SAP har hovedsæde i Walldorf i Tyskland og mere end 105.000 ansatte i hele verden. Foto: SAP

SAP

På vej mod SAP-flaskehals

Verdens største it-forretningssystem, SAP, står foran en stor opgradering. Det kommer til at påvirke mange virksomheder og statslige organisationer. Supporten af de gamle systemer stopper, og der mangler allerede SAP-konsulenter.


På trods af 105.000 ansatte på verdensplan går det tyske firma SAP, System Analysis Program Development, ofte under radaren.

Virksomheden laver ERP-software, altså software som hjælper med alt fra materialestyring, logistik og salg, til økonomi og HR. De var blandt de første til at se ideen med at standardisere løsningerne, så virksomheder på tværs af grænser og internt let kan udveksle oplysninger og samkøre driften.

SAP er således blevet verdens førende på de moduler, der løber som et rodnet under store, små og mellemstore virksomheder i hele verden. Faktisk er SAP integreret som en del af strukturen i 99 af verdens 100 største virksomheder.

Herhjemme gælder det ud over virksomheder også staten, vejdirektoratet, Københavns kommune og mange andre offentlige myndigheder eller organisationer.

Det er et populært system, fortæller Henrik Kroos, der er ekspert i SAP-systemet.

"Derfor står vi også over for et problem, fordi der bliver færre og færre SAP-konsulenter. Så når der kommer en stor opgradering i 2027, og SAP stopper supporten på de gamle systemer, så bliver der hård konkurrence om at få fat dem som kan arbejde i SAP," fortsætter han.

Sparet på uddannelse

En af forklaringerne på, at vi står foran en slags SAP-flaskehals, er ifølge Henrik Kroos, at der i en række år er blevet sparet på grunduddannelserne i SAP. Det har simpelthen været for dyrt at sende folk på grunduddannelser i ugevis til priser af mange tusinde kroner dagligt.

Til gengæld er der man kunnet hente support ind fra udlandet, Indien især, hvor der er mange med ekspertise i at arbejde i SAP.
Men det støder ind i sproglige problemer. Fordi det er hele forretningsstrukturen, og det der vil være steder, hvor det er nødvendigt at kunne dansk, siger Henrik Kroos.

Ifølge ham betyder den kommende opgradering og transformering, at arbejdet faktisk skal starte nu. Dermed skal staten også konkurrere med virksomheder som Lego og Danfoss om de konsulenter, der er.

 

Vi gamle SAP-folk bliver ikke yngre

Henrik Kroos, SAP-ekspert, fortæller om systemet.

Hvad er det særlige ved SAP?

"SAP ERP og den nye version S/4 Hana, er rettet mod en global virksomheds totale administrative behov.  Samme system kan bruges i omkring 180 lande og til et utal af brancher. Det dækker over en lang række kerne moduler så som Finans, HR (f.eks. tid og løn), Logistik, Salg, produktion osv."

"Systemet kan kundetilpasses via opsætning og tilpasses ved at kode egne programmer og udvidelser, programmering sker normalt i SAPs eget sprog ABAP."
 

Hvorfor kræver det uddannelse at arbejde i?

"SAP omfatter alle i en virksomhed på mange niveauer. En ”normal” grunduddannelse i SAP er på 4-5 uger, via et såkaldt SAP Akademi, eller en kombination af selvstudie/klasseundervisning, det afsluttes med en certificering. Da SAP som alle andre softwaresystemer jævnligt opdateres og regler ændrer sig (f.eks. når regeringen eller arbejdsmarkedsparter vedtager nye love, overenskomster og regler, er det nødvendigt med løbende uddanne."

"Generelt kan man opdele personer, der arbejder med SAP i følgende hovedgrupper:

1. Basis folk, f.eks. installation, daglig drift, optimering, opdateringer mv.
2. Programmører, personer der koder programmer (typisk ABAP) til SAP.
3. Funktionelle konsulenter: personer der kundetilpasser et givent modul. Typisk er en funktionel konsulent en med erfaring/uddannelse inden for modulet."
 

Hvorfor har systemet så stor succes, at det er integreret i så mange virksomheder og organisationer?

"Tjaa. Fra omkring 1992 kom SAP R/3 på markedet til mindre servere (f.eks. unix og senere Windows NT), R/2 den tidligere version var til mainframe. Mainframes var meget dyre i indkøb og drift, i forhold til de mindre servere."

"SAP havde løst år 2000 ”bomben”, Euro konverteringer osv, og kunne som nævnt installeres på tværs af lande i multinationale virksomheder. Mange virksomheder på det tidspunkt havde hjemmelavede systemer, som ledelserne ønskede at skifte til noget mere standard."

"Efterhånden som SAP udviklede sig, hang mange fast i det, man havde investeret f.eks. i uddannelse, hardware og software. SAP dækkede flere og flere behov (nye områder såsom CRM, BW. Der var meget få konkurrenter, f.eks. Oracle Finance og senere Microsoft Dynamics. Men altså omkring år 2000 meget få eller reelt ingen andre."

"SAP havde en meget aktiv markedsføring, og samtidig blev man stor i tysktalende lande, engelsktalende lande og senere i asien. Vel lidt på samme måde som Microsoft overtog PC og kontorpakke området, fra f.eks. Word Perfect, OS/2, Lotus123, med Windows og MS Office."
 

Er der et særligt programmeringssprog?

"Ja, ABAP."
 

Hvilken opdatering er det som SAP lancerer?

"SAP lancerer S/4 Hana. Fra et funktionelt synspunkt er der lavet en lang række simplificeringer og forbedringer i softwaren (S/4), og teknisk har SAP udviklet den hurtigste database HANA hvor alt (med få undtagelser) er i RAM (memory)."

"Systemet er nu primært til Linux, men kan også køre på f.eks. AIX. Windows servere kan ikke bruges til databasen, Men dog til applikationsservere.
Samtidig har SAP lanceret deres Cloud, hvor kunder så kan forlade eget hardware og leje sig ind i skyen."
                                                                                                                                                                         

Hvad kommer opdateringen til at betyde?

"Først og fremmest at alle SAP ERP-systemer skal opdateres til S/4 Hana."

"Datoen lige nu er 31/12-2027, dog med mulighed for mod ekstra betaling at beholde den gamle ERP til 2030. Mit bud er at mange kunder vil gå mod SAPs Cloud, fremfor at investere i nyt hardware. Det vil samtidig reducere behovet for egne basis folk. Vi ser, at man i f.eks. Indien uddanner dygtige SAP-folk, og deres arbejdskraft sælges så enten som on-site eller remote arbejdskraft."
 

Hvad vil dit bedste råd være til it-folk med interesse for SAP?

"Afhængig af din situation, er du ledig undersøg muligheder i a-kassen/job-centeret for SAP-uddannelse. Søg ind i virksomheder eller afdelinger der har SAP."

"De bedste chancer har du, hvis du kan teknik og forretning, så er du f.eks. programmør, så tag noget forretningsuddannelse, f.eks. er det ALTID smart at kunne de grundlæggende begreber i finans/økonomi. Du kan på nettet finde mange gratis og billige kurser, og du kan downloade eller tilgå forskellige demo SAP-systemer."

"Vi "gamle” SAP-folk, som var med fra halvfemserne, bliver ikke yngre. Selv passerer jeg 65 i år, og jeg er langt fra den ældste i branchen. SAP-erfaring kan ikke købes eller læres, den får du kun ved at starte nu og blive hængene. Vejen fra teori til praksis kan være lang, men vejen fra u-viden til praksis er meget længere."
 

SAP

Oprindeligt System Analysis Program Development (Systemanalyse Programmentwicklung), senere forkortet til SAP

Hovedsæde i Walldorf i Tyskland

Stiftet 1. April 1972,  af fem tidligere IBM-medarbejdere - Dietmar Hopp, Hasso Plattner, ClausWellenreuther, Klaus Tschira og Hans-Werner Hector. Deres idé var at skabe standard virksomhedssoftware, der integrerede alle forretningsprocesser og muliggjorde databehandling i realtid.

105.000+ medarbejdere fra mere end 157 lande.

24.000+ SAP-partnervirksomheder globalt.

Ca. 30 milliarder Euro i omsætning (2022) svarende til ca. 225 milliarder danske kroner

280 millioner abonnenter i SAP-cloud-brugerbase.

#1 softwarevirksomhed i Dow Jones Sustainability Index i 16 år.

Nyt system: SAP S/4HANA bruger effekten af in-memory-computing til at behandle enorme mængder data og til at understøtte avancerede teknologier som kunstig intelligens (AI) og maskinindlæring.


Læs også...

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…

Google tager syvmileskridt mod kvantecomputeren med chippen Willow, TikTok forurener ifølge undersøgelse mest af sociale medier – lige så meget som…

Hvordan er magthierarkiet i det danske tech-miljø? Det forsøger en ny analyse at give svaret på – og umiddelbart er det ikke tekniske profiler, der…

Nye principper skal sikre, at vi ikke lægger hele vores fremtid i hænderne på tech-giganterne. "Tech-giganterne har primært fokus på teknologiske…

Kommunerne har ikke ressourcer nok, når det gælder IT-sikkerhed, og derfor er de uhyre sårbare. Det viser en ny analyse, som ifølge professor i…