Foto: Shutterstock

privatliv

PROSA: Corona-app skal respektere privatliv

PROSA har fremlagt et forslag til en app, som kan registrere borgernes bevægelsesmønstre og kontaktflader uden at gå på kompromis med privatlivsbeskyttelsen.

Myndighedernes plan om at udbyde en app, som kan registrere borgernes bevægelsesmønstre og kontaktflader for at kontrollere smittespredningen af coronavirus, må ikke ske på bekostning af privatlivsbeskyttelsen. Sådan lyder det fra fagforeningen PROSA, der ser en risiko for, at data, som er indsamlet til ét formål, ender med at blive brugt til noget helt andet.

Derfor har PROSA taget kontakt til de relevante sundhedsmyndigheder og folketingspolitikere for at præsentere en løsning på, hvordan det teknisk set er muligt at lave en app til smitteopsporing, som respekterer borgernes privatliv og samtidig opfylder behovet for at få smitten under kontrol.

”Desværre har de nuværende løsninger ikke indbygget privatlivsbeskyttelse. Borgerne er nødt til at stole på, at myndighederne ikke bruger data på en måde, som borgerne ikke ønsker eller ikke har givet tilladelse til. Det betyder, at folk, der er kritiske overfor overvågning, næppe vil installere appen. Det er ærgerligt”, lyder det i brevet fra PROSAs formand Niels Bertelsen, som også er sendt til Statsministeriet, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Bluetooth og Tor

Kort fortalt er appen bygget på Bluetooth og Tor Hidden Services, og den fungerer ved konstant at scanne efter andre Bluetooth-enheder i nærheden og kontakte dem for at spørge, om de også har appen installeret. Hvis appen er installeret, sættes en Tor Hidden Service op på telefonerne, og de udveksler anonyme kontaktoplysninger via en URL. Ved at bruge Tor Hidden Services er der ikke en central myndighed indblandet. Viden er i stedet distribueret ud hos de enkelte telefoner.

”Noget af det vigtigste er at sørge for, at data ikke bliver samlet hos en myndighed, men i stedet ligger ude hos borgerne selv”, siger Niels Bertelsen.

Appen udveksler de anonyme kontaktoplysninger og registrerer dem sammen med et 256-bit tilfældigt tal (78 cifre), og afstanden mellem telefonerne estimeres med signalstyrken af Bluetooth-signalet. Herefter logges tid, sted og styrken af signalet hvert minut.

Informerer kontakter

Hvis en borger på et tidspunkt klikker i sin app, at hun er mulig smittebærer, løber telefonen alle de registrerede kontakter i gennem og sender dem en besked med det tilfældige tal, som telefonerne har udvekslet via Tor Hidden Service. Dermed bliver alle borgere, der har været i kontaktafstand til den smittede, informeret, og da appen har registreret tid og sted sammen med det tilfældige tal, kan appen også fortælle præcis, hvor og hvornår kontakten fandt sted.

”Vi håber selvfølgelig, at myndighederne vil være med til at arbejde for, at udviklingen af en app til smittesporing tager udgangspunkt i, at borgernes privatliv respekteres”, siger Niels Bertelsen.

Et skridt videre

I forvejen er det fælles europæiske forskningsprojekt Pan-European Privacy Preserving Proximity Tracing i gang med at udvikle en sikker app, og ifølge Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i PROSA, er der masser af gode elementer derfra, som kan smeltes sammen med PROSAs designforslag.

”Men jeg mener, at vores design går et skridt videre ved dels at bruge Tor, dels ved at registrere hvor og hvornår du muligvis blev smittet. Det er vigtigt for smittesporingen, for uden den viden kan du jo ikke advare personer, som var med dig på det sted den dag, men som ikke har appen installeret. Det kunne eksempelvis være børn eller ældre uden smartphones”, siger Ole Tange.

Folketingets retsudvalg har nu bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at kommentere PROSAs forslag.

Henvendelsen til Folketinget kan hentes her: https://cloud.prosa.dk/s/coronaapp


Læs også...

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…