Mikael Munck stiftede 2021.AI i 2016. Virksomheden laver en AI-platform, som blandt andet kan bruges til at udvikle og gentræne algoritmer. Foto: PR/2021.AI
Når Mikael Munck plejede at snakke med sine venner og familie om sit arbejde, var der ikke rigtig nogen, der forstod, hvad det hele handlede om. De var med på, at han arbejdede med teknologi, og de havde også fanget, at det drejede sig om kunstig intelligens – men her stoppede snakken ofte.
Kunstig intelligens var et sløret begreb for de fleste, og de færreste forstod, hvilke mirakler en AI-model kunne udrette.
Alt det har ændret sig det seneste halvandet år.
I dag ved alle, hvad de to bogstaver ”A” og ”I” står for, og det er formentlig de færreste, der ikke har prøvet at spørge ChatGPT om et eller andet mellem himmel og jord – selv folk, der ikke dribler rundt i tech-branchen til hverdag.
Siden OpenAI lancerede den første version af ChatGPT i november 2022, har hypen omkring kunstig intelligens buldret afsted – og det har gjort en kæmpe forskel for Mikael Munck, som i dag ikke behøver at forklare sine venner, at kunstig intelligens ikke er noget fra en science fiction-film.
- Hele det boom, som vi har set det seneste halvandet år, har ændret alting for os, siger Mikael Munck.
Alle skal have adgang til AI
Mikael Munck er adm. direktør i virksomheden 2021.AI, som han stiftede i 2016.
Han havde inden da arbejdet flere år i Saxo Bank – blandet andet som it-direktør – og her havde han stiftet bekendtskab med machine learning og AI. Banken havde investeret massivt i at hente dygtige data scientists fra London og New York, og der blev udviklet modeller, som kunne hjælpe traderne, når de sad og handlede med aktier og værdipapirer.
Hele det boom, som vi har set det seneste halvandet år, har ændret alting for os.
Det stod klart for Mikael Munck, at der lå et kæmpe potentiale i AI, men det var samtidig også tydeligt, at det langt fra var alle virksomheder, der havde den samme investeringslyst som Saxo Bank, og som i øvrigt havde mulighed for at kunne tiltrække dygtige folk, der kunne håndtere opgaven.
Så derfor stiftede han 2021.AI.
- Vi havde en ambition om, at vi gerne ville sikre, at det ikke kun var de store tech-virksomheder på vestkysten i USA eller de store, finansielle institutioner, som fik adgang til kunstig intelligens, og som kunne udvikle teknologien, fortæller Mikael Munck.
Kunstig intelligens skulle være et værktøj for alle, og 2021.AI gik i gang med at udvikle platformen Grace.
Fra én til tusindvis af AI-modeller
I dag kan Grace-platformen blandt andet bruges til at udvikle, drifte og gentræne AI-modeller. Det kan måske virke lidt omsonst med en platform, hvis man har én eller to AI-modeller kørende, men når man begynder at have 10, 100 eller 1.000 giver det god mening, at en virksomhed har samlet AI-arbejdet ét sted, så der er styr på modellerne.
Og det er her, vi skal hen, mener Mikael Munck. Til et sted, hvor AI er integreret mange flere steder og ikke kun løser et enkelt problem eller to.
- Når jeg hører om forskellige statistikker fra erhvervsorganisationer eller tech-virksomheder, der siger, at nu er det 20, 40 eller 60 pct. af alle danske virksomheder, der anvender AI, så ryster jeg lidt på hovedet.
- For ja, det kan godt være, at man har købt et AI-produkt, som kan løse et specifikt problem, hvilket er super godt – men man arbejder ikke rigtigt med AI. Man arbejder ikke ægte med data, og man udvikler ikke AI på den måde, som vi lægger op til, at man skal.
Vi mangler to ting: Produktion og etik
Selvom vi ifølge Mikael Munck er langt fra at udnytte alle potentialerne ved AI, har den store hype og debat om kunstig intelligens, som vi har set det seneste halvandet år, rykket en hel del ved tingenes tilstand, understreger direktøren.
Mange har fået øjnene op for, at AI kan løse en masse trivielle opgaver for os, og vi snakker om muligheder, muligheder og endnu flere muligheder.
Alle er nysgerrige, så vi er et sted, hvor både interessen og teknologien er parat.
- Interessen for at lære en masse om AI er virkelig stor i øjeblikket – og det er jo fantastisk. Alle er nysgerrige, så vi er et sted, hvor både interessen og teknologien er parat.
- Nu skal vi lige have de sidste to elementer på plads – hvordan vi får ikke en eller to modeller i produktion, men på sigt tusindvis af modeller, og hvordan vi gør det på en ansvarlig måde.
Grace-platformen kan hjælpe med begge dele, lyder salgstalen fra direktøren.
Lever vi op til lovgivningen?
Vi har slået fast, at platformen kan bruges til det daglige arbejde med AI-modellerne, så der er styr på både udviklingen, driften og gentræningen – men ifølge Mikael Munck kan platformen også sikre, at en virksomhed bruger kunstig intelligens på en etisk og ansvarlig måde.
I platformen kan man dokumentere, hvordan man arbejder med AI-modellerne – også i realtid – og man kan validere, om man overholder både interne guidelines og ekstern lovgivning.
Hele spørgsmålet om etik, ansvarlighed og regulering er blandt andet kommet på agendaen på grund af EU’s kommende AI Act, men ifølge Mikael Munck er det en global trend.
- Hvis vi går bare et år tilbage, ville man nok sige, at det var et typisk europæisk fænomen, hvor Europa lovgiver lidt for meget i forhold til andre dele af verden – og bekymringen var, om vi ville kunne følge med resten af verden i hele det her AI-ræs med al den regulering, siger Mikael Munck.
- Jeg synes, at stemningen har ændret sig en hel del de sidste 12 måneder. For det er helt tydeligt alle steder i verden – også i USA og Kina – at man skal have guidelines for, hvordan man anvender AI.
Lidt ligesom GDPR
Fremover kommer vi altså ikke udenom, at der er nogle helt faste regler for, hvordan vi må bruge kunstig intelligens – og AI Act’en fra EU ventes ”allerede” at træde i kraft om to år.
- To år kan lyde af lang tid, men om to år skal man begynde at dokumentere en masse ting, og der er rigtig mange, der stiller spørgsmålstegn ved, hvordan de skal gribe det an.
- Det er lidt ligesom med GDPR. Folk kommer altid for sent med de her ting.
Selvom governance og compliance ikke ligefrem er de mest sexede termer, er det den boldgade, som 2021.AI gerne vil kaste sig ind på.
De vil tilbyde den platform, som kan sikre, at virksomheder kan styre både den tekniske AI-kompleksitet og al den komplekse regulering.
- Der er faktisk ikke særlig mange, der gider at arbejde med det her. Der er en masse super dygtige tech-folk, der synes, at det er spændende at bygge AI-modeller og måske også en AI-platform, men de synes ikke, at det er så interessant at vedligeholde dem eller at lave en governance-løsning ovenpå.
- Det er ikke det, de fleste data scientists eller udviklere synes, er det sjoveste i hele verden, så derfor er det et meget lille felt, og jeg vil tro, at der kun er ti virksomheder i verden, der arbejder med det her.
Projekter på pause
I øjeblikket oplever Mikael Munck, at mange virksomheder tester og eksperimenterer en masse med kunstig intelligens, men at der samtidig sættes en masse projekter på pause, fordi man er bange for, om man har styr på guidelines.
Hvis en virksomhed eksempelvis giver medarbejderne lov til at bruge ChatGPT i deres arbejde – eller de ansatte gør det uden at spørge – hvordan sikrer man så, at der ikke bliver delt fortrolige oplysninger eller andre data, som egentlig burde blive indenfor virksomhedens fire vægge?
Det er lidt ligesom med GDPR. Folk kommer altid for sent med de her ting.
AI-boomet stiller en masse spørgsmål, og lige nu ulmer der en usikkerhed om, hvordan pokker man fremover skal gribe både lovgivningen og sine egne, interne guidelines an, lyder det fra direktøren.
- Det begynder at blive meget intuitivt for folk, at de skal have en teknologiplatform til at håndtere og automatisere de her ting – og det er en fornøjelse at se, hvor mange der tænker over det her i øjeblikket, siger Mikael Munck.
Direktøren mener, at han har et ret godt bud på en løsning, der kan hjælpe både store og små virksomheder i AI-ræset – men han har dog lige en udfordring.
- Vi er ikke særlig gode til at forklare det her. Selv på vores hjemmeside er vi ikke gode nok til at beskrive, hvad det er, vi gør. Så vi har nogle udfordringer, og vi er stadig en lille virksomhed – men vi får rigtig meget opmærksomhed, og vi er heldigvis nået til det punkt, hvor alle forstår AI, og hvor de fleste også godt kan forstå, at vi skal have meget mere af det.
AI Act’en, eller EU-forordningen, har været længe undervejs, og i december vedtog EU en foreløbig politisk aftale.
Aftalen er nu i gang med at blive konkretiseret, og så skal den endelig vedtages af EU-Rådet og EU-Parlamentet. Det ventes at ske i løbet af 2024, og så vil AI Act’en gælde fra 2026.
AI Act’en medfører bl.a., at AI-systemer bliver inddelt i fire kategorier, og der sættes forskellige krav til løsningerne afhængig af kategorien:
Nogle af nedslagspunkterne i AI Act’en er, at...