Det koster formuer at bygge en supercomputer – og endnu større formuer at bygge en, som kommer ind på hitlisten over verdens største af slagsen. En hitliste, som det giver kolossal prestige og kolossale indtjeningsmuligheder at komme øverst på.
– Japan er kommet fem år bagud i forhold til Kina i udviklingen af næste generation af supercomputere. Det er en stor krise. Der er ingen idé i at være nummer to. Det første land, som får en supercomputer af den næste generation op at køre, vil få uforlignelige fordele og høste enorme overskud.
Det udtalte hovedmanden bag de mest ambitiøse japanske supercomputer-projekter, den 49-årige Motoaki Saito fra firmaet Pezu Computing, sidste år.
Lagt i håndjern
Pezu Computing har udviklet den Pezy-CS2-mikroprocessor, som er grundstenen i det system, der styrer den japanske supercomputer Gyoukou, som befinder sig på JAMSTEC, Japan Agency for Marine-Earth Science and Technology, beliggende i Yokohama. Gyoukou er et resultat af et storstilet samarbejde mellem offentlige og private aktører. Med sine 19 billiarder kalkulationer i sekundet var den ved årets udgang nummer fire på supercomputernes verdensrangliste – men vel at mærke langt mere energiøkonomisk end de kinesiske og amerikanske computere, som stadig lå foran den.
I december måned blev samme Motoaki Saito imidlertid lagt i håndjern og ført til Tokyos anklagemyndighed for at blive afhørt om anklager om svig og svindel med statslige tilskud i forbindelse med finansieringen af en del af Gyoukou-projektet. En ydmygelse af den mand, som mere end nogen anden har personificeret Japans bestræbelser på at overhale Kina på markedet for supercomputere. Samtidig kastede sagen en alvorlig skygge over de japanske ambitioner og hele den business med ufatteligt hurtige supercomputere, uigennemskuelige offentlige it-budgetter og lige så uoverskuelige økonomiske udnyttelsesmuligheder, der har udviklet sig på verdensplan.
En anonym repræsentant for branchen udtaler til den japanske avis Sankei Shimbun, at det er vedkommendes indtryk, at Motoaki Saito er ”en dygtig og ambitiøs person”.
– Det er et mysterium, hvorfor han har kludret i det på denne måde. Der var jo ingen problemer som sådan med den supercomputer, han har udviklet, og det vil være en skam for japansk supercomputer-udvikling, hvis den sættes i stå på grund af denne hændelse.
Motoaki Saito er oprindeligt uddannet læge fra det regionale universitet i Niigata, men med en kandidatoverbygning på det prestigefulde Tokyo Universitet. Han oprettede sine første computerfirmaer i selveste Silicon Valley i 1997 og blev opfattet som en driftig succesrig entreprenør i branchen. Først efter den store tsunami-katastrofe i det østlige Japan i 2011 gik forretningsmanden Saito for alvor ind i supercomputer-verdenen ved at etablere Pezu Computing.
Han har i de senere år haft et image som en ambitiøs, men også idealistisk mand, der ikke kun tænkte på egen vinding. Han har haft en tydelig grøn dagsorden. Det er ham, der har stået i spidsen for udviklingen af supercomputere, som brugte meget mindre energi end deres forløbere. Men han har også haft en nationalistisk dagsorden. Kapløbet med kinesiske konkurrenter har betydet meget for ham.
Gjorde sig til svindler for 24 millioner
Han har været fremstillet som en heltemodig pioner i japansk erhvervsliv og modtaget adskillige ærefulde innovationspriser. Det statslige tv-selskab havde forberedt en fascineret portrætudsendelse på en hel time, som skulle være sendt i december, men som lynhurtigt blev taget af programmet, da hovedpersonen blev anholdt.
Anklagen lyder helt konkret på svindel og bedrageri for 431 millioner yen (næsten 24 millioner kroner) i uberettiget udbetalt statstilskud fra NEDO, den statslige udviklingsorganisation for ny energi- og industriteknologi.
Reglerne siger, at man kan få statstilskud til to tredjedele af udviklingsomkostninger ved godkendte projekter. Anklagen lyder på, at Tomoaki Saito og hans forretningspartner, Daisuke Susuki, i 2014 har afleveret groft oppustede opgørelser over udgifterne ved udlicitering til nært beslægtede firmaer af opgaver i forbindelse med udvikling af en ”memory device”, der skulle bruges i Gyoukou. Formålet har været at få langt mere i statslige tilskud, end man egentlig var berettiget til at modtage. Opgørelserne viste over det dobbelte af de faktiske udgifter.
Hiroshige Sekou, der er leder af den afdeling i industriministeriet, som står for disse tilskud, understreger over for tv-selskabet TBS, at han ikke mener, at “der er sket fejl, da vi i sin tid valgte de projekter, der skulle have tilskud”.
Et særligt undersøgelseshold hos anklagemyndigheden har i månedsvis efterforsket sagen. Og nu efterforsker det, om der også har været fordækte forhold i forbindelse med andre af de 10 milliarder yen (550 millioner kroner), som Pezy Computing og andre firmaer i Tomoaki Saitos regi har modtaget i tilskud fra staten i forbindelse med udvikling af ny teknologi.
Et andet firma, hvor Tomoaki Saito er direktør, ExaScaler, var knudepunkt for udviklingen af den samlede Gyoukou-supercomputer. ExaScaler har ikke modtaget statstilskud fra NEDO, men til gengæld fået rentefrie lån fra et andet statsligt program, der hører under det japanske videnskabsministerium. Det er i forbindelse med anholdelsen kommet frem, at ExaScaler har fået betydeligt mere i sådanne lån, end man egentlig må ifølge lovgivningen.
Tomoaki Saito har tilstået, at de opgørelser, anklagen foreløbig bygger på, er udfærdiget på ulovlig vis, men han har under afhøringerne fastholdt, at de vundne penge ikke var til personlig vinding, men nødvendige investeringer i andre projekter, som Pezy Computing var involveret i.
Ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo har han fortalt anklagerne, at han ”havde behov for et meget stort beløb til research og udvikling”.
Avisen Asahi Shimbun skriver ellers, formentlig på baggrund af anonyme briefinger hos anklagemyndigheden, at der i sagens akter er indicier i retning af, at Tomoaki Saito faktisk har brugt en del af beløbet på sig selv.
Japansk forbløffelse
Den anklagede forretningsmands kolleger, forretningsforbindelser og venner er fuldkommen forbløffede over sagen.
Ryuichi Yoneyama, der er amtsguvernør i Niigata-amtet, hvor Tomoaki Saito kommer fra, og som har studeret medicin sammen med ham i de to herrers unge dage, nøjes med at udtale til avisen Sankei Shimbun, at ”hvis dette er sandt, så gør det mig bare så ked af det”. Men han skynder sig at tilføje, at amtet ikke har forretninger og mellemværender med Pezy Computing. Det er allerede blevet pinligt i offentligheden at have det.
Shin Sato, der er forsker ved Tokyo Universitets forskningscenter for avanceret videnskab og teknologi, er en af de få, der i den japanske udgave af Huffington Post har vovet at gå ud og forsvare Saito og hans værk. Han udtrykker forståelse for, at meget store investeringer er nødvendige til den type forskning, som er påkrævet, når man bygger supercomputere.
Derfor er det vigtigt, skriver Shin Sato, at stille skarpt på, i hvor høj grad Saito har brugt de midler, bedrageriet har givet ham i hænde, til ”sine private ting”. Hvis de ikke er brugt til private formål, men tværtimod til at forbedre Japans supercomputer-forskning, så bør man efter Shin Satos mening ”vise forståelse til en vis grad”.
– Jeg har altid følt mig på bølgelængde med Tomoaki Saitos høje grad af motivation, fortæller Tatsuro Adachi fra firmaet Ultra Memory, som er en del af det kompleks af firmaer, der arbejdede tæt sammen med Pezy Computing, til avisen Mainichi Shimbun.
– Jeg er ikke sikker på, at det, der er foregået, i virkeligheden er bedrageri. Så vidt jeg har forstået, er enhver supercomputer en forretning for tocifrede milliardbeløb i yen. Derfor er det svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at begå bedrageri for sådan et relativt lille beløb.