Interessen for OpenStack i Norden kommer blandt andet fra teleselskaberne og sundhedssektoren.

Nordisk interesse for OpenStack

Ser man på listen over offentliggjorte OpenStack-brugere, finder man ikke så mange i de nordiske lande. De tæller Stockholms universitet, svenske Ericsson, norske Opera Software og Cybercom Finland. Men det er ved at ændre sig. Da jeg er i gang med at researche OpenStack, bliver min opmærksomhed fanget af et LinkedIn-opslag:

”Kender jeg nogen OpenStack-folk?” lyder den spørgende overskrift fra Henrik Lund Kramshøj, som nogle af Prosabladets læsere formentlig kender som blogger på Version2. Jeg tager fat i Henrik Lund Kramshøj for at høre, hvorfor han leder efter OpenStack-folk.

Patientsky for læger

Han arbejder hos PatientSky Danmark, som står for driften af it-infrastrukturen hos Pasientsky Norge. Her er man ved at udvikle et system rettet mod praktiserende læger i Norge, som skal indeholde kalender, patientkontakt, telefoni og andre relaterede funktioner relevante for praktiserende læger. Siden midten af februar har Henrik og hans kollegaer eksperimenteret med OpenStack. De vil derfor gerne i kontakt med andre OpenStack-folk, så de kan udveksle tips og erfaringer om den åbne cloud-platform.  

VMware til sky

Pasientsky Norge har allerede et kørende system, der er baseret på VMware, men muligheden for at erstatte VMware-arkitekturen med en OpenStack har en række fordele. Ikke mindst prismæssigt.

– VMware er et modent produkt, der er nemt at arbejde med, men det er også et dyrt produkt. Hvis det skal dække Norges befolkning og med fremtidige planer om at vokse til Sverige, Danmark og andre lande, så bliver en VMware-baseret løsning for dyr, fortæller Henrik.

Den primære motivation er at spare penge på licensudgifter, men også muligheden for større fleksibilitet spiller ind. Eksempelvis vil en privatsky give udviklere og testere, som sidder i Norge, mulighed for selv at oprette nye servere, tilføje ekstra storage og generelt stille en række DevOps-faciliteter til rådighed.

Alternativ til etablerede skyer

Der er selvfølgelig også de eksisterende offentlige cloud-platforme som Amazons AWS, Microsofts  Azure og Googles Cloud Platform, men de er fravalgt blandt andet grundet spørgsmålet om, hvor personfølsomme oplysninger gemmes. Da jeg arbejdede med AWS, var det dejligt, at man slap for at rode med hardware i form af servere, storage og så videre. Så ryger noget af fidusen med cloud computing ikke, når man selv skal stå for hardware til den private sky?Ikke ifølge Henrik Lund Kramshøj.

– Hvis der ikke er storage nok, sætter vi en ekstra storage-enhed på, og hvis der er problemer med compute-ressourcer, sætter vi et ekstra Bladecenter på, siger han med en lethed, der næsten får mig til at glemme mine erfaringer med overophedede tudsegamle servere placeret i rum, der ikke var designede til at være serverrum.

Proof-of-concept

Henrik Lund Kramshøj understreger, at Patientsky Danmarks OpenStack-arbejde indtil videre er et proof-of-concept, der skal finde ud af, om OpenStack er vejen frem for Patientskyen.

– Vi skal teste netværks-performance, cpu-performance og finde ud af, om vi udnytter maskinerne i tilstrækkelig grad. Hvis vi kun kan udnytte 50 procent af kapaciteten i forhold til vores VMware-setup, er det måske ikke interessant, da det giver en ringe hardware-udnyttelse, og så er prisen for VMware måske ikke så ringe endda. Vi er stadig i vurderingsfasen, siger Henrik Lund Kramshøj.

Som proof-of-concept er Patientsky Danmark i gang med at teste konfigurationsstyringssystemet Ansible, som Patientsky allerede anvender, sammen med OpenStack.

Udfordring: Dokumentation og kompleksitet

Der findes et OpenStack-delprojekt, OpenStack Ansible (OSA), hvor Ansible anvendes til at installere og håndtere OpenStack, så i princippet skulle det være et enkelt proof-of-concept-projekt, men som altid inden dor it er det i detaljerne, at udfordringerne opstår. I dette tilfælde er det detaljerne i definitionen af en konfigurationsfil, der skal omdanne omkring 900 filer til en færdig OpenStack-cloud, som volder problemer.

– Udfordringen er at finde ud af, hvad den rigtige konfigurationsfil er, og det er her, det begynder at tage tid. Laver du forkerte specifikationer i din konfigurationsfil, er du nødt til at starte forfra, forklarer Henrik Lund Kramshøj.

Da det er en komplet infrastruktur, som skal konfigureres med compute-ressourcer, storage, firewalls og så videre, er det ikke underligt, at opgaven er kompleks. Med til at besværliggøre opgaven er, at  dokumentationen for OSA ikke er helt færdig, ligesom OSA stadig er under udvikling. Han er dog optimistisk og regner med at have flere erfaringer om et par måneders tid.

Tele2 vælger managed OpenStack

Kort tid efter jeg har talt med Henrik Lund Kramshøj, melder Tele2 ud, at den paneuropæiske televirksomhed med rødder i Sverige vil lægge sine it- og netværksfunktioner op i OpenStack. Tele2 har valgt Canonicals BootStack, som er en såkaldt managed cloud, hvor Canonical står for design, etablering og drift af OpenStack-skyen. Tele2 forventer, at have den første applikation kørende i OpenStack-skyen i løbet af tredje kvartal i år.

Der vil være tale om en virtuel Evolved Packet Core, som anvendes i 4G LTE-netværk. I stedet for at køre kernenetværkets individuelle komponenter på dedikeret hardware lægges funktionerne op i skyen som software. Den slags Network Function Virtualization er også et vigtigt element for den kommende 5G-teknologi, så Tele2 ser OpenStack-beslutningen som et vigtigt led i klargøringen til 5G-teknologien, der forventes udrullet i starten af 2020'erne. Desuden forventer Tele2, at open source cloud-platformen vil kunne speede udrulningen af nye services op, samtidig med at omkostningerne holdes nede - et argument, som jeg også hører fra andre OpenStack-interesserede nordiske virksomheder, der endnu ikke ønsker at stå frem.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…