Piratdronningen hejser flaget

Det havde egentlig lidt karakter af et oprør, da Louise Overgaard i 2014 besluttede at gå med i det nyetablerede Coding Pirates sammen med en gruppe ligesindede. Det skete i frustration over, at den digitale udvikling brager afsted, uden at nogen tilsyneladende har overvejet at inddrage den yngste generation i revolutionen – dem, der måske er allermest åbne for den moderne teknologis lyksaligheder og udfordringer.

Coding Pirates er en reaktion på det: Et fritidstilbud, hvor børn og unge kan lære at være kreative med it og forstå den teknologi, der omgiver os.
– Der bliver jo skreget på teknologiforståelse fra alle sider. Både fra skoler, virksomheder og private. Men der var ingen, der gjorde noget. Derfor skabte vi Coding Pirates, og vi har virkelig ramt et stort behov, siger Louise Overgaard, der har titel af Pirate Queen, hvilket svarer til at være formand for hovedbestyrelsen i Coding Pirates Denmark.

Alene i det forgangne år er der kommet 21 nye lokalforeninger til, men der står stadig cirka 2.700 børn på venteliste. Derfor er Coding Pirates hele tiden på udkig efter at oprette nye afdelinger og skaffe flere frivillige kodepirater.

I mellemtiden er de i gang med at oprette et online univers kaldet Piratskibet, hvor kodeglade børn kan idéudvikle, programmere og dele deres projekter med hinanden. Og for Louise Overgaard er det afgørende, at tilbuddet appellerer til både drenge og piger.
– Hvis pigerne har en opfattelse af, at de ikke kan finde ud af teknologi, så får drengene også den opfattelse af pigerne. Vi synes, det er vigtigt, at drenge og piger lærer at arbejde sammen, for det skal de jo også, når de bliver ældre. Og jo større diversitet, vi kan få i techbranchen, jo stærkere står vi helt grundlæggende som samfund, siger Louise Overgaard, der bor med sin mand og to børn i Aarhus.

Rosenrød digitalisering

Selv om der lige har været landsmøde og fem års fødselsdagsfest i Coding Pirates, da Prosabladet møder hende i Aarhus, så er det noget andet, der optager hende i disse dage. For i begyndelsen af maj er Louise Overgaard vært for Internetweek Denmark (IWDK), der ifølge arrangørerne er Danmarks førende digitale festival.

Det er sjette gang, festivalen afholdes, men første gang med piratdronningen ved roret. Temaet er Digital Change//Change Digital og fokuserer på, hvordan vi sætter mennesker først i den digitale tidsalder, hvor store dele af vores samfund er under voldsom forandring.
– Det er ikke, fordi jeg opfatter alt ved digitaliseringen som rosenrødt. Der er masser af udfordringer. Men jeg tror på, at vi kan fikse det, hvis vi gør det sammen, og hvis vi hjælper hinanden og har skarp fokus på det – både som privatpersoner, som virksomheder og som offentlige myndigheder, siger Louise Overgaard.

Hun ser en tydelig tendens til, at mange bliver dystopiske, når de kigger ind i fremtidens digitaliserede samfund. Men netop den tendens søger IWDK at imødegå ved at komme med kvalificerede bud på, hvordan den digitale forandring kan finde sted på den bedst mulige måde.

Louise Overgaard trækker en parallel til den tid, hvor industrialiseringen buldrede afsted, og hvor arbejdsmiljøet var forfærdeligt, og børnearbejde var udbredt.
– Men så begyndte vi at hegne det ind med regler og fagforeninger, og vi fandt et fornuftigt leje med ordentlighed og ansvarlighed. Og det er dér, vi tænker, at vi står lige nu med digitaliseringen. Det er en brydningstid, hvor vi er nødt til at få sat nogle hegn og skabt nogle regler, siger festivallederen og peger på en række problemer, hun gerne ser løst gennem lovgivning hurtigst muligt:
– Det dur ikke, at offentlige myndigheder lækker vores data, eller at store SoMe-virksomheder har en monopol­agtig tilgang til vores personoplysninger, og at vi ikke ved, hvad de bruger dem til. Eller at store, internationale virksomheder baserer deres rekruttering på algoritmer, der frasorterer kvinder eller sorte mænd. Det dur heller ikke, hvis vores børn ikke udvikler sig motorisk korrekt, fordi de sidder bag en skærm hele tiden, eller at familier går i opløsning, fordi der altid er skærme imellem dem. De ting skal vi have lært, og det er lige nu, vi skal gøre det, fastslår Louise Overgaard.

Fra religion til loddekolber

Som cand.mag. i religionsvidenskab og psykologi er der umiddelbart et stort spring til hendes nuværende fokus på at styrke danskernes teknologibevidsthed.

Men da Louise Overgaard for nylig ryddede op i kælderen og fandt sine gamle eksamensprojekter frem, opdagede hun alligevel en form for rød tråd. For med titler som ’Betydningen af identitet på internettet’ og ’Religiøse behov for nutidens mennesker’ har hun – måske ubevidst – haft snuden nede i det teknologiske spor hele tiden.
– Så på en måde passer det meget godt sammen, siger hun.
 

Og da hun efter fem års ansættelse som projektleder på Hovedbiblioteket i Aarhus åbnede låget til et samarbejde med Open Space Aarhus – et kreativt forum, hvor teknisk interesserede kan mødes om åben teknologi – blev det et vendepunkt i hendes karriere.
– Jeg følte mig ligesom hjemme i min faglighed som humanist, men så mødte jeg nørderne fra Open Space Aarhus, og jeg forstod ikke et pluk af, hvad de sagde. De kunne lige så godt have talt hebraisk. Men de hjalp mig med at oversætte det. Og det gav mig en erkendelse af, at teknologi er nødt til at blive oversat på en måde, så vi alle sammen kan forstå den og bruge den i alle de fagområder, hvor det digitale er vigtigt, siger Louise Overgaard.

Snart var forhallen i det gamle hovedbibliotek fyldt med loddekolber og værktøj til at bygge strikkemaskiner, 3D-printere og fjernbetjeninger – og der var et helt område, hvor man kunne få lov at smadre gamle computere. Unge mennesker væltede ind for at være med, og erfaringerne fra det møde tog Louise Overgaard med sig over i det nye hovedbibliotek DOKK1, der i dag er mødested for Coding Pirates og har udvikling af digital fabrikation på dagsordenen med 3D-printere og lasercuttere til at lave prototyper af nye opfindelser.

Tørstige træer og dæmpet lys

Men for Louise Overgaard gik turen videre over i Aarhus Kommunes afdeling for Innovation, Teknologi og Kreativitet (ITK), hvor hun gik i gang med at udvikle smart cities og teknologisk byudvikling på en måde, hvor borgerne er i centrum.
– Jeg er ikke den, der koder selv. Det er ikke mig. Men jeg kan oversætte, hvad de tekniske funktioner rent faktisk kan bruges til. Jeg prøver at hjælpe med at skabe rammerne og se perspektiverne i, hvordan teknologien bliver relevant. De digitale forandringer kan bringe utroligt meget godt til os som samfund inden for arbejdsmarked, klima og sammenhængskraft. Vi skal bare gøre det på den rigtige måde, siger hun.

Byudviklingen har blandt andet ført til, at der er både er gratis wifi og smalbånd (LoRaWAN) med sensorer, der dækker hele byen og understøtter muligheden for at gøre Aarhus til en smart by. Smalbånd er ideelt til at sende meget små datamængder over lange afstande, og sensorerne, der eksempelvis måler temperatur, støj og luftkvalitet, bruger tilmed meget lidt strøm.

Louise Overgaard peger på, at sensorerne eksempelvis kan bruges til kun at tømme skraldespande, når de er fyldt, vande træerne, når de er tørstige, eller dæmpe gadelyset og kun aktivere det, når nogen bevæger sig.
– Der ligger et kæmpe miljømæssigt element i kombination med nogle besparelser, der ikke handler om at bruge salamimetoden, men om at spare dér, hvor der ikke er nogen grund til at bruge penge, siger hun.

De mange data stilles til rådighed på kommunens Open Data platform, så alle kan anvende dem. Igen handler det for piratdronningen om at sætte mennesket først i den digitale udvikling.
– Der er en demokrativinkel og en transparens i det, som er fantastisk spændende. Åbne data kan være med til at skabe større bevidsthed om, hvorfor vi tager bestemte beslutninger, og de kan afsløre, når vi træffer forkerte beslutninger. Hvis vi bruger data proaktivt, så kan vi bymæssigt og forretningsmæssigt styre vores samfund i en bedre retning, fastslår Louise Overgaard.

Benspænd fra borgerne

Og det er lige præcis noget af det, hun gerne vil italesætte på festivalen IWDK, der fungerer som en åben platform med plads til at diskutere den digitale udvikling ud fra både en professionel dimension og en borgerdimension.

En del af Louise Overgaards drivkraft er, at samfundet er ved at knække over i et digitalt A-hold og et B-hold, hvor en stor del af borgerne føler sig afkoblet fra den digitale revolution.
– Og hvis vi også bevæger os videre ind i selve forståelsen af teknologien, så er det endnu flere, der står udenfor. Måske har vi så også et C-hold. Så diskussionerne om det digitale samfund skal tages i det åbne, siger Louise Overgaard.

I samme åndedrag opfordrer hun udviklerne af ny teknologi til at holde sig to væsentlige ting for øje: Diversitet i techbranchen og målgruppeinddragelse. For man skal kende sin målgruppe og indrette teknologien efter den fremfor at skabe endnu større barrierer for borgerne, understreger hun.
– Selv om det kan være irriterende, så kan man blive nødt til at få de dér benspænd fra målgruppen, så vi er sikre på, at vi udvikler de digitale løsninger rigtigt. Er de rigtige faggrupper inddraget tilstrækkeligt og på det rigtige tidspunkt? Derfor er det også så vigtigt, at alle mulige faggrupper kommer ind i diskussionen om ny teknologi, siger Louise Overgaard.

Myrekryb og ansigtsgenkendelse

Selv om hun er stor fortaler for digitalisering som hjælpemiddel i det offentlige Danmark, så er hun ”megabekymret” over den digitale udvikling, der finder sted i Kina, hvor en milliard mennesker er udsat for en så massiv overvågning og brug af ansigtsgenkendelse, at det næsten overgår fantasien.
– Jeg får helt myrekryb. Privacy er meget vigtig for mig. Og det er vigtigt, at folk får en opfattelse og forståelse for, hvad deres data kan, hvad de er værd, og hvad de bliver brugt til. Det handler om digital dannelse – både for børn og deres forældre, siger Louise Overgaard.

Piratdronningen har da heller ikke planer om at installere en lille, intelligent Google-assistent i sit hjem i Trøjborg i Aarhus.
– Jeg skal ikke have et intelligent hus. Jeg tror ikke lige, det er noget for mig at gå rundt og snakke med en computer derhjemme.

PROSA deltager som eventpartner i Internetweek Denmark.