Arbejdsmarked

Stor mangel på IT-specialister i hele EU

I Tyskland har over 70 procent af virksomhederne ifølge Eurostat svært ved at få fat i de rette it-kompetencer. I Danmark gælder det halvdelen af virksomhederne. Afgørende med fokus på at skabe en bredt udbud af it-uddannelser er afgørende, lyder det fra de it-ansattes fagforening.


Ifølge data fra Eurostat fra 2024 kan 57,5 procent af EU's virksomheder ikke rekruttere alle de nødvendige IT-specialister.

Forskellen mellem efterspørgslen efter arbejdskraft og den faktiske beskæftigelse er vokset med 20 procent i de seneste ti år.

Store virksomheder står over for de største udfordringer.

Det skriver Euronews.com

Tyskland topper listen med efterspørgsel på it-specialister. Her har omkring 72 procent af virksomhederne svært ved at skaffe de nødvendige it-kompetencer.

I Danmark gælder det ifølge Eurostat (EU's statistiske kontor) for ca. 50 procent – altså halvdelen af virksomhederne. Nogenlunde ligesom Norge og Sverige.

Mindst efterspørgsel oplever spanske virksomheder, hvor kun 30 procent siger, at de har svært ved at få IT-specialister.

Afgørende infrastruktur for samfundet

I de IT-ansattes fagforening PROSA, opfordrer formand Niels Bertelsen til at læse tallene med forbehold:

”Vi har haft kronisk mangel på IT-kompetencer overalt gennem de seneste 30 år, så i den forstand er det ikke nyt. Alligevel har IT-branchen og virksomhederne jo som bekendt klaret sig meget godt. Så det er mere komplekst, og kan bero på forventninger og ikke fakta,” siger formanden.

"Når det er sagt, så er IT en altafgørende infrastruktur og kilde til vækst i samfundet, og efterspørgslen på kompetencer er derfor i stigning. Af samme grund skal vi have fokus på at uddanne flest muligt. Men vi skal også have fokus på, at det er de rette uddannelser, og uddannelsestyper, så de modsvarer behov og krav fremover. Her er det enormt afgørende at, der bliver lyttet til eksperterne og fleksibelt udviklet og udbudt uddannelser inden for it og tech,” fastslår han.

Lønninger stiger mere for IT-folk

Niels Bertelsen henviser blandt andet til den accelererende udvikling inden for kunstig intelligens, sundhedstech og grøn IT.

”Her skal vi være up front med den bedste palette af uddannelsestilbud, investeringer og også i at få børn og unge til at interessere for og arbejde med teknologi i en tidlig alder”, fastslår Niels Bertelsen.

Ifølge artiklen i EuroNews steg lønnen i it-branchen mere end den gennemsnitlige lønudvikling i EU.

Blandt de bedst betalte IT-jobs er:

  • Informations- og teknologichef med typiske lønninger på over 180.000 Euro om året, hvilket er mere end 1,3 millioner kroner.
  • En IT Program Manager ligger typisk mellem 100.000 og 150.000 Euro i løn eller 750.000 til 1.115.000 kroner.
  • Dataingeniører får typisk mellem 750.000 og 1.000.000 kroner

Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…