Open source vs. outsourcing

Lige siden slutningen af 1990’erne har udviklingen af it været delt i to filosofier.

Dem, som sværgede til det åbne og transparente software, hvor man kan se lige ind i kildekoden.

Og så dem, der mener, at software og systemer sagtens kan holdes tæt på kroppen og i lukkede bokse, hvor kun udbyderen selv ved, hvad der er af kildekode og bagdøre, og hvad der reelt sker inden i.

Det sidste har vist sig som en fantastisk forretningsmodel for de store tech-firmaer.

Vi ved eksempelvis ikke, hvad der er inden i Microsoft Office, og vi kan derfor ikke bruge andre end Microsoft, hvis vi vil have den løsning.

Hvis vi derimod havde valgt LibreOffice, som er en lignende kontorpakke, men lavet i open source, så kunne vi skifte udbyder, fordi kildekoden er kendt.

Det betyder også, at vi selv kan bygge et system på Libre eller udvikle på det. Hvis vi vil gøre det samme med Outlook, er vi nødt til at købe det af Microsoft, og det er deres løsning, vi køber. Det er Microsoft eller ingenting. Ønsker vi ændringer, skal Microsoft lave dem.

Det siger sig selv, at det vil være meget begrænsende for udviklingen af it, hvis alt på den måde var closed source. Altså en sort kasse, hvor vi ikke kender kildekoden, men kun maskinkoden, som får programmet til at virke.

Så ville hvert firma i princippet skulle udvikle selv fra bunden hver eneste gang.

Med open source er der masser af byggeklodser at tage af. Programmer med enkelte løsninger er tilgængelige, uden at du skal programmere dem forfra selv.

 Vi har også skudt os i foden i forhold til at styrke et dansk it-miljø.

Derfor flyder det rundt med open source-software og -biblioteker, alle kan bygge videre på og træne med, lære af eller kigge efter i sømmene.

Selv de store tech-giganter står på et kludetæppe af open source-programmer, fordi det er billigere og bedre for udviklingen.

På den måde er open source nemlig også byggeklodser, som kan bruges til at skabe nyt, eller et kludetæppe, der kan væves sammen til noget endnu bedre. Det er forklaringen på det særlige tech-miljø, hvor man udvikler i fællesskab og netværker.

Det fantastiske ved it-kulturen

Som Ole Tange, der politisk rådgiver i PROSA og selv programmerer i open source, fortæller:

”Uden open source og free software så skulle vi hele tiden starte forfra. Men med open source deler vi viden til gavn for hinanden, og vi hjælper hinanden og bidrager til udviklingen af it. Ofte uden at tjene penge på det. Det er en af de ting, som er så fantastisk ved it-miljøet og -kulturen. Mange bidrager i hele verden og ofte af ren faglig lyst til at gøre it bedre.”

Spørger man Wikipedia – som i parentes bemærket også er open source – lyder definitionen på open source-software således:

”Open source-software er computersoftware, der udgives under en licens, hvor indehaveren af ophavsretten giver brugerne rettigheder til at bruge, studere, ændre og distribuere softwaren og dens kildekode til alle og til ethvert formål. Open source-software kan udvikles på en samarbejdende, offentlig måde. Evnen til at undersøge koden fremmer offentlighedens tillid til softwaren.”

Vi har også skudt os i foden

Open source giver altså god mening.

Det udvikler hele it-faget og forsyner det med vigtige byggeklodser til at skabe nyt. Det betyder også, at en programmør fra Sydafrika kan sidde i sin fritid og kigge et stykke dansk open source-software efter i sømmene, og hvis han finder fejl, kan han rapportere det. Der er mange øjne på, mange til at byde ind og forbedre.

Og det sker. Det er en af de unikke ting ved tech-miljøet.

Derfor kan det måske også undre, at de store tech-firmaer alle har skabt deres milliardforretninger på lukkede kildekoder.

Eller måske endnu mere, at myndigheder og offentlige institutioner gør brug af dem. Det mener i hvert fald de it-professionelles formand, Niels Bertelsen.

Han kalder det tudetosset, at offentlige systemer ikke er baseret på åben kildekode.

”Vi har givet magten væk uden at kunne vide, udvikle og kontrollere, hvad der sker. Vi har også skudt os i foden i forhold til at styrke et dansk it-miljø og ejerskab af it-løsninger i det offentlige. Det håber jeg, at der kommer et nyt og tiltrængt blik for,” siger PROSA-formanden.

Ingen kan se hvad der foregår

En anden, som undrer sig og mener, at open source skal i højsædet og er vejen til at stække tech-giganternes magt, er Tobias Fonsmark.

Han er stifter og indehaver af Semaphor, der er en virksomhed med open source-løsninger til blandt andet videomøder.

Da PROSAbladet interviewer ham, er det meget sigende ikke over Teams, men over Semaphors egen løsning, bygget på et fundament af open source-løsninger, som har gjort det lettere at tilrette særlige behov, herunder at validere de enkelte deltagere med MitID. Det vil kunne bruges, hvis kommuner eksempelvis skal have onlinemøder med sagsbehandling. 

”Hvis man eksempelvis ser på Windows og Word, kan ingen kan finde ud af, hvad der egentlig foregår. Vi ved tilbage fra 1990’erne, at der er bygget overvågningsteknologi ind i Windows. Jeg brugte også Windows dengang og blev indigneret over det. Sådan er det med mange løsninger fra store tech-firmaer. Vi kan håbe på, at vi kan stole på dem, men vi kan ikke efterprøve det. Vi må have tillid til, at de ikke falder for den kæmpestore fristelse det er, at lytte med, overvåge eller dele vores data med andre,” siger Tobias Fonsmark.

Googles bus er flottere
Tobias Fonsmark mener, at vi har haft alt for lidt blik for sikkerhed og ejerskab og i stedet givet magten fra os til det flotte og forkromede.

”Googles bus er flottere, den kører hurtigere og billetprisen virkede god. Derfor har vi påtvunget vores skolebørn en løsning, som kan udnytte deres data, og som vi ikke aner, hvad der reelt sker inden i. Det er rædsomt,” siger han og fortsætter:

”I stedet kunne vi have bygget vores egen bus. Vi kunne selv bestemme, hvor den skal holde, og hvad den skal kunne. Vi kunne have tilrettet og have haft ejerskab, men vi har gjort det modsatte. Den mulighed havde vi haft, hvis vores skoleløsninger havde været bygget på open source.”

Ifølge Tobias Fonsmark er man måske i starten blevet skræmt af, at de open source-løsninger, som kom frem i sin tid, og som blev brugt i det offentlige, var bygget af it-folk uden blik for brugervenlighed. Løsningerne kunne virke lidt kluntede.

Men sådan er det ikke nødvendigvis mere.

Der er kommet mere fokus på forretningsmodeller også for open source og for udviklingen af brugervenlighed.

Når en kildekode er åben, kan alle lære af hinanden. Eksempelvis hvis alle nordiske lande brugte nogle af de samme systemer i den offentlige administration og dermed kunne tilrette og lære af hinanden og implementere fra hinanden.

Der ville således kunne komme løbende forbedringer i forhold til egne behov, uden at det kostede noget. Og alle ville arbejde videre i åbenhed på systemerne.

”Der er en grund til, at et land som Schweiz har sagt, at alle offentlige systemer fremover skal baseres på open source,” siger Tobias Fonsmark.

Han fastslår også, at det er mindst lige så sikkert.

”Når alle kan se kildekoden og sende pull-request til de primære udviklere, når de finder fejl eller sikkerhedsbrister, så bliver sikkerheden bedre. Faktisk giver transparensen en sikkerhed i sig selv, for vi kan se, hvad der sker, og vi kan se, om fejl bliver rettet. Det kan vi ikke med proprietær software,” siger Tobias Fonsmark og fortsætter:

”Jeg oplever ofte, at folk fra hacker-miljøet fortæller, at de har fundet fejl i software, deler fejlene med producenten, men aldrig får svar. Først når de til sidst publicerer en given sårbarhed, så reagerer firmaet som bag.”

At vi kan se koden, har desuden den fordel, at vi kan se, hvis nogen prøver at snige en bagdør ind i softwaren.

Sikkerheden ligger i designet – ikke den åbne kode

Og så er vi tilbage ved sikkerheden – og en måske udbredt misforståelse. For hvis noget er pivåbent, hvordan kan det så være sikkert i en verden af ondsindede trolls, terrorister, cyberkriminelle og korrupte regimer?

Kræver det ikke muskler ala Microsoft eller Apple at skærme mod den slags?

”Nej,” fastslår Ole Tange.

”Sikkerheden i en Ruko-lås ligger ikke i, at en indbrudstyv ikke ved, hvordan den fungerer: Han kan gå ned i Silvan, købe én og skille den ad,” siger han og fortsætter:

”Sikkerheden ligger derimod i designet. Hvis sikkerhed er designet godt nok, så er det ikke et problem, at ens modstander kender til designet. At vi kan se koden, har desuden den fordel, at vi kan se, hvis nogen prøver at snige en bagdør ind i softwaren. Det vil i praksis være umuligt for closed software eller ufri software, som jeg kalder det. Her er du nødt til at stole 100 procent på din leverandør. Med fri software behøver det ikke handle om bare tillid, for det er muligt at se, hvad koden gør.”

Vi skulle opfinde hjulet igen og igen 

Open source betyder, at alle andre kan arbejde videre på deres egen version ud fra kildekoden – ikke ændre i den oprindelige version.

Ole Tange mener, at vi kan takke open source og free software-bevægelsen for meget af det, vi i dag tager for givet.

”Uden open source skulle vi opfinde hjulet på ny igen og igen. Udvikling ville være langt dyrere: Man ville skulle betale for hver del og ikke bare downloade 7 libraries, som kan sættes sammen til at løse problemet. Og hvis en leverandør gik konkurs eller bare skiftede fokus, ville du ikke kunne køre videre. Man vil hurtigt blive låst til et-virksomheds udviklingsmiljø (vendor lock-in). Hvis denne havde defacto-monopol, kan de sætte prisen, som de vil,” forklarer han.

Ifølge Ole Tange ville internettet og vores mail slet ikke have fungeret, som vi kender det, hvis ikke det havde været for open source-tanken.

”Open source var i høj grad med til at udbrede åbne standarder, som lavede en level-playing-field, så alle på internettet kunne tale med alle andre og ikke være låst inde hos CompuServe, MSN eller Diatel. Alle kan sende en e-mail til alle andre – uanset mailsystem. Det er opgøret med walled gardens – altså systemer, der ikke kan tale med andre systemer. Vi begynder desværre at se walled gardens i dag, som når brugere på Snapchat ikke kan kommunikere med brugere på Facebook,” fortæller Ole Tange.

Så skete der bare det ulyksalige, at nogle forretningsfolk fik øje på, at der er penge i skidtet.

Kæmpefejl fra dansk side

Som fastslået er open source altså billigt, noget der er nødvendigt for udviklingen og tilmed lige så sikkert som closed source.

Og det er endda noget, alle nyder godt af – fra hjemmeprogrammøren, iværksætteren, den datalogistuderende, startups og endda de store tech-giganter.

Hvordan kan det så være, at det er de lukkede koder, som styrer de største systemer i såvel stat som i vores private liv?

Det undrer også Morten Kjærsgaard. Han er stifter og direktør af virksomheden Magenta og medstifter af Foreningen af Open Source Leverandører.

”Open source blev opfundet som koncept sidst i 1990’erne. Men allerede op igennem 1980’erne arbejdede man med åben kode i forskningen, altså ved at dele kildekoden og så forbedre systemerne selv. Så skete der bare det ulyksalige, at nogle forretningsfolk fik øje på, at der er penge i skidtet og begyndte at købe hele universitetsafdelinger,” siger han.

Morten Kjærsgaard mener, at man fra dansk side har begået en kæmpe fejl ved løbende at outsource store offentlige systemer til store tech-giganter udefra og til closed source-systemer.

"Tidligere har open source-løsningerne nok båret præg af, at de primært var udviklet af nørder med fokus på funktionalitet og sikkerhed, og at der måske ikke var så meget fokus på brugervenlighed og 'almindelige mennesker'. Men det er for længst overstået og blot en simpel fordom i dag. I min virksomhed er der enormt stor fokus på UX og menneskers brug af vores løsninger, og der er ikke nogen grundlæggende forskel på open og closed source-løsninger længere," fortæller Morten Kjærsgaard.

I stedet køber man en samlet pakke hos en udbyder, som selv skal lave alt.

Vi har givet magten fra os

Mest ærgrer han sig dog over manglen på brug af open source i det offentlige.

”Simpelthen fordi vi giver magten fra os, når staten skal forhandle med Microsoft om licenser til Office-pakken. Havde staten eksempelvis brugt LibreOffice, som ligner Microsofts kontorpakke og har de samme funktioner, men er open source, så havde staten haft magten. De kunne skifte leverandør, fordi kildekoden er kendt, og de kunne selv arbejde videre på systemet uden at bede andre om det,” siger Morten Kjærsgaard og fortsætter:

”Det er den historie, man måske ikke har blik for, når man laver kravspecifikationer og sender ting i udbud. I stedet køber man en samlet pakke hos en udbyder, som selv skal lave alt, og hvor man bliver afhængig af udbyderen, hvis ikke man vil skifte det hele ud.”

Helt sort – men nye vinde

Ifølge Morten Kjærsgaard er det ”helt sort”, at staten og det offentlige ikke har blik for open source-løsninger.

”Men der begyndte at blæse vinde i staten for 15 år siden om, at outsourcing er en god ide, og at vi kunne lukke ansvaret for it ned og sende det til en stor udbyder,” siger Morten Kjærsgaard.

Det kan dog ændre sig. Og Morten Kjærsgaard tror selv, at interessen for open source i det offentlige er stigende.

Hans virksomhed er blandt andet med til at udvikle et skattesystem til det grønlandlandske hjemmestyre, hvor det netop er muligt modul for modul at integrere MitId, og selv tilpasse sig særlige forhold og krav undervejs, samtidig med, at alt er dokumenteret.

”Også regioner, kommuner og bibliotekerne har fattet interesse for at bruge systemer udviklet i open source,” fortæller han og fortsætter:

”Der er enorme besparelsespotentialer. Det er mere agilt. Man kan tilpasse sig undervejs. I stedet for at være afhængig af en udbyder, hvor vi skal vente på deres næste opdatering, betale prisen hver gang og være afhængig af deres velvilje. Hvor vi køber en stor samlet pakke,” siger Morten Kjærsgaard.

Intet er dog gratis i denne verden – heller ikke open source, påpeger han.

“Men forretningsmodellen er fordelagtig for kunderne, der kan vælge selv at installere, videreudvikle og vedligeholde løsningerne. Eller de kan betale en virksomhed – i vores tilfælde Magenta – for at stå for drift, vedligeholdelse og udvikling,” fortæller Morten Kjærsgaard.

“Det er den måde, vi tjener penge på. Vi er tvunget til at levere kvalitet og til tiden. Ellers forsvinder kunden bare med løsningen og vælger en konkurrerende leverandør.”

Det har sådan set betydet, at vi er stagneret som it-stormagt

Vi skal have offentlige investeringer

Morten Kjærsgaard erkender samtidig, at det handler om investereringer, så forretningsmodeller kan bygges op på open source.

Og det kan være svært at trække investeringer fra det offentlige ind, og derfor kan udviklingen også gå i stå og overhales af virksomheder med langt større muskler.

”Det er sket, og det har sådan set betydet, at vi er stagneret som it-stormagt. Vi har outsourcet til nogle monolitter af store virksomheder. Vi har heller ikke prioriteret it-uddannelserne nok til følge med i den eksplosive vækst. Vi har ikke skabt en kultur, hvor det offentlige bygger på danske virksomheder og open source,” siger Morten Kjærsgaard og fortsætter:

”Vi burde i stedet investere i en stærk dansk it-sektor, og det betyder også at investere i egne open source-systemer. På den måde står vi ved en skillevej. Vil vi være med og gøre, som vi har gjort med vindenergi og pharma, hvor vi har investeret i en bomstærk hjemlig sektor, eller vil vi fortsætte med bare at outsource til tech-giganter?”

Uskift med open source modul for modul

Udfordringen er altså at få det offentlige til at turde investere i open source-løsninger og vise tillid.

Det mener både Morten Kjærsgaard og Tobias Fonsmark.
De henviser begge til, at man kan fakturere for timerne. På den måde kan man sagtens have en forretningsmodel. Men der er dog brug for investeringer.

Det betyder ikke, at man kommer til at kaste de eksisterende systemer ud, men at tiden arbejder for open source-løsninger.

”It har det med at blive forældet og skulle udskiftes, og så kan vi bid for bid og modul for modul bytte ud. Så løbet er ikke kørt for open source i det offentlige,” siger Morten Kjærsgaard.