ARBEJDSLIV

Nye regler om barsel for regnbuefamilier og soloforældre

Som de fleste allerede ved, så kom der nye barselsregler for børn født fra 2. august 2022, og nu kommer der også nye regler, der tilgodeser regnbuefamilier og de forældre, der kører forældreskabet solo, og som får et barn efter 1. januar 2024. Samtidig indføres der et nyt begreb – nemlig sociale forældre.

 

Regnbuefamilier

Familier findes i mange forskellige konstellationer, og med de nye regler forsøger man at gøre det lidt nemmere for de familier at holde barsel. De nye regler giver de retlige forældre en mulighed for, at de kan overføre ikke-øremærkede barselsuger til en social forælder til et barn, der bliver født den 1. januar 2024 eller senere. På den måde kan barslen deles mellem op til fire forældre.

Den barsel, der kan overføres til andre, er de 13 uger, som hver af de retlige forældre har. Tilsammen kan de retlige forældre altså overføre op til 26 ugers orlov og barselsdagpenge til en eller to sociale forældre til barnet. For at en social forælder kan få overført retten til fravær og barselsdagpenge, skal beskæftigelseskravet i barselsloven være opfyldt.

En social forælder er:

  • Den retlige forælders ægtefælle.
  • Den retlige forælders samlever, som er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet (en samlever defineres som en person, der har levet i et ægteskabslignende forhold i mindst to år på tidspunktet for orlovens begyndelse).
  • En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet.
  • Den kendte donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet.


Soloforældre

De nye regler for soloforældre træder også i kraft den 1. januar 2024 for de børn, der bliver født 1. januar 2024 eller senere. Hensigten med reglerne er, at de skal forbedre orlovsmulighederne for de forældre, der er ene om deres barn.

Med soloforældre sigtes der til de familier, hvor barnet har én forælder på fødselstidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, eller hvis en forælder dør, mens barnet er helt lille:

  • En forælders dødsfald inden orloven med dagpenge er udnyttet.
  • En eneadoptant.
  • En mor, der har fået et barn ved assisteret reproduktion med en ukendt donor.
  • Barnets mor er en udenlandsk surrogatmor, som efter lovgivningen i fødselslandet ikke anses som mor til barnet.


Det er således ikke tilstrækkeligt, at forældrene ikke har samme bopæl eller lignende. Hvis det er tilfældet, gælder der andre regler.

Som soloforælder får du tillagt ekstra 22 ugers dagpenge under afholdelse af forældreorlov, så du i alt har 46 ugers orlov efter fødslen. Det gælder, hvis du er solofar eller solomor. Reglerne om de ekstra ugers orlov gælder, uanset om du er selvstændig, lønmodtager eller ledig.

Hvis du er soloforælder og opfylder beskæftigelseskravet, så kan du overdrage op til 32 uger med barselsdagpenge af din forældreorlov til et nærtstående familiemedlem. Det er for eksempel en voksen søskende eller dine forældre. Hensigten er blandt andet, at du som soloforælder kan blive aflastet i den første tid med dit barn.

For denne overdragelse gælder følgende:

  • Familiemedlemmet skal afvikle orloven, inden barnet bliver et år.
  • Familiemedlemmet skal opfylde beskæftigelseskravet for at få ret til fravær og barselsdagpenge.
  • Familiemedlemmet skal varsle orloven over for sin arbejdsgiver med otte ugers varsel.


En social forælder kan kun få orlov, hvis en retlig forælder ønsker at overdrage nogle af eller alle sine orlovsuger


Læs også...

Tre AI-genererede sange toppede i starten af november henholdsvis på Spotify og Bilboard. Samtidig viser ny undersøgelse fra musikstreamingtjeneste,…

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale, som betyder, man skal være 15 år for at lave en profil på…

IT-politisk rådgiver i PROSA forklarer her i video fra tidligere Folketingsvalg, hvorfor at afholde E-valg ikke er så lige til.

Udtrykket vibe-kodning blev opfundet i februar af OpenAI-medstifter. Det referer til, hvordan AI-værktøjer kan programmere. Nu er det kåret til årets…

Kan du forsvare dig, når hackerne angriber? Prosa var til stede, da 50 virksomheder blev kastet ud i et simuleret hackerangreb, hvor deltagerne blev…

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…