Ledige er i risiko for karens i dagpengene

Begrebet karens er blevet indført i de nye dagpengeregler. Får du karens, skal vi trække, hvad der svarer til en dags dagpenge. Vi skal nu med de nye regler løbende opgøre, om du har haft beskæftigelse i mere end 148 timer som fuldtidsforsikret efter hver 4-måneders periode fra den første dag, du påbegynder din dagpengeperiode. Ved ”4-måneders periode” forstås fire sammenhængende kalendermåneder. Har du ikke haft den påkrævede beskæftigelse inden for perioden, skal vi modregne et kronebeløb svarende til en dags dagpenge i karensmåneden.

Reglen er forsøgt vist med følgende eksempel: Du bliver ledig 1. juli 2017 og modtager løbende fuldtidsdagpenge med højeste dagpengesats, som er 18.403 kroner pr. måned. I oktober skal vi så opgøre, om du har haft beskæftigelse i mere end 148 timer. Har du ikke det, skal vi modregne 849 kroner i dine dagpenge i oktober måned, der i dette tilfælde er karensmåneden. De 849 kroner svarer til en dags dagpenge.

På jobnet.dk kan du følge med i, hvor mange timers arbejde du mangler at arbejde for at undgå en karens.

Arbejde på nedsat tid

Fremover skal vi i a-kassen udregne dagpenge på en anden måde end tidligere. Vi skal blandt andet tage højde for, om du har været ansat på nedsat tid, inden du blev ledig. Det er gældende, uanset om du har modtaget supplerende dagpenge eller ej.

Det er kompliceret stof, men her kan du se et eksempel på, hvordan vi skal opgøre dagpengesatsen:

Forestil dig, at du blev ledig 1. januar 2017, hvor du får beregnet en sats med højeste dagpenge. Den 1. januar 2019 bliver du ledig på ny efter en periode med fuldtidsarbejde og opfylder et nyt beskæftigelseskrav på mere end 1.924 løntimer. I eksemplet ser dit ledighedsforløb fra 1. januar 2017 til 30. november 2018 således ud: Du har fået fulde dagpenge i ni måneder, du har haft seks måneders deltidsarbejde med supplerende dagpenge og ni måneders fuldtidsarbejde. Da du opfylder betingelserne for en ny dagpengeperiode, skal vi beregne en dagpengesats ved at finde de ”bedste” 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

I dette tænkte tilfælde er indberettet løn for dig i 15 måneder inden for de 24 måneder. De bedste måneder er i dette tilfælde tre måneder fra deltidsarbejde med supplerende dagpenge, hvor du tjente 11.400 kroner, og ni måneders fuldtidsarbejde med en løn på 22.000 kroner. Dette vil ifølge den påkrævede beregning give dig en sats på 16.022 kroner pr. måned. Højeste dagpengesats pr. måned i 2017 er ellers 18.403 kroner, hvis man er fuldtidsforsikret. Satsen reguleres årligt 1. januar.


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.