Kvinder i it: Det går den forkerte vej

Internationalt er it stadig en meget mandsdomineret verden. Både når det drejer sig om kvinder på it-jobmarkedet og tilgangen af kvinder til it-relaterede uddannelser er udviklingen nærmest negativ. Det viser en international undersøgelse fra analysevirksomheden Deloitte, som har undersøgt kønsfordelingen inden for it-sektoren i en række lande.

Kvinders andel af den totale it-arbejdsstyrke er 24 procent i USA, som dermed overhaler lande som Sverige, Canada og Storbritannien. De er ellers blandt de lande, som har relativt flest kvinder beskæftiget i it-sektoren. Og set over en periode på otte år, er der, på trods af forventninger om det modsatte, faktisk sket et fald i antallet kvinder i it i flere lande.

I uddannelsessektoren er der heller ikke grund til at konkludere, at fordelingen skulle ændre sig til fordel for en større andel af kvinder, der søger it-relaterede uddannelser. Tværtimod. I 2013 var blot 18 procent af dem, der færdiggjorde deres datalogiuddannelser på amerikanske universiteter, kvinder. I 1985 udgjorde kvinder til sammenligning 37 procent af de datalogiuddannede.

Samme tendens kan i varierende grader genfindes i de undersøgte lande. 2010-tal fra Sverige viser en kvindelig andel af studerende på 24 procent, hvor den tilsvarende andel i 2000 var på 30 procent.

Men ønskerne om en bedre kønsmæssig balance kan ikke blot løses i uddannelsessystemet, konkluderer rapporten. Helt generelt aflønnes kvinder lavere for tilsvarende job end mænd. En kvindelig webudvikler i USA tjener i gennemsnit 79 cent, når en mandlig får en dollar.

Ved lederstillinger svinder uligheden lidt ind, men også her må en kvindelig afdelingsleder lade sig nøje med 84 cent, når en mandlig inkasserer en dollar, og så er det ganske få kvinder, der i det hele taget får topjobbene. I Storbritannien er det 14 procent. Det bidrager formodentlig til, at sandsynligheden for, at en kvinde kvitter it-jobbet inden for det første år, er 45 procent større end for en mand, som en amerikansk undersøgelse fra 2014 dokumenterer.

Undersøgelsesresultaterne er lagt sammen med en lang række andre teknologitendenser i Deloittes årlige rapport, Technology, Media & Telecommunications Predictions 2016. Hent rapporten her: www2.deloitte.com/content/dam/Deloitte/dk/Documents/technology-media-telecommunications/tmt-prediction-2016-full-report.pdf




Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.