Deltagerne i 2018-udgaven af GOTO Copenhagen-konferencen hører formentlig ikke til de mest teknologiforskrækkede mennesker, man kan opdrive. Alligevel markerede et flertal af de mange softwareudviklere, at de er enten lidt eller meget bange for ”Artificial General Intelligence”, da de med magnetbrikker på en tavle kunne svare på spørgsmål relateret til konferencens temaer.
Bekymringen handler ikke så meget om, at man ikke kan gennemskue teknologien, eller frygten for, at robotterne nu overtager verdensherredømmet.
Nej, det drejer sig primært om, at teknologien bliver centreret hos nogle ganske få globale og meget kapitalstærke virksomheder, der vil få endnu mere magt, end det allerede er tilfældet i dag.
Ordet ”generel” i spørgsmålet er helt centralt, for kunstig intelligens er endnu på et tidligt stadie, understreger Danny Lange, der er Vice President for AI og Machine Learning i spilvirksomheden Unity og var en af talerne på GOTO.
– På nuværende tidspunkt har vi kun udviklet løsninger til meget specifikke formål. Vi har endnu ikke udviklet systemer, der er generelt intelligente på den måde, som vi forstår menneskelig intelligens, siger han.
Men det vil ske på et tidspunkt, fastslår Danny Lange, og da han fra salen får stillet spørgsmålet, om vi skal frygte kunstig intelligens, giver han efter nogen betænkningstid svaret:
– Vi skal respektere kunstig intelligens.
Samme melding kommer fra Jacob Sherson, der er kvantefysiker og professor ved Aarhus Universitet.
– Hvis den kunstige, generelle intelligens var en realitet i morgen, var der grund til bekymring, for mennesket har rent psykologisk brug for tid til at vænne sig til ikke længere at være et unikt væsen i kraft af sin intelligens, siger han.
Mange konkrete anvendelser
GOTO-konferencen afspejler tydeligt, at kunstig intelligens i sin nuværende form har bevæget sig væk fra science fiction-verdenen og ind i dagligdagen – både for brugere og udviklere. Der er efterhånden mange konkrete anvendelser af AI og også en del standardværktøjer, der understøtter udviklingen af AI-løsningerne.
Peter Søndergaard fra danske 3Shape, der har fået stor succes med udvikling af avanceret dentalt scannerudstyr, anvender for eksempel AI i deres scannersoftware til den ikke helt trivielle opgave med at skelne mellem tænder og resten af mundhulen.
Og på værktøjsfronten bliver det hele meget konkret, når eksempelvis Kaz Sato fra Google Cloud gennemgår en Lite-udgave af Googles TensorFlow til Android, iOS og embedded devices, eller når Francesc Campoy fra virksomheden Source{d} demonstrerer en machine learning-baseret løsning til kvalitetstjek af kode.
Erik Meijer, der er Director of Engineering hos Facebook og næsten fast inventar på GOTO-konferencerne som guru i programmeringssprog, gør også sit for at få kunstig intelligens og mere specifikt machine learning lidt ned på jorden.
– Machine learning indeholder tilsyneladende virkelig kompliceret matematik. Men reelt er der tale om matematik på børnehaveniveau eller til nød gymnasieniveau kombineret med nogle kodetrick. Udfordringerne og dermed det spændende i arbejdet ligger i virkeligheden i selve programmeringen af løsningerne, siger han.
Nu med biologiske neuroner
Omvendt træder Osh Agabi op på den store klinge, da han som stifter og CEO i Koniku Inc. fortæller om wetware intelligence og perspektiverne i deep learning-udgaven af kunstig intelligens.
Wetware handler om hardware eller software, der indeholder biologiske komponenter eller biologiske systemer. Frem for at forsøge at efterligne den menneskelige hjerne ved hjælp af silikonechips, er Koniku gået den modsatte vej og har udviklet en chip bestående af på nuværende tidspunkt 64 biologiske neuroner.
Chippen kan blandt andet bruges til at udstyre applikationer med lugte- og smagssans, og konkret arbejder Osh Agabi og hans folk på løsninger til at opsnuse sprængstoffer i lufthavne, udslip af kemiske stoffer eller vejsidebomber. Derudover arbejder de på en løsning til at diagnosticere kræft på et tidligt stadie blot ved at lade applikationen snuse til huden.
Osh Agabi har taget springet fra den akademiske verden til et liv som iværksætter, og han medgiver, at det har været en hård start:
– Det er klart, at Koniku skal være en forretning, men det var ikke motivet til at stifte virksomheden. Jeg følte rent faktisk, at vi som menneskerace kunne gøre tingene meget bedre, end vi gør i dag. Så det er noget helt fundamentalt, vi har gang i.