DKNOG var fyldt til bristepunktet med 260 deltagere. Foto: DKNOG

DKNOG

NOG’erne holder internettet kørende

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De har deres egen netværksoperatørforening i DKNOG og et helt særligt fagligt sammenhold på tværs af konkurrerende virksomheder. "Det er enormt spændende. Vi er inde under motorhjelmen på noget allestedsnærværende og helt nødvendigt," fortæller Lasse Jarlskov, formand for DKNOG.


Det er med internettet ligesom vandet, der kommer ud af hanen, og elektriciteten i stikkontakten. De opleves som en menneskeret.

Noget, man dårligt kan leve uden – i hvert fald uden at kalde det krisetilstand. Men hvor det måske er let at forstå, hvordan vand ledes gennem rør, og el kommer fra et kraftværk, er det lidt sværere at se internettet for sig. Det virker bare.

Du taster en søgning ind, downloader, uploader, sender, streamer eller finder adresse, og øjeblikkeligt er du præcis dér, hvor du ønsker at være – uanset placering på kloden, sprog eller udbyder. Og til trods for milliarder af adresser og muligheder for svinkeærinder.

Du kan tilmed sende massive pakker af data alle steder hen og forvente, at de er fremme på splitsekunder.

Sådan er det. Og det virker (stort set) altid.

De færreste af os skænker dog de netværksudviklere og -ingeniører, som er hemmeligheden bag, at trafikken kører gnidningsfrit, mange tanker.

Uden dem ville internettet gå koldt i trafikpropper og blindgyder og ret beset brænde sammen.

- Mit gæt er, at vi er under 1.000 mennesker herhjemme, som har gjort en karriere ud af at levere internettet til dig og alle andre. Vi er inde under motorhjelmen på noget så allestedsnærværende som internettet, og det er enormt spændende og også udfordrende, for det forandrer sig hele tiden. Vi har en særlig ånd. Det er også tydeligt, at det er mennesker, som brænder for det, de laver og nørder med, fortæller Lasse Jarlskov.

DKNOG er ret fantastisk, for der er en ild i øjnene.

Ville gå i stå uden

Lasse Jarlskov er formand for DKNOG (DK Network Operators Group), som er sammenslutningen af danske netværksudviklere.

- Vi forsøger at samle alle dem, der ved noget om, hvordan internettet fungerer. Det gør vi på konferencer og ved andre lejligheder. Vi er sådan set åbne for idéer og arrangementer, fordi fællesskabet er så vigtigt, fortæller formanden.

For nylig havde han og DKNOG deres årlige konference i København med deltagelse af 260 'netværks-nørder' fra hele landet og også udlandet.
Som flere påpegede, da PROSAbladet mødte dem på konferencen, så ville Danmark have stået med alvorlige problemer mange måneder frem, hvis der var faldet en bombe, eller et jordskælv havde ramt lige der.

Uden netværksnørderne ville nettet i løbet af dage begynde at sande til. En kritisk infrastruktur for alle ville mere eller mindre brænde sammen. Derfor var der også forbud hos en del virksomheder mod, at ansatte blev transporteret i større grupper. Et uheld vil ellers have for store konsekvenser.

På tværs af lande og firmaer

På samme måder er der 'NOG’er' i alle nabolande og andre steder, som man mødes med og udveksler erfaringer med, fordi nettet er globalt.

Når internettet skal fungere på tværs af udbydere som Telia, Yousee og mange andre, så kræver det nemlig et tæt fagligt fællesskab, hvor der konstant netværkes og udveksles erfaringer på tværs af virksomheder.

- Det er i alles interesse, at nettet virker, at pakker med data ikke forsvinder, og at de data kommer hurtigt og rigtigt frem. At systemer kan tale sammen. Til den rette pris, og effektivt, siger Lasse Jarlskov.

Det er enormt spændende, og det kan være et rent detektivarbejde. Og så ­udvikler det sig hele tiden.

Han kalder fællesskabet mellem netværksudviklere og -ingeniører for et helt unikt fagligt fællesskab, hvor udveksling af viden er helt afgørende, og hvor fællesskabet skaber en smeltedigel af nørderi. For nettet skal køre hurtigere og hurtigere, med flere og flere interessenter og flere og flere opgraderinger.

Drømmejobbet

Lasse Jarlskov er 42 år og har beskæftiget sig med netværk, siden han som datalogistuderende fik et arbejde hos Telia for mere end 20 år siden.

- Jeg blev så fascineret af det, at jeg ­aldrig fik gjort studiet færdigt, men lige siden har arbejdet fuldtid og specialiseret mig i udvikling af netværk. Jeg er også typen, som altid har syntes, at det inde i computeren er lige så spændende som det rundt om, fortæller han.

Samme historie har Emil Petersen, der er netværksudvikler og udvikler monitorering.
- Jeg er 25 år og har mit drømmejob, siger han.

Emil Petersen har studeret datalogi på KU i to år, droppede ud og sprang over til cyberteknologi på DTU, da han gerne ville studere mere netværk og mindre matematik.

Han droppede så ud igen efter to år for at arbejde fuldtid i Fiberby. Her arbejder han blandt andet med at fejlsøge på tusindvis af enheder for at finde alle de dele af forbindelser, som skaber forsinkelser, og sikre driften af netværket. Interessen for computere har altid været en del af hans liv og særligt arbejdet med algoritmer, teknologi og netværk.

- Det er enormt spændende, og det kan være et rent detektivarbejde. Og så ­udvikler det sig hele tiden, siger han.

- Det er et fag, hvor vi netop netværker meget, også med udlandet, og mødes hen over grænser. Så det er virkelig fedt. Jeg kan kun anbefale det til andre, som kan lide at komme i dybden og arbejde i en branche, hvor effekterne af det, vi ­laver, også er så mærkbare, og hvor vi skal blive dygtigere hele tiden, fortsætter Emil Petersen.

- Derfor er det at mødes på eksempelvis DKNOG så vigtigt. Vi er alle i samme båd. Det er vigtigt at snakke med de ­andre netværksudbydere og indgå aftaler. Vi har sådan set styr på kapaciteten og hastigheden, men vi kan stadig hjælpe hinanden. Derfor oplever du også, at Amazon og andre store firmaer, som har behov for at få mange data til kunderne, er til stede her, siger Emil Petersen.

 

Ild i øjnene

Et vigtigt mål for sammenslutningen af netværksoperatører er også at få flere it-studerende gjort opmærksom på den del af it- og techbranchen. Samt at gøre branchen mere interessant for kvinder, som kun udgør cirka ti procent af de ansatte. 

Det, jeg har oplevet her på DKNOG, er ret fantastisk
 

Derfor uddeler DKNOG også gratis studiebilletter til sit årlige møde. En af de studerende, som deltog, er 21-årige Olivia Wenya, som er i gang med en bachelor i Cyberteknologi.

- Dr
ømmen er at arbejde med noget relateret til netværkssikkerhed.  Det, jeg har oplevet her på DKNOG, er ret fantastisk, fordi jeg støder på en del koncepter jeg aldrig har hørt om før og jeg har også fået en masse inspiration til potentielle bachelorprojekter siger Olivia Wenya.

 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…