Estland har været en digital stat, en e-stat, i 15 år nu, og de er stolte af og viser gerne frem – e-Estonia Briefing Centre har således haft besøg af 82.000 mennesker fra 130 lande, heraf 5.700 delegationer.
I centret fortæller Carmen Raal besøgende, herunder undertegnede, om udviklingen, herunder en kommende app, som skal give borgerne adgang til al service i det offentlige, hjulpet på vej af en AI, der hedder Bureukrat. Hun taler også om startups, blockchains, som skal sikre, at der ikke pilles ved oplysningerne, om kryptering og åbne data, og ikke mindst: Et system, der betyder, at borgerne har en liste over, hvem der har tilgået deres data, hver eneste gang, i hvert fald de seneste seks måneder, og jo, det gælder også, hvis det er politiet, der har været inde og tjekke en borger ud.
ID-kort og e-valg
Estlands digitalisering er designet til pcmcia-kort og ’gammeldags’ computere, hvor man kan sætte sit ID-kort ind. Stadig flere i befolkningen kræver dog at få al betjening over på mobilen – det er alligevel den eneste computer, de bruger til daglig.
I Estland har man ikke MitID, men ID-kort. ID-kort er obligatoriske og bliver man stoppet af politiet, skal man vise det frem, så de kan aflæse det. For borgerne fungerer kortet med to pinkoder. Med dem kan de tilgå diverse servicer og stemme elektronisk til valg i en stat.
Estland har mulighed for e-valg. Mange benytter sig af muligheden for at stemme fra egen computer. Man kan ændre sin stemme flere gange op til den officielle valgdato. Estere kan endda møde op og stemme analogt på valgstederne til allersidst, hvilket så annullerer deres elektroniske stemme.
Borgerne involveret
Også på cybersikkerheds-området adskiller Estland sig fra Danmark, ved at borgerne er i centrum. Estland har gjort cybersikkerhed til et folkeprojekt siden 2007, hvor, mener man, russerne angreb hele infrastrukturen gennem flere uger. Angriberne startede med at DDOSe regeringens hjemmesider, der gik ned. Metoden til at genetablere kontrollen for esterne var løbende at indvie befolkningen i, hvad der var sket, og senere bygge solide systemer op fra bunden.
FAKTA ESTLAND:
Kort om Estland og digitalisering
Estland har godt 1,35 millioner indbyggere, landet blev selvstændigt i 1991 og EU-medlem i 2004.
I 1994 formulerer parlamentet Principles of Estonian Information Policy og går i gang med at bygge hele deres administration op fra grunden digitalt, og to år senere følger Tiger Leap Initiative, hvor man opgraderer hele landets IT-infrastruktur og indfører IT-undervisning i skolerne. Fra 1996 kan borgere bruge e-bank, og de første spadestik tages til det, der kaldes e-ID, som er en smartcard-baseret ID-løsning.
I 2001 skabes X-road, et open sourcebaseret framework til at forbinde de servicer, borgerne bruger.
I 2005 indføres såkaldt i-Voting, e-valg. En tredjedel af befolkningen stemmer digitalt.
I 2007 indtænker Estland cybersikkerhed som et centralt element i al digitalisering.
Siden 2014 har det været muligt for alle at blive e-citizens i Estland via onlineformular, formålet er at tiltrække forretning fra udlandet og det øvrige EU.
I 2019 laver regeringen sin første AI-strategi.
> Borgene i Estland har kunne stemme via internettet siden 2007