Redaktørens indspark

Magien ved at nørde sammen

It-folk har noget, som alle andre burde misunde dem: Fællesskaber. Jeg har aldrig mødt samme grad af små og store tætte netværk, der knopskyder i alle retninger. Netværk, hvor mennesker samles omkring faglig passion og interesser.


Det er i den bedste forstand ” at nørde sammen”.

En stor del af forklaringen på den kolossale energi og innovation, som præger tech-miljøet, skal måske også findes her.

Folk finder sammen. I grupper. De skaber. Interessen er det bærende. Der er plads til alle: Blåt hår, piercinger, opsmøgede skjorteærmer, K-pop, metal-dyrkere, kult t-shirts, jakkesæt, veganere, kødspisere, diagnoser, han, hun, hen og charmetrolde.

I dette blad er beskrevet, hvordan fire ildsjæle fra gaming-branchen, er med til at starte en brancheklub.

De har kastet deres energi ind i at gøre spilbranchen til et godt sted at arbejde. De er allerede en del af et stort fællesskab, hvor alle aldre, forskellige nationaliteter og fagligheder mødes om at udvikle spil. Hvor alle brænder for det, de laver. Men hvor arbejdsvilkårene ofte ikke står mål med hverken branchens succes eller de ansattes passion.

Det vil de lave om på. Og bare at mødes med dem, viser hvordan spiludviklere, tegnere og andre som arbejder i branchen, kender hinanden på kryds og tværs og nyder at være sammen.

Måske er en del af den magiske opskrift på en fremadstormende it-branche, netop det nørdede fællesskab af knalddygtige mennesker og den boblende kreativitet, som opstår når man nørder sammen. Årsagen til at 2 plus 2 kan give 5.

Måske er det også derfor, at open source er så fundamentalt vigtigt for mange. Altså samarbejdet om at forbedre og udvikle sammen.

It er faktisk en fed, social, sjov og spillevende branche af fællesskaber.

Sherry List, der i dette blad fortæller om sit start-up med syntetisk data, kalder det konferenceudvikling, når man bruger hinanden og fællesskaber til at nørde, udvikle og ”hacke” ideer frem.

Fællesskabet i it er en gennemgående ånd og kultur med myriader af subkulturer. Det kan også tages med ud på nomade-arbejdsliv i hele verden, som beskrevet her i bladet.

Bladet har en del tekster om, at AI-hypen kommer med en osende klimabagside.

Værd at nævne, når søndag og mandag den 21. og 22. juli var de varmeste globale døgn nogensinde målt på kloden.

Begrebet flyskam er kendt. Men hvad med AI-skam?

Datacentre hoster og pruster, mens de skyller det hele ned med gigantiske mængder ferskvand.

Den primære årsag: Det vilde AI-kapløb, hvor alle vil være med på vognen, koste hvad det vil, og i øvrigt uden helt at tænke på, om der er mening med og brug for alt det kunstige.

Det Internationale Energiagentur anslår, at datacentrenes samlede elforbrug kan fordobles fra 2022-niveauet til 1.000 TWh (terawatttimer) i 2026, svarende til Japans energiforbrug. Forbruget af vand til at køle datacentre svarer til 2/3-dele af Englands årlige vandforbrug.

På den baggrund kan man  godt føle sig skamfuld, når man besøger ChatGPT eller alle de andre AI-modeller.

God læselyst.

Læs hele PROSAbladet her.

 

 


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.