Microsoft-direktør: Supersexet at arbejde i tech-branchen

Mette Kaagaard sidder på en af de tungeste poster i Danmark, når det handler om it og tech.

Siden 1. januar i år har hun som adm. direktør haft det overordnede ansvar for Microsoft Danmark (og Island). Den 55-årige direktør landede i stillingen med et langt cv af topledererfaring, erfaring med it og såvel økonomi som ingeniørbaggrund.Tilgangen har været åben og udadvendt.

Modsat mange andre direktører hos globale sværvægtere har Mette Kaasgaard blandet sig flittigt i samfundsdebatten – og særligt i forhold til et område: Diversitet, eller manglen på samme, når vi taler kvinder i tech.

- Det er supersexet at arbejde i tech. Det skal vi have plantet allerede i skolen, og det skal vi have plantet hos forældrene. Altså interessen for det naturfaglige og tekniske også hos piger. Det er et langt sejt træk, siger hun.

- Der er nok en naturlig bias. Det oplevede jeg selv, da jeg læste til maskiningeniør i sin tid på DTU. Der var intet ondt i, når min veninder spurgte, hvad jeg dog lavede ude på DTU? Det sad bare på rygraden af dem. Hvad skulle en kvinde der? Der var en naturlig bias. Derfor bruger jeg også mig selv som rollemodel.

Skaber fokus på behovet for diversitet

En af måderne at være rollemodel på er selv at stille sig til rådighed for sagen. Mette Kaagaard har således sat tid af til at fungere som mentor for nogle af kursisterne i ReDi School. En organisation, som uddanner kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund til at få en karriere inden for it og tech. Mange af dem uden at have nogen baggrund inden for it inden de starter. Med relativt stor succes, så over 60 procent siden har fået arbejde eller er i praktikforløb inden for faget.

ReDi School låner også lokaler og undervisere hos Microsoft til noget af forløbet.

- Jeg bruger min rolle som leder af en stor profileret virksomhed til at sætte lys på en udfordring. Vi skal have flere kvinder i tech, og vi mangler i øvrigt arbejdskraft. ReDi School er oplagt, fordi handler om begge dele, forklarer hun.

- Jeg tror måske også, at der er en forståelse af, at det benhårdt at kode. Og hårdt som kvinde at komme ind på it-arbejdspladser, hvor vi ofte er i mindretal, og måske derfor føler, at vi skal vise mere eller ikke bliver hørt. Det er som før sagt nok bias.

I det hele taget er det vigtigt for Mette Kaagaard, at bias ikke bliver modstanderen, når det handler om at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

- Personligt betyder det noget for mig, at vi som land behandler alle pænt og er åbne. Der er desværre virksomheder, som synes, det er svært at ansætte mennesker, som ikke taler dansk eller engelsk. Uddannelserne kan være parallelle, men arbejdskulturen forskellig, siger hun.

Mit svar (på bekymringen for AI blandt it-folk) er: Ro på. Der er ikke noget at være bange for. Det er selvfølgelig svært at se i en krystalkugle, men jeg ser det ikke som, at nogen bliver erstattet.

Skal lære at rumme Z’ere og Millenials

Det handler om at sikre en stor nok sø af talent at fiske i. Og lige nu er kampen om arbejdskraft inden for it og tech stor, mens søen ikke er så stor, som den burde være. I hvert fald, hvis man kun medregner dansktalende.

Derfor skal arbejdsgiverne også være bedre til at møde nye ansatte på deres præmisser. Herunder de nyuddannede og yngre på arbejdsmarkedet, den såkaldte Generation Z og til en vis grad også generationen før, der bliver betegnet som Millennials (født 1980-1995). De har andre krav til arbejdsliv og indflydelse. Det generationerne, som i vid udstrækning er digitalt indfødte. De har opfundet tendenser som quiet quitting. De ser også en tech-karriere som en global legeplads, selvrealisering og muligt nomadeliv.

Herunder at karriere ofte skal give mening, have formål og give indflydelse.

- Vi skal kunne møde og motivere dem. Det sker ved at give dem mulighed for 'at slippe kræfterne fri', lave cases sammen med virksomheder, have indflydelse på deres opgaver. De er meget samarbejdende. De skal kunne se meningen med, at de også udvikler forretningen. At det, de laver, skaber værdi, forklarer Mette Kaagaard.
 

AI skaber usikkerhed – ro på

Det store dyr i åbenbaringen i 2023 har været AI og den globale gennemslagskraft for sprogmodellen ChatGPT. Microsoft har kastet 70 milliarder kr. ind i et samarbejde med netop virksomheden bag ChatGPT, OpenAI, så deres data huses af Microsoft-datacentre.

Samtidig er Bing Chat-assistenten blevet en fast del af at bruge Microsofts Edge-browser, og i november blev Microsofts Co-pilot-assistent tilgængelig for de største erhvervskunder med en listepris på 30 dollar om måneden per bruger, hvor AI kan bruges til alt som at skrive mails, styre din Outlook, styre møder, lave PowerPoints, skrive sammenfatninger, referater med meget mere.

AI fylder enormt meget, medgiver direktøren:

- Det er nok det spørgsmål, jeg med sikkerhed altid får, når jeg taler med unge. Hvad skal der ske med min karriere? Hvad skal jeg gøre? Interessen og usikkerheden er stor.

- Mit svar er: Ro på. Der er ikke noget at være bange for. Det er selvfølgelig svært at se i en krystalkugle, men jeg ser det ikke som, at nogen bliver erstattet, mere som effektivisering og mulighed for produktivitetsudvikling. Det vil ikke ændre noget i forhold til Microsofts brug af udviklere og programmører. Men det er en mulighed for at blive mere effektiv i en række processer, og det er naturligvis vigtigt at følge med og lære værktøjerne at kende, fortæller hun.

Hun er spændt på modtagelsen af co-pilots, ikke mindst fordi Microsoft dermed bliver en af firstmoverne på et marked, hvor der må forventes at komme massiv kamp om kunder og konkurrence.

- Det er startet godt, og vores kunder er tilfredse. Vi ruller det ud til virksomheder, og det er interne data i virksomheden, så det er ikke noget med, at vi høster data. Det er vigtigt at påpege, forklarer Mette Kaagaard.

 Jeg kan godt forstå, at man kan blive forvirret omkring, hvad big tech er – noget big tech har en forretningsmodel, der lever af kundernes data.

Vi udvikler – vi høster ikke data

Direktøren medgiver, at Microsoft i kraft af sin størrelse og styrke nævnes sammen med de tech-giganter, som stadig flere ønsker at tage et opgør med. Ikke mindst på grund af deres magt over og høst af data samt salg af samme.

- Vi udvikler software og høster ikke data. Der er en forskel. Jeg kan godt forstå, at man kan blive forvirret omkring, hvad big tech er – noget big tech har en forretningsmodel, der lever af kundernes data. Microsoft lever af softwareløsninger og entreprise, siger hun.

Det forpligter at være stor

Hun påpeger samtidig, at der netop på grund af Microsofts størrelse og store indflydelse også hviler et stort ansvar på virksomheden.

- Det er et ansvar, vi tager alvorligt. Og som vi tager på os. Blandt andet inden for klima, hvor vi har forpligtet os til at blive CO₂-negative i 2030 og have fjernet alle vores historiske udledninger i 2050. At være carboncatcher. De datacentre, vi selv bygger, har fokus på grøn energi og genbruger energien til at levere varme til husstande i området, fortæller Mette Kaagaard.

- I det hele taget er compliancedagsordenen supervigtig for os. Altså at vores virksomhed opfører sig på en måde, som er i overensstemmelse med reglerne og standarderne. Det gælder også over for cybertrusler. Vi har et stærkt og stort hold til at hjælpe. Vi er i dag den største sikkerhedsvirksomhed og den, som håndterer allerflest cyberangreb. Vi har høje standarder for sikkerhed og ordentlighed, siger Mette Kaagaard.