Tillæg har afgørende betydning for, hvad offentligt ansatte it-folk får i løn. De aflønnes efter den såkaldte Ny Løn-model, hvor lønnen består af en grundløn samt eventuelle tillæg. Da der ikke er indlagt et system, som tager højde for anciennitetsstigning, er det via tillæg, at en offentligt ansat sikrer sig, at erfaringen honoreres. Derfor er det meget interessant at følge med i, hvor mange tillæg der gives, og hvor store de er.
Det seneste år har 17 procent af de offentlige it-folk fået nye varige tillæg. Langt de fleste af dem – nemlig 79,5 procent – har fået et kvalifikationstillæg. 9 procent har fået et funktionstillæg, andre 9 procent et rådighedstillæg, og et par enkelte har fået et såkaldt rekrutteringstillæg. I gennemsnit lyder et sådant tillæg på lige over 7.400 kroner.
Der er også it-folk, som i løbet af det seneste år har fået et engangstillæg, nemlig 19,3 procent. Gennemsnittet for det tillæg lyder på lige under 14.000 kroner.
25 procent af dem, der har deltaget i årets lønstatistik, får slet ikke varige tillæg.
Store forskelle
Morten Rønne, der er forbundssekretær for PROSA/Offentlig, hæfter sig især ved, at mange oplyser, at de ikke har tillæg.
– Det kan selvfølgelig skyldes, at grundløn og tillæg ikke er skilt ad på lønsedlen. Men det gør det sværere at sige noget om, hvordan det går med at udmønte lokallønnen, siger han.
Morten Rønne synes dog, at der er påfaldende store forskelle mellem de tre offentlige områder – kommune, region og stat – når det kommer til antallet af tillæg, der tildeles. Her er især regionerne meget sparsomme med tillæggene.
– Der håber jeg, at det skyldes almindelig tilbageholdenhed og ikke andre faktorer, siger han og tilføjer:
– Det er tydeligt, at lønspredningen på it-området afspejler afstanden til magtens centrum. Jo tættere på, jo højere løn.
Rådighedsvagter
18,5 procent af de it-professionelle i det offentlige har rådighedsvagter. Et par procent ved ikke, om det gælder for dem. Lige under halvdelen får ikke et fast tillæg for at stå til rådighed. Af dem, der får et fast tillæg, får halvdelen ydelser ud over det faste tillæg.
– Rigtigt mange af vores medlemmer bliver bedt om at stå til rådighed for at sikre, at systemerne kører 24/7. Og det er da et fair ønske fra arbejdsgiver, men der skal selvfølgelig være en betaling for det. Og det ser vi ofte, er et problem at få lavet aftale om, siger Morten Rønne.
Han vil ikke umiddelbart sige, hvorvidt det er godt nok, at kun halvdelen får et fast tillæg for at stå til rådighed.
– Så længe det enkelte medlem er tilfreds med aftalen, eller i hvert fald ikke bliver snydt, så må det være op til arbejdsgiver og arbejdstager at lave en aftale. Og en fast aftale kan faktisk give en skævvridning til fordel for de lavestlønnede. Jeg håber bare, at det også betyder, at den anden halvdel får et variabelt tillæg, som er efter reglerne. Og det er virkelig noget, man skal være opmærksom på - altså om arbejdsgiverne betaler det, de skal, siger han.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får den rigtige betaling for en rådighedsforpligtelse i det offentlige, kan du som medlem altid kontakte PROSA.