TEMA

Minister: ”Der er en tid før og efter ChatGPT”

Marie Bjerre fik i januar kickstartet tiden som den første digitaliseringsminister i danmarkshistorien af pludselig folkelig interesse for AI – takket være ChatGPT. Hun er både begejstret og bekymret. Samtidig melder ministeren klar til at sætte de nødvendige hegnspæle op, så AI ikke bliver for systemet, men for borgerne og virksomhederne. Hun varsler indsatser i forhold til AI i regeringens digitaliseringsudspil.


Marie Bjerre, du startede som den første digitaliseringsminister i det første Digitaliseringsministerium, samtidig med at debatten om AI eksploderede takket være ChatGPT. Set fra din ministerstol er der så tale om et før og et efter ChatGPT, når vi taler om digitalisering? Og har det ikke været en god hjælp at kickstarte et nyt ministerium på den måde?

-  Ja, jeg mener, der er tale om en tid før og efter ChatGPT. Vi er i en brydningstid, hvor vi kommer til at overgå til en meget mere digital verden. I det lys giver det også rigtig god mening, at vi herhjemme fik oprettet et Digitaliseringsministerium.

- Vi kunne se, at de allerede havde det i mange andre lande. Og set med mine øjne er Digitaliseringsministeriet kommet for at blive, fordi fremtiden er digital. Digitalisering er en selvstændig dagsorden. Jeg er stolt og ydmyg over at være Danmarks første digitaliseringsminister. ChatGPT og kunstig intelligens er stadig på mange måder ukendt farvand. Og når man er i ukendt farvand, skal man huske sit kompas. Mit kompas vil altid være rettet mod retssikkerhed, transparens og tillid.
 

Fra teknik til værdidebat

 Har det øgede fokus på AI ændret synet på og den politiske tilgang til it og digitalisering på Christiansborg?

– Ja, det synes jeg. Der er kommet flere værdimæssige spørgsmål ind i debatten. Før var it og digitalisering noget afgrænset og rent teknisk. Og digitaliseringen lå spredt i en række ministerier og var lidt mere en effektiviserings- og produktivitetsdagsorden. Det er den selvfølgelig også. Men der er mere i det end det.

- Vi lever i en tid nu, hvor det handler om, hvordan vi er digitale – og ikke bare at vi skal blive det. Og jeg synes, at digitalisering emmer af liberal værdipolitik. Digitalisering er ikke for systemets skyld, men for borgernes og virksomhedernes.
 

Siger ikke sandheden

Hvad synes du har været den vigtigste lære af år nul med ChatGPT?

– Den vigtigste lære er, hvor hurtigt udviklingen pludselig kan gå. Men også at vores forståelse og digitale dannelse kan have svært ved at følge med. Det understreger, at grundlæggende teknologiforståelse er vigtig. Derfor ser jeg det som et vigtigt skridt, at vi for første gang siden 1994 kan få et nyt fag i folkeskolen, nemlig teknologiforståelse. Det er vigtigt, at fagene i folkeskolen afspejler den verden, som børn og unge træder ud i efter deres skole.

- Vi har også alle skullet lære, at ChatGPT ikke nødvendigvis siger sandheden, men blot er en form for sandsynlighedsregning, og at man ikke bør dele hverken personfølsomme oplysninger eller forretningshemmeligheder med den, da den træner på brugernes data.
 

Positiv rolle for grøn omstilling

Hvad er den vigtigste tilgang til AI og sprogmodeller i de kommende år, set fra din stol?

– Det er helt afgørende, at vi fra politisk side får sat nogle hegnspæle op, så kunstig intelligens bliver brugt på en måde, som er i demokratiets, retsstatens og det enkelte menneskes interesse. Det betyder konkret, at vi skal være klar til at regulere og gribe ind, hvis kunstig intelligens bliver brugt til at manipulere, misinformere, skabe farlige deep fake-billeder og den slags.

- Men fra politisk side skal vi samtidig skabe de bedste forudsætninger for udbredelsen af den form for kunstig intelligens, der kan give samfund og borgere stor værdi. Jeg er for eksempel helt overbevist om, at AI kan komme til at spille en afgørende og positiv rolle for den grønne omstilling og for vores sundhedsvæsen.
 

Digitaliseringsstrategi om lidt

Er der dele af udviklingen, som bekymrer dig?

– Jeg er både begejstret og bekymret for udviklingen inden for AI. Jeg er særligt bekymret for, hvad chatbots og kunstig intelligens på sociale medier betyder for vores samfund. Blandt andet i forhold til såkaldte ekkokamre, fake news og den demokratiske samtale. Og også i forhold til børns og unges trivsel.

- Men med tiltag som regulering af techgiganter og indførelse af teknologiforståelse i folkeskolen er vi på rette vej. Og jeg glæder mig til snart at præsentere regeringens digitaliseringsstrategi, som indeholder indsatser i forhold til kunstig intelligens og digitale kompetencer.

 

 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…