Læserbrev: Hvor skal PROSA hen? – En kommentar til en fusion mellem LO og FTF

Jo nærmere man kommer fagbevægelsens øvre lag, får man ofte det svar, at sammenslutningen vil styrke fagbevægelsen. Med styrke mener man i disse lag styrke over for det politiske system, der efterhånden nærmest behandler fagbevægelsen på lige fod med andre interesseorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening. Men fagbevægelsens styrke bestemmes alene af to faktorer: Antallet af medlemmer og disses vilje til i sidste instans at lamme produktionen.

PROSA har sammen med Finansforbundet og en række andre mindre FTF-fagforbund sagt nej til en sammenslutning af FTF og LO på det foreliggende grundlag. Hvis fusionen ikke bliver til noget, fortsætter PROSA som medlem af FTF.

Hvad skal PROSA så stille op? Skal man forblive i en fusioneret hovedorganisation med fare for inden for en overskuelig årrække at blive opslugt af et andet forbund (de foreslåede vedtægter til den nye hovedorganisation giver blandt andet mulighed for tvangsoverflytninger til andre medlemsforbund), mens de af vore medlemmer, der har en mellemlang eller længerevarende uddannelse, siver over i Dansk Magisterforening eller IDA? Skal man stå uden for alle hovedorganisationer og dermed ikke længere kunne deltage i udvalg, nævn osv., der er betinget af medlemskab af en hovedorganisation? Eller skal man søge optagelse i Akademikernes Centralorganisation, som bliver den anden af to hovedorganisationer efter en fusion?

Et argument for at forblive i en fusioneret hovedorganisation kunne være en analyse, der sagde, at lønmodtagerne overalt i den vestlige verden er i defensiven, og at overenskomster er det sidste værn for de rettigheder, der er tilbage efter neoliberalismens hærgen. Prisen kunne så på sigt være, at PROSA ophørte med at eksistere.

Et argument for at søge optagelse i AC er, at sammensætningen af PROSAs medlemsskare allerede nu viser, at medlemmer med mellemlang og videregående uddannelser udgør cirka 30 procent, men hvad, der er vigtigere er, at denne procentdel stiger med faldende alderskategori, dvs. man kan forvente at disse medlemskategorier over tid vil udgøre en stadigt stigende andel af medlemsskaren.  Et mål for PROSA er jo stadig at samle alle it-folk i Danmark i et forbund eller en organisation, og det mål ville man måske komme nærmere ved medlemskab af AC, fordi denne organisation i forvejen har dataloger og software- og andre it-ingeniører som medlemmer af sine medlemsforbund.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…