Vikarer må ikke have dårligere arbejdsforhold end deres fastansatte kolleger. Det fastslår EU’s direktiv for vikararbejde, men på trods af det har PROSA flere gange oplevet, at vikaransatte medlemmer har markant dårligere vilkår end kollegerne. Derfor går PROSA nu i Højesteret for at få prøvet en principiel sag, hvor et vikaransat medlem ikke har fået løn under sygdom.
– Det, vi ser hos vikarer, er især lavere løn og manglende løn under sygdom, samt at man først har ret til barns første sygedag efter ni måneders ansættelse. Det strider imod lovens formål. Når du ikke får løn under sygdom, afhænger din løn hver måned af dit helbred. Så har du ikke samme vilkår som dine fastansatte kolleger, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
Danske virksomheder kan unddrage sig EU-direktivets bestemmelser, fordi det indeholder en dansk undtagelse. Hvis en virksomhed indgår en overenskomst, skal virksomheden således blot følge overenskomsten og ikke direktivet.
For vikarbureauer i Danmark er det derfor en god forretning at indgå såkaldt overordnede overenskomster, der ikke indeholder bestemmelser om centrale elementer som for eksempel løn. Og det er den praksis, PROSA nu udfordrer i Højesteret.
– Det er ikke meningen, at overenskomster skal stille lønmodtagerne ringere end lovgivningen. Det vil PROSA lave om på, fastslår Hanne lykke Jespersen.
Sagen om vikaransattes forhold blev indledt 30. januar i Østre Landsret, og modparten er Dansk Erhverv. Landsretten vurderede 13. marts, at sagen skulle føres i Arbejdsretten. Men den dom anker PROSA nu og går dermed i Højesteret for vikarernes forhold.
ohl