Laptop, lysdioder, multimeter, elektrisk ledende ler i forskellige farver ... så er der efterhånden pakket til årets maker-ferie, som denne gang går til den nye Sommerhack-camp i Vammen den sidste weekend i august.
Idéen i en maker-camp er, at man tager sit byggeprojekt (elektronik, software, strik, eller hvad man nu nørder med) med og arbejder på det blandt ligesindede eller bare mingler rundt og lader sig inspirere af andres projekter. Det ene udelukker heller ikke det andet, og til Sommerhack er der godt 100 deltagere i alle aldre.
Jeg har i samarbejde med PROSA og IDA Embedded afholdt et par hacker-workshops, og som afslutning afholder jeg en konkurrence, der løber over denne weekend, så deltagerne på Sommerhack og Bornhack (en lignende lejr på Bornholm) har noget at give sig til. Mit “projekt” er så at holde lidt øje med afviklingen og derudover sørge for, at min femårige datter, Ronja, får en god maker-oplevelse.
Dag 1
Ronja og jeg ankommer til campingpladsen klokken cirka 16 og får hurtigt det lille telt op at stå. Selvfølgelig fuldt kablet op med strøm, for vi skal jo kunne oplade al vores elektronik.
Vi har valgt at ligge i Bulderby, som er en village for børnefamilier. En village er en gruppe af telte, som har valgt at ligge sammen, og som har et tema - for eksempel Ruby-entusiaster eller radioamatører. Efterfølgende kigger vi os om på den hyggelige plads og finder legepladsen og den badeindbydende Tjele Langsø. Der er masser af børn med på lejren, og Ronja finder hurtigt nogle at lege med.
Arrangørerne har indtaget fællesrummet, hvor de arbejder på at få gjort pæle med lysdioder klar til opstilling. Enhver respektabel maker-camp skal være ordentligt oplyst om aftenen!
Midt i fællesrummet er der et ildsted og ovenover en stor tragtlignende skorsten. Det er godt nok varmt i dag, men det kunne nok give lidt hygge på en kold aften. På væggene er der gamle kaffekværne, gamle skøjter, Madam Blå og andre effekter, som må være tæt på 100 år gamle. Det giver en sjov kontrast til alt det moderne udstyr, som efterhånden fylder mere og mere på bordene.
Klokken 19 er der aftensmad, og det er inkluderet i den meget beskedne pris, som PROSA også har givet et tilskud til. Det er virkelig rart, at man ikke selv skal tænke på den slags, men bare kan give sig hen til sine projekter og det hyggelige samvær.
Min konkurrence starter klokken 20, samtidig med, at jeg skal holde en talk om netop hacker-konkurrencer. Det var nok lidt overmodigt, at det skulle starte samtidig, men jeg når at se, at mit konkurrencesystem starter op korrekt, så jeg kan få lov til at koncentrere mig om at snakke engelsk. Det gør jeg for sjældent, men jeg klarer mig igennem helt uden varige skader.
Resten af aftenen går med at snakke med de andre deltagere. Det er utroligt nemt at falde i snak med alle, for selvom vi ikke kender hinanden, så deler vi alle interessen for maker-miljøet, og så er det jo nemt at starte med et: “Hvad arbejder du så på?”
Lysene er desværre ikke kommet op endnu, men det gør de så forhåbentlig i morgen.
Dag 2
Efter en gang morgenmad render Ronja ud på legepladsen til de andre børn, og jeg følger lidt med i konkurrencens gang. Der kommer løbende nye hold til, og jeg kan følge med i, når nogen løser en opgave. Det plejer at være en meget stressfyldt opgave at afvikle ProsaCTF (Capture The Flag), men en ny konkurrenceform gør, at det hele kører af sig selv.
Første talk er af Mikkel Mikjaer, som har optaget alle talks. Han fortæller om udfordringerne ved at lave optagelserne og om, hvordan han har bygget en komplet løsning, som i ét skridt klarer hele opgaven. Det gør også, at alle talks ender på YouTube 10 minutter efter, at de er afsluttet. Ret imponerende.
Klokken 11 skal vi til en workshop afholdt af syvårige Ayo Liv omhandlende Squishy Circuits. Kort fortalt går Squishy Circuits ud på at introducere børn for elektronik på en sjov måde. Man blander elektrisk ledende og isolerende ler, og så bygger man simpelthen kredsløb ved at sammensætte de to typer ler og tilslutte batterier, lysdioder, elmotorer og så videre.
Vi er nok omkring 12 børn og voksne samlet omkring Ayo, som har et bord fyldt med ler, elektriske komponenter, perler og andet bling-bling. Ayos far byder velkommen og overlader derefter ordet til Ayo, der har forberedt et kort foredrag med plakater, som illustrerer, hvordan elektroner bevæger sig fra et batteri gennem ledende ler, stoppes af isolerende ler, men kan finde videre gennem en lysdiode og til sidst finder tilbage til batteriet. Derefter får alle børnene udleveret forskelligt ler og et par dioder og batterier, og så er det kun fantasien, som sætter grænsen, og Ayo går lidt rundt og giver gode råd.
Jeg selv har aldrig fået lært mig elektronik, men det her er faktisk sjovt for alle aldre, så det skal vi vist lege videre med derhjemme, for Ronja synes heldigvis også, at det er sjovt.
Vejret har været fantastisk, og nu får søen sit velfortjente besøg. Ronja synes godt nok, at det er for koldt, så hun nøjes med at soppe.
Poul Henning Kamp, manden bag Varnish, giver en talk om top-tuning af gammel elektronik - helt præcist en atomfrekvensnormal, hvad det så end er? Jeg indrømmer blankt, at jeg forstod under 10 procent af, hvad han snakkede om, men der var da en sjov historie eller to om, hvad man finder, når man graver i gammel elektronik og gammel firmware.
Aftenen sniger sig på, og nu er lysene på plads, så hele pladsen ser fantastisk ud.
Dag 3
Jeg har en stor interesse i kryptografi og computerhistorie, så Erik Petersens talk “Klassisk kryptering - med papir og blyant” går lige hjem. Ikke så meget nyt for mig, men fortalt med en glæde og entusiasme, som er svær at stå for.
Sidste talk er et show med flydende nitrogen med alle klassikerne og selvfølgelig afsluttet med en portion is. Det er altid populært.
Lejren er slut, lysene taget ned og teltet pakket, men Sommerhack vender tilbage næste år, og det gør vi også.