arbejdsløshed

Krav om højere dagpengesats

Fagbevægelsen kræver en markant højere dagpengesats, hvis modellen skal give mening for lønmodtagerne.

Op til 4.000 kroner mere om måneden til ledige, der har været medlem af en a-kasse i mindst fire år.

Sådan lyder forslaget fra de mere end 60 fagforeninger, der er med i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) – herunder også PROSA. Baggrunden er, at værdien af dagpengene nu er så voldsomt forringet, at de kun udgør halvdelen af en typisk indtægt, hvis man mister sit arbejde.
— Den hårfine balance mellem fleksibilitet for arbejdsgiverne og tryghed for lønmodtagerne, som den danske arbejdsmarkedsmodel hviler på, er i alvorlig fare, siger Niels Bertelsen, der er formand for PROSA.

Den andel af indkomsten, dagpengemodtagere kan få i tilfælde af arbejdsløshed, er for en FH-lønmodtager ­faldet fra 57 procent i midten af 1990’erne til 47 procent i dag. Det svarer til godt 4.000 kroner mindre om ­måneden. ­Således har hele 860.000 a-kasse­medlemmer, svarende til halvdelen af de forsikrede medlemmer, i dag udsigt til mindst at få halveret deres indkomst, hvis de kommer på dagpenge.

En så lav kompensationsgrad er urimelig over for de mange mennesker, der i årevis har indbetalt til arbejdsløshedsforsikringen og har en berettiget forventning om at være rimeligt sikret økonomisk, hvis de rammes af ledighed, mener fagforeningerne.

PROSA har foreslået en solidarisk løsning, hvor medlemmer skal kunne købe sig til en højere dækning
- Niels Bertelsen, forbundsformand i PROSA

Derfor lancerer et samlet FH, der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, udspillet ’Mere tryghed til lønmodtagerne’, som lægger op til, at alle, der har været beskæftiget i to ud af de seneste tre år, får mere i dagpenge i de første tre måneder som ledig: Op til 2.000 kroner mere om måneden, hvis de har været medlem af en a-kasse i to år, og op til 4.000 kroner mere, hvis de har været medlem i mindst fire år.

Det fælles FH-udspil er et godt sted at starte, men derudover er der brug for nytænkning, mener Niels Bertelsen.

FH’s forslag løser nemlig ikke problemet med den lave dækning for de højtlønnede.  
— Derfor har PROSA foreslået en solidarisk løsning, hvor medlemmer skal kunne købe sig til en højere dækning inden for a-kassens rammer ved at betale et højere statsbidrag, således at man kan købe sig op på de 90 procents dækning, som egentlig er grundtanken i dagpengesystemet. Og så skal der findes en løsning for de nyuddannede, så de igen kan få en sats, som gør det attraktivt at blive medlem af en a-kasse, siger han.

Det er fem minutter i tolv for politikerne at genoprette balancen
- Lizette Risgaard, formand for FH

Udhulingen af dagpengene kan nemlig også mærkes på medlemstallet i a-kasserne.

For tyve år siden var cirka 84 procent af lønmodtagerne medlem af en a-kasse. I dag er det 78 procent. Faldet svarer til cirka 160.000 medlemmer samt tabte kontingentkroner for staten på en halv milliard kroner årligt.

Ifølge Lizette Risgaard, der er formand for FH, betyder udviklingen, at færre og færre af dem, som er på arbejdsmarkedet i dag, kan se fidusen i en a-kasse.
— Hvis vi bare lader udviklingen fortsætte, kan det altså være enormt farligt for modellens økonomiske bæredygtighed. Så det er fem minutter i tolv for politikerne at genoprette balancen for både lønmodtagerne, virksomhederne og resten af samfundet, siger hun.

Du kan læse hele udspillet på fho.dk


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…