordi dem, der har udviklet den i tidernes morgen, har valgt at stoppe med at gøre det,” siger Anders Hansen Andersen.
”Og det er jo, fordi det hele er open source, så der er ikke nogen, der giver dem løn, udover hvis man frivilligt vælger at donere til dem.”
Er der ikke de samme udfordringer på frontend-delen?
”Du har de samme udfordringer, men der er ikke noget godt alternativ til JavaScript. Hvis vi skal løse noget frontend-mæssigt på en dialogboks eller et eller andet, der popper op, så er det reelt set kun JavaScript, der er en reel kandidat til at kunne løse den del.”
Navnene minder pænt meget om hinanden, men de to programmeringssprog JavaScript og Java er altså to forskellige ting.
”JavaScript er et dynamisk, fortolket sprog, der primært anvendes til at udvikle interaktive elementer på websider,” siger Anders Hansen Andersen og fortsætter:
”Java er et statisk typet, kompileret programmeringssprog, der typisk bruges til server-side udvikling og komplekse applikationer.”
JavaScript bruges primært til frontend-udvikling af webapplikationer. Sammen med frameworks som React, Angular og Vue.js er det det foretrukne valg til at skabe dynamiske brugergrænseflader.
Med Node.js er JavaScript også blevet populært til server-side udvikling.
Java anvendes bredt i enterprise-systemer, Android-applikationer, store server- og backend-løsninger samt i finanssektoren.
Java frameworks som Spring og Hibernate er veletablerede værktøjer til udvikling af komplekse, forretningskritiske applikationer.
ULEMPE 3: Risiko for cross-site scripting
Tredje ulempe er risikoen for cross-site scripting. Det er i bund og grund et malware-angreb, hvor hackeren placerer et inficeret stykke kode fra en ondsindet hjemmeside på en venligtsindet hjemmeside.
”Idet JavaScript'en eksekveres på brugernes computer, så man er væsentligt mere udsat for cross-site scripting (XSS). Det bliver mindre og mindre i dag, men er stadigvæk en problemstilling, der opstår.”
Fremtiden ser lys ud
Når Anders Hansen Andersen kigger frem i tiden, forventer han, at populariteten omkring JavaScript vil være intakt.
”Fremtiden for JavaScript ser rigtig lys ud. Man arbejder rigtig meget på at bringe sådan noget som typer ind i JavaScript per natur og at forbedre hele udvikleroplevelsen,” siger han.
Ét sted er der dog en risiko for de positive vinde.
”JavaScript kan potentielt gå hen og blive en smule truet af noget, der hedder WebAssembly. Det gør egentlig, at man kan eksekvere mere eller mindre alle programmeringssprog igennem browseren,” siger Anders Hansen Andersen og fortsætter:
”Men jeg tror stadigvæk, at fordelene ved JavaScript og det, at den kræver så lidt af slutbrugernes computere, vil gøre, at det vil være det mest foretrukne i de næste mange år, og at det vil kun blive mere og mere udbredt.”
PROSAbladet har tidligere skrevet Python. Læs mere om programmeringssproget her.