Fremtidens arbejdsplatforme skal ejes og styres af de arbejdende, mener Trebor Scholz, der har skrevet flere bøger om det digitaliserede arbejdsliv. Foto: Michael Nagel.
Er du programmør og sidder i Indien eller i udkantsdanmark, kan du i dag vælge mellem et utal af platforme som for eksempel UpWork eller Freelancer.com, hvor du kan tjene penge på små eller store kodeopgaver. Til forskel fra den almindelige konkurrence mellem virksomheder er du her bare i både direkte og individuel lønkonkurrence med it-professionelle i andre lande - uagtet forskelle i lokale leveomkostninger og skatteforhold og uagtet den enkeltes behov for en stabil indtægt.
"Kontrollér din arbejdsdag" er hovedtemaet for Trebor Scholz’ nye bog, der skiller sig ud ved sin kritiske, men også konstruktive grundtone. Den forherliger hverken den gamle form for arbejdsliv eller den nye form for platformsøkonomi. Tværtimod er forfatteren meget optaget af at afdække, hvordan den enkelte, der sælger sin arbejdskraft, både selvstændigt og sammen med andre kan opnå større kontrol over sin dagligdag. En konstant omstillingsproces, der åbenbart allerede udfolder sig – og som i bogen dokumenteres i kraft af eksempler på nye virksomheds- og organiseringsformer, der giver mening i en digital kontekst.
Forfatteren, der til dagligt er underviser og forsker i New York, ser et kæmpemæssigt skifte på vej i arbejdslivet, hvor normen hidtil har været et fast fuldtidsjob og rettigheder som eksempelvis løn under ferie, overtidsbetaling og barselsorlov. Alt det er nu under pres, hvor den nye normal snarere er freelancejobs for en endeløs række af skiftende arbejdsgivere, og hvor arbejdstageren konverteres til en mikroentreprenør, der konstant skal være på dupperne.
I bogen samler Trebor Scholz en omfattende dokumentation af forskellige tjenester lige fra Uber og Lyft for chauffører til TopCoder, Envato eller Fiverr, hvor programmører, designere, oversættere og skribenter kan konkurrere med hinanden om at få opgaver.
Hvis alle de nye platformsarbejdere blev kompenseret rimeligt for deres arbejde, mener forfatteren, at det kunne løfte mange ud af fattigdom, give flere jobs til udkantsregioner og skabe mere globalt ligeværd. Imidlertid er det i praksis langtfra, hvad der sker. Udviklingen er i betænkelig grad lig med fortidens daglejeri - blot suppleret med nye former for overvågning og andre metoder for at sikre maksimalt udbytte af minimalt betalt arbejdskraft.
Forfatteren konstaterer, at de nye teknologifyrster stadig skummer fløden af andres arbejde i stedet for at skabe mere individuel selvbestemmelse og ligeværd mellem myndiggjorte borgere. Flertallet kan i bedste fald blot vælge mellem forskellige platforme at arbejde for.
Men hvorfor fortsætte med det gammeldags princip, når de nye platforme lige så godt kunne ejes af de arbejdende og af brugerne?, spørger Scholz. Og hvorfor er det i øvrigt, at alle opnåede rettigheder på arbejdsmarkedet skal sættes til side, bare fordi en ny gruppe virksomhedsejere primært benytter sig af arbejdsformidling online?
I bogen afdækker Scholz således, hvordan retsapparater og skattevæsner kæmper med at udtænke, hvordan de kan tilpasse sig til de nye forretningsmodeller – eller omvendt. En domstol i London har netop besluttet, at Uber-chauffører har ret til både minimumsløn og løn under sygdom, en potentielt banebrydende afgørelse, som dog er blevet anket.
Scholz beskriver også, hvordan en crowdsourcing-platform som MobileWorks med onlinearbejdere i 50 lande har forpligtet sig til mindst at udbetale de nationale mindstelønninger, der hvor arbejdet faktisk udføres. Han beretter om den tyske e-handelsplatform FairMondo, der er ejet i fællesskab af brugerne, og om det New Zealand-baserede Loomio, der dels er ejet af medarbejderne som et kooperativ, dels udvikler open source-værktøjer til demokratisk beslutningstagning i distribuerede miljøer.
Og endelig beskriver han, hvordan fagforeninger kan organisere platformsarbejdere og andre freelancere uden en enkelt og fast arbejdsgiver for således at være fødselshjælper for nye faglige fællesskaber, hvor den enkelte kan finde støtte, skride til handling og ændre på de givne arbejdsvilkår.
Bogen er langt fra at være en ensidig elendighedsbeskrivelse, og Trebor Scholz giver masser af eksempler på, hvordan ting kan indrettes anderledes. Især hvordan den klassiske arbejder- og andelsbevægelse i høj grad kan genopfinde sig selv og inspirere nye generationer af aktivister og virksomhedsmodeller.
For den interesserede læser er ”Uberworked and Underpaid” en guldgrube af facts og konkrete eksempler, komplet med en sylespids samfundskritik og en tro på demokrati, teknologi og aktivt handlende mennesker. Fik du ikke plads til den under juletræet, kan den stadigvæk nå at give dig en god start på det nye år 2017.
