Sølle 0,4 procent. Det er, hvad it-professionelle i det offentlige har at glæde sig over i årets udgave af lønstatistikken.
De seneste to år har PROSA registreret en negativ lønudvikling for it-folk ansat i det offentlige. Så den lille stigning i år er som sådan bedre, men udviklingen i lønnen ligger stadig under den udvikling, der samtidig er sket med priserne på de varer og tjenester, der indgår i en husholdnings almindelige forbrug. Så der er ingen jubel at spore hos Morten Rønne, som er forbundssekretær for PROSA/Offentlig.
– Stigningen følger ikke med prisudviklingen, og det betyder jo reelt, at de offentligt ansatte it-folk har færre penge mellem hænderne, siger han.
Og fremtiden tegner heller ikke så lys, som man måske kunne håbe på med den, om end spæde, lønfremgang.
– Det offentlige skal stadig spare. Specielt staten er jo blevet pålagt at spare to procent årligt, og det kan ikke undgå at give sig udslag i den offentlige lønudvikling, siger Morten Rønne.
Når han kigger nærmere på mønstrene bag den samlede lønstigning, ser det ifølge Morten Rønne ud til, at der er gang i en ”justering” af det samlede lønniveau.
– Det vil sige, at nogle højtlønnede bliver korrigeret ned i løn i forhold til jobtype, mens nyere medarbejdere, som er blevet ansat til lav løn under krisen, nu får hævet deres løn, fordi der også sker en bedring, siger han.
Uden anciennitet
De offentligt ansatte it-professionelle varetager en bred vifte af opgaver. De arbejder med alt fra support af brugere over håndtering af infrastruktur til håndtering af store projekter. Der er i lønstatistikken svar fra folk, som lige har påbegyndt deres karriere, og folk, der har arbejdet mere end 36 år i faget. Lønudviklingen i det offentlige beregnes dog uden anciennitet.
Tidligere fulgte de offentlige lønninger et system, hvor man fik løn efter anciennitet, og løntrinnene blev fastlagt ved centrale forhandlinger med en lille pulje til lokalforhandling. Men i 2008 overgik ansatte på PROSAs overenskomst til Ny Løn. Nu består en offentligt it-ansats løn af en grundløn samt eventuelle kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag, og nu skal tillidsrepræsentanten eller ens forbund forhandle om en pulje penge i konkurrence med de andre ansatte. Derfor skal lønudviklingen på de 0,4 procent sammenlignes med de 1,0 procent, som lønnen uden anciennitet samtidig er steget på det private it-område.
– Man kan selvfølgelig håbe, at det privates lønudvikling vil påvirke det offentlige, således at de offentlige arbejdsgivere finder lønkroner frem til it-folkene igen, siger Morten Rønne og peger på, at det går bedre på det private it-marked.
Er der flere, der er interesserede i arbejdskraft, stiger lønnen som regel på grund af den øgede konkurrence. Men Morten Rønne er ikke optimistisk.
– For selvom det går godt i det private, må vi også konstatere, at de offentlige arbejdsgivere virkelig prøver at undgå at betale en fornuftig løn til de ansatte. Vi oplever oftere og oftere, at de ikke er villige til at give tillæg overhovedet. Og det er svært at få ansat nyuddannede til en ordentlig startløn. Så på den led vil vi være udfordret i årene, der kommer, siger han.
Sats på efteruddannelse
PROSA kan ikke gøre meget for at få løftet lønningerne. Det vil blandt andet kræve en regering, der ikke vil spare i det offentlige. Så det er op til den enkelte at forsøge at forbedre sin indtægt.
– Det gælder først og fremmest om at være opmærksom på, hvornår den årlige lønforhandling foregår, og så skal man sørge for at bringe sig selv i spil ved at kontakte sin tillidsrepræsentant eller sit forbund, siger Morten Rønne.
Et af de elementer, man skal være opmærksom på, når der nu ikke er mange penge at hente på lønsedlen, er uddannelse; dels for at komme i betragtning til en lønstigning, dels som et alternativ til lønnen, pointerer han.
– At få et diplom- eller masterforløb er ikke småpenge, hvis det omregnes til lønkroner. Så det skal man huske at tænke på ved MUS-samtalen, siger Morten Rønne.