Den Europæiske Union har annonceret en skelsættende investeringsfond på 200 milliarder euro (1.500 milliarder danske kroner) med 20 milliarder euro øremærket til ”AI-gigafabrikker”, som led i et forsøg på at etablere sig som en global leder inden for kunstig intelligens.
Initiativet, der blev afsløret på AI-topmødet i Paris, har til formål at forbedre Europas AI-infrastruktur og samtidig balancere innovation med forvaltning.
I de IT-ansattes fagforening PROSA følges udviklingen på AI-topmødet med spænding.
”Vi har i PROSA talt for, at EU skal tage taktstokken inden for udvikling af kunstig intelligens, og at der skal store investeringer til, hvis ikke vi skal blive afhængige af Kina og USA. Det her ligner et vigtigt og fundamentalt rigtigt skridt i den retning”, fastslår næstformand Curt Kjærsgaard Raavig.
For ham handler det om, at der skal være en rigtig indgang til kunstig intelligens, og de AI-systemer og AI-værktøjer, som bliver rullet ud.
”Der er al mulig grund til at være enormt skeptisk over for den udvikling, vi ser drevet fra USA og Kina. Simpelthen fordi vi ikke kan have tillid til den. Vi kan ikke være sikre på, hvordan det udvikles og bruges og på baggrund af hvilke data. Der foregår en ikke særlig demokratisk drejning i USA lige nu, når vi taler om techgiganter, og Kina er som bekendt Kina, et reelt diktatorisk samfund, der overvåger sine egne borgere ned til mindste detalje. Vi skal have vores eget modsvar og egne systemer og platforme, som vi kan have tillid til som borgere i et demokratisk og åbent samfund”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
På den gode måde
Han mener, at der er al mulig grund til at have store forventninger til AI og mulighederne med AI.
”Det kommer til at forandre meget i vores samfund og med en kolossal hastighed. Men det er et tveægget sværd, fordi det skal bruges rigtigt. Det skal ramme arbejdslivet rigtigt. Det skal skabe værdi for samfund og borgere. Ikke bare for techgiganter eller et system. Og så skal det ske med fokus på at begrænse klimabelastning og at løse problemer. Ikke skabe dem”, siger han.
For ham handler det om at turde investere og investere langsigtet:
”Det gælder i alt: Fra uddannelse og kompetenceudvikling til at skabe de rette miljøer og kulturer for udvikling, og gerne i open source, så vi alle kan kigge med ind i maskinrummet”, siger næstformanden.
Meget store forandringer kræver hensyn
Han fortsætter:
”Det er meget store muskler vi kaster ud i samfundet, og de skal være fulgt op af en regulering og tillid. Vi skal kunne have tillid til, at det er under kontrol, at mennesket, alle borgere og medarbejdere kommer før AI. Også når det gælder mental sundhed og generel trivsel. Og så er der som nævnt også hensynet klimaet, som ikke fylder meget, når vi kigger over Atlanterhavet. Den del er en tikkende bombe, som skal være en grundsten i udviklingen af AI, som er en energisluger. Vi skal fokusere på det grønne og bæredygtige”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Læs også: Vi skal ud over stepperne og selv at udvikle ”hvid” og ”grøn” AI
og:
Vi kan blive sejlet agterud af USA og Kinas vilde tech-oprustning