Øremærket barsel til mænd

Med en historisk aftale har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) spillet en politisk presbold om øremærket barsel over til regeringen, der hidtil har været nølende i forhold til at skabe ligestilling på barselsområdet.

Ifølge aftalen øremærkes 11 ugers barsel til både mødre og fædre. Hvis den ene forælder ikke gør brug af alle 11 uger, bortfalder de. De kan ikke overføres til den anden. De resterende 26 ugers barsel kan derimod frit overføres mellem mor og far – men som udgangspunkt tildeles mor og far halvdelen hver.

”Den måde, barsels- og forældreorloven er indrettet på i dag, betyder, at mor i gennemsnit tager 90 procent af orloven, og det koster kvinderne dyrt”, siger Majbritt Berlau, der er næstformand i FH.

Hun henviser til talrige undersøgelser, der viser, at kvinders karrierer og ikke mindst løn stagnerer, når familien får det første barn.

Et studie fra Københavns Universitet fra 2018 viser, at fødslen af det første barn i gennemsnit koster mor 30 procent på lønnen i årene lige efter fødslen, blandt andet fordi kvinderne oftest tager langt størstedelen af barsels- og forældreorloven.

Selv 10 år senere ligger moderens indkomst stadig cirka 20 procent under, hvad den ville have været, hvis hun ikke havde fået et barn.

Både FH, DA og de danske politikere er presset til handling af et EU-direktiv, som skal være implementeret senest i 2022. Direktivet kræver, at medlemslandene sikrer ni ugers øremærket barsel til begge forældre.

PROSAs næstformand Hanne Lykke Jespersen glæder sig over aftalen, der er faldet på plads efter et års forhandlinger, men hun understreger, at modellen bør ledsages af fuld lønkompensation for at opnå reel lighed.

”Der er ikke frit valg, når der i en familie er stor lønforskel. Så er det ganske enkelt økonomisk dyrt, at den højtlønnede tager orloven”, siger hun og opfordrer til, at der også indtænkes andre familieformer i barselsregler.

”Her tænker vi både på regnbuefamilier og soloforældre”, siger hun.