Konference sætter fokus på politiets brug af data

Politiets brug af data, algoritmer og datadrevne værktøjer vokser løbende. Det sker ofte uden den store offentlige debat eller viden om betydningen for borgerne.

Mulighederne for at høste og samle data som myndighed er i dag enorme. Tænk bare på overvågningskameraer eller vores digitale færden officielt og privat, samt søgehistorik og alt det, som i øvrigt registreres, blot ved at vi bevæger os rundt med bluetooth tændt med risiko for at blive støvsuget af alt fra bilcomputere til køleskabe.

Vores mobil er noget af det mest promiskuøse og kontaktsøgende – og efterlader så mange spor, at det er guf for alle, som vil indsamle viden.
Hvordan arbejder politiet med den slags data? Og hvilke? I hvilke systemer? Og er der forskel fra land til land?
Og allervigtigst, er der grund til at blive bekymret som borger, og er der i øvrigt styr på udviklingen?

Alt det har et forskerteam fra flere lande i projektet CUPP, Critical Understanding of Predictive Policing, forsøgt at undersøge gennem de seneste år.

Hvordan bruger politiet Predictive Policing? Er vi på vej mod Minority Report, hvor vi kan forudsige kriminalitet på individniveau og sætte ind i tide? Og gør politiet allerede brug af den form for indsats?

Vi har ikke Predictive Policing på individniveau. Men vi har mange steder, hvor politiet geografisk arbejder ud fra viden hentet ind via data.

Uhyre vigtig debat

CUPP-projektet, som PROSA også er en del af, bliver afsluttet med en konference på IT-Universitetet i København den 29. og 30. januar 2024.

- Det er uhyre vigtigt at få skabt en debat og et fokus på noget, som foregår næsten i det skjulte, og som påvirker alle. Selv vores politikere har svært ved at gennemskue, hvad det er, de tager stilling til. Data kan bruges godt, og data kan misbruges. Og tilsat politiarbejde må de ikke kunne misbruges, men til gengæld er det enormt vigtigt, at de tages i brug rigtigt og ud fra best practice, så de gavner, siger Bjarke Friborg, som er tovholder på CUPP-projektet for de it-professionelles fagforening.

Titlen på konferencen lyder ”The Discreet Charm of Prediction: Understandings of Digital Policing”. Her vil forskere fra forskellige mange lande fremlægge resultaterne af deres undersøgelser af politistyrkernes forskellige brug af digitale værktøjer og erfaringer med datadrevet politiarbejde. Konferencen er åben for medier, organisationer og andre interesserede og vil også have debat om politiets rolle og arbejde fremover i en algoritmestyret og datadrevet virkelighed.

Det overordnede mål er bedre at forstå, hvad retshåndhævelse og forudsigende politiarbejde er blevet i dag med den igangværende digitale transformation og 'platformisering' af nøglefunktioner i politiorganisationen.

Vi ser det nu i Sverige, hvor kameraer med ansigtsgenkendelse indføres som værn mod bandekrig. Men det er et enormt indgreb i privatlivet, som ville have vakt ramaskrig før.
 

Første gang, det sker

Vasilis Galis, der er tilknyttet IT-Universitetet i København, er en af tovholderne på CUPP-projektet.

Han har selv i flere år undersøgt dansk politis implementering af systemet POL-INTEL.

Vasilis ser frem til konferencen:

- Det er første gang, at der for alvor bliver samlet viden om og sat fokus på, hvordan politiet gør brug af data og digitaliseringsmuligheder i flere lande. Det har gået under radaren, til trods for at det påvirker alle dybt og også demokratisk har stor indflydelse. Derfor har der også manglet debat og gennemskuelighed, hvilket er eller burde være bekymrende for såvel borgere som politikere, siger han.

Forskeren mener, at der er grund til at være bekymret.

- Vi har ikke Predictive Policing på individniveau. Men vi har mange steder, hvor politiet geografisk arbejder ud fra viden hentet ind via data. Vi har også nogle dataudbydere, store, globale tech-firmaer, som sætter en klar dagsorden, herunder amerikanske Palantir, som står bag POL-INTEL, fortæller Vasilis Galis.

Evig undtagelsestilstand

Forskeren kalder det 'scientfication of the police'.

- Med dette udtryk mener jeg, at med brugen af denne form for digitale teknologier ser politiarbejde ud til at være objektivt, præcist og neutralt. Kun baseret på videnskabelig metode, som er indlejret i platformen. Men det er langtfra sandt, siger han og henviser til techs enorme indflydelse på samfundet, også den politiske udvikling.

- Politikere indrømmer selv, at de har svært ved at gennemskue og stille de rette spørgsmål. Og på den måde inviterer vi big tech helt ind i kernen af staten. Det er bekymrende, fordi vi ikke har debatten eller forståelsen, og fordi de får direkte indflydelse på regler og lovgivning, fortæller Vasilis.

- Samtidig lever vi i en tid med permanente undtagelsestilstande som Covid, bander, Ukraine-krig, Cybercrime og meget andet, som altid gør det let at indføre systemer og overvågning, der høster data eller behandler personfølsomme oplysninger. Vi ser det nu i Sverige, hvor kameraer med ansigtsgenkendelse indføres som værn mod bandekrig. Men det er et enormt indgreb i privatlivet, som ville have vakt ramaskrig før. Nu bliver det til det gode. Vi mangler en debat og forståelse af, hvad de data, vi giver til myndigheder, bruges til, hvordan de opbevares, hvordan de eventuelt kan bruges mod os senere, også af tredjepart, siger Vasilis Galis.

Startskuddet til noget vigtigt

Ifølge ham er der ikke som sådan en 'smoking gun' endnu, hvor groft misbrug fra myndigheder og individforfølgelse er en del af systemet. Men der er grund til bekymring og debat, hvilket også vil afsløres i mange af de oplæg fra forskere fra hele verden, som vil kunne høres på konferencen.

- Jeg håber, det bliver startskuddet til en større debat og et større fokus på et område, som vil fylde stadig mere i samfundet og præge vores demokrati og sikkerhed, siger han.