”Efteruddannelse og kompetenceudvikling er helt afgørende for karrieudviklingen særligt inden for it. Derfor er det bekymrende, at hele 54 procent af de medlemmer, som har svaret på it-professionelles fagforening, PROSAs, seneste undersøgelse fortæller, at de ikke havde en eneste dags efteruddannelse i 2023”.
Sådan lyder konstateringen fra PROSAs næstformand, Curt Kjærgaard Raavig omkring de seneste tal for efteruddannelse blandt medlemmerne. Det er nemlig det højeste procentvise antal, som ikke har modtaget efteruddannelse i al den tid, PROSA har målt niveauet.
”Jeg har tidligere været ude med klare opfordringer til at suge kompetencer til sig særligt inden for AI eller brug af AI i afdelingen, og derfor er det da noget som vi ser med alvor på. Opdaterede kompetencer er nøglen i en branche, som udvikler sig så hurtigt som it og tech”, fortsætter næstformanden.
Ledighedsprocenten er størst blandt dimittenderne og ligger med 6,2 procent.
Vi skal ikke hvile på laurbærene
Undersøgelsen viser også, at 31 procent af medlemmerne havde en til fem dages efteruddannelse og 8,1 procent havde mellem 6 og 10 dages efteruddannelse.
”Jeg håber, at der vil komme et lidt fornyet fokus på efteruddannelse. For det kan være at virksomhederne og også it-folk hviler lidt på laurbærrene. Vi har trods alt ”kun” en arbejdsløshedsprocent blandt Prosas medlemmer målt i januar på 3,12 procent, mens de 45 til 49-årige havde en arbejdsløshedsprocent på bare 1,66. Samtidig er der efterspørgsel og mangel på it-folk stor i dele af branchen. Så det er måske ikke behovet for efteruddannelse og måske også frygten for, at hvis virksomheder opgraderer ansatte med uddannelse, at de så bliver sværere at holde på i det arbejdstager-marked, som har tegnet sig de senere år", siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Det kan blive et problem fremover, hvis ikke der investeres i uddannelse og udvikling af ansatte.
Størst ledighed blandt dimmitender
Ledighedsprocenten er størst blandt dimittenderne og ligger med 6,2 procent. PROSAs næstformand understreger dog, at stort set alle deres medlemmer er i job igen efter senest seks måneder.
Curt Kjærsgaard Raavig håber, at blikket igen vil blive rettet mere på nødvendigheden af efteruddannelse og kompetenceudvikling - særligt blandt de yngre, som har mange år foran sig på arbejdsmarkedet.
"Det gælder AI-skills og en masse andet, for det går enormt stærkt derude og særligt set i et perspektiv af op til 30-35 år ude i fremtiden. Så for gruppen under 50 år er det nok ikke af samme betydning", siger næstformanden.
> Se lønstatistik med startlønninger for it-ansatte i 2024
Særligt vigtigt for de yngre
I følge ham er det måske også værd at ændre synet på, hvordan man efteruddanner sig - og brede det mere ud.
”Også selv om det måske ikke er efteruddannelse i traditionel forstand. Det kan også være afsat arbejdstid til at opgradere med viden fra videoer eller seneste materiale på et givent område. Det kan også være enkeltfag på ITU, som faktisk har et bredt udvalg, som med stor succes opkvalificerer med seneste viden”, siger han.
Næstformanden ved godt, at det kan virke lidt svært i de gode tider med kamp om arbejdskraften og stor mobilitet og konkurrence blandt lønmodtagere i it-faget.
”Men den mobilitet og de forhold er betingede af, at fagligheden og kompetencerne er up to date med udviklingen, som går lynende stærkt i dele af branchen og forandrer sig. Og så kan det blive et problem fremover, hvis ikke der investeres i uddannelse og udvikling af ansatte", siger han.
Læs også: Så meget stiger dine kolleger i løn