Juristens råd mod gråzonerne

Juristens bedste råd

  • Send din kontrakt til PROSA – også selvom du tænker, at den er lige ud ad landevejen. Det er den aldrig, når det handler om immaterielle rettigheder.

  • Hiv hurtigt fat i PROSA, allerede efter de første tegn på uenighed mellem dig og din arbejdsgiver, når det handler om ophavsretlige spørgsmål. Især hvis det er om programmer, du har udviklet inden ansættelsen eller i din fritid. Jo tidligere, vi kommer på banen, des bedre kan vi varetage dine immaterielle interesser.

  • Hvis du allerede har udviklet eksempelvis programmer, der kan indgå i din nye arbejdsgivers aktiviteter, så husk endelig at fortælle det til PROSA, når du sender den nye kontrakt til gennemsyn. Det giver os god mulighed for at tage højde for den situation i kontrakten.

  • Gem dokumenter, der dokumenterer, hvornår og hvad du udvikler

Det er ikke usædvanligt, at PROSAs jurister møder medlemmer, der har udviklet eksempelvis et program og oprettet en hjemmeside, inden de får ansættelse i et firma.

– Alligevel kan der hurtigt opstå tvivl, om produktet, der er ens eget, er udviklet i arbejdstiden og dermed er arbejdsgiverens, eller om man tog det med sig ind i ansættelsen. Det er sjældent, at sagen går op i en spids, som det gjorde i dette tilfælde. Men i takt med at flere udvikler deres egne ting i kombination med, at de sideløbende med eller senere bliver ansat,opstår der flere situationer, hvor man kan blive fanget i nogle gråzoner, forklarer Jesper Borre, der er jurist i PROSA.

Gråzonerne opstår, hvis man har sin egenudvikling med i baglommen, når man skriver under på en ansættelseskontrakt og starter i et job, hvor produktet i mindre eller større grad spiller en rolle. Måske justerer man lidt på det undervejs, måske indgår det mere reelt i ens nye arbejde, og så glider det hurtigt over i en gråzone, for det, du skaber i din ansættelse, tilhører din arbejdsgiver.

Gem dokumentationen

Netop fordi disse sager kan være svære at afgøre, er det vigtigt at have sin dokumentation på plads for, hvornår der skete hvad. Det havde it-konsulent Thomas Marcussen heldigvis, og det opfordrer Jesper Borre andre medlemmer til at lade sig inspirere af.

– Thomas er grundig. Han kunne via dokumenter og mails bevise, at han forud for sin ansættelse havde udviklet programmet og etableret en hjemmeside i den forbindelse. Det er vigtigt at have det og at gemme det. Også gerne i lang tid – måske får du først brug for det efter 10 år, lyder rådet fra PROSAs jurist.

Få det ind i kontrakten

Men hvordan undgår man overhovedet at havne i en ubehagelig sag, hvor man skal lægge arm med sin arbejdsgiver om ens produkt pludselig tilfalder virksomheden, fordi man har brugt tid på det i løbet af ansættelsen? Det har Jesper Borre et bud på.

– Udvikler du som selvstændig eller i din fritid, så sørg for få det med i din kontrakt, når du får et job. Ofte skriver man under på, at man ikke må have bibeskæftigelse ved siden af, og det skal man selvfølgelig sørge for, at man må. Brug det som et aktiv! Sig til din kommende arbejdsgiver, at du jo altså er sådan en, der sidder og udvikler på eksempelvis en app derhjemme om aftenen og i weekenderne, og det vil du sikre dig, at du har rettighederne til. De fleste PROSA-medlemmer holder jo ikke fri klokken 16 og går fra deres skærm. De pusler videre med ting, og det har langt de fleste arbejdsgivere også forståelse for. Så man skal bare sørge for rene linjer fra start, lyder anbefalingen fra Jesper Borre.

Han understreger, at man naturligvis aldrig må drive konkurrerende virksomhed ved siden af sit arbejde.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…