Med VR-brillerne på kan sengeliggende patienter gå tur på Copacabana Strand

Virtual reality er trådt ind hos sundhedsvæsenet. Senest er VR-briller blevet en del af hverdagen på flere hospitaler, hvor de giver patienter et virtuelt afbræk fra hospitalsengene.

Solen brager fra en klar, blå himmel.

På stien græsser kronhjorte blandt blomster, og fuglene kvidrer fra de lysegrønne træer.

Jeg har mest af alt lyst til at blive.

”Kunne du tænke dig at rejse videre til Copacabana?” lyder en stemme til højre.

Jeg tager VR-brillerne af og ser en ung mand i hvid kittel.

Han præsenterer sig som Sebastian Nemeth Kipling er og fysioterapeut på Bispebjerg Hospital. I hænderne holder han en iPad, der viser min virtuelle vandring gennem Dyrehaven.

De sidste to år har Sebastian aktivt brugt VR som en del af sin behandling på både Gentofte og Bispebjerg Hospital.

”Mange af patienterne har ikke haft nok styrke eller bevægelighed nok til at komme udenfor. Derfor er VR-brillerne en god måde at give dem mental stimulation og et åndehul,” forklarer han.

Blandt andet gav ham dem til en patient, der led af åndenød. I de 15 minutter, patienten havde VR-brillerne på, bemærkede patienten ikke åndenøden fordi opmærksomheden blev afledt.

”Det var tankevækkende, hvor meget det hjalp at skifte fokus,” siger han og forklarer, at VR-oplevelsen ofte kombineres med en motionscykel, så patienterne samtidig får fysisk aktivitet.

I de 15 minutter, patienten havde VR-brillerne på, glemte patienten sin åndenød.
- Sebastian Nemeth Kipling

Den sidste gåtur

Selvom der endnu ikke er direkte dokumentation for en sammenhæng mellem det psykiske og fysiske helbred, viser forskning, at VR kan have stor gavn for blandt andet demente patienter.

”Undersøgelser viser, at demente ofte har glæde af at genopleve minder gennem billeder, lyde og andre sensoriske input. Derfor har vi et katalog med kendte, virtuelle destinationer som Zoologisk Have, Tivoli og Legoland, hvor patienter kan genfinde kendte omgivelserne,” siger Sebastian.

Han fortæller om en mand, der i mange år havde boet på Christiania og gennem VR kunne genopleve fristaden.

En anden patient var døende og fik lov til at tage en sidste virtuel vandretur i naturen.

Ifølge Sebastian er mange af patienterne skeptiske i starten, men de smiler, når de tager brillerne af og vil gerne på endnu en tur. 

”Det giver dem en tiltrængt pause fra hospitalsmurene og genopvækker minder fra deres fortid,” forklarer han.

Undersøgelser viser, at demente har glæde af at genopleve minder gennem billeder, lyde og andre sensoriske input
- Sebastian Nemeth Kipling

Kan kunstig intelligens frigive tid til sundhedsvæsenet?

Indtil videre indeholder VR-brillerne billede og lyd, men Sebastian er åben for, at fremtidige versioner også inkluderer dufte eller vækker andre sensoriske sanser.

”Dog skal vi altid tage hensyn til patienternes tilstand. Vi arbejder med sarte hjerner, der ikke kan tåle for meget stimuli,” understreger han.

Behandlingen med VR er et tværfagligt samarbejde mellem flere afdelinger, men på trods af de positive resultater bliver VR-brillerne ofte nedprioriteret.

”Sundhedsvæsnet er presset på tid og ressourcer, og derfor ender brillerne ofte med at samle støv på skrivebordet,” siger Sebastian.

 Derfor håber han også, kunstig intelligens måske kan overtage en del af de administrative byrder og frigøre mere tid til patientpleje – og give flere virtuelle ture i det grønne.


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…