________________________
Robot med følesans kan betyde massefyringer
Techgiganten Amazon varsler et "fundamentalt spring fremad inden for robotteknologi" efter at have udviklet en robot med en følesans, der vil være i stand til at gribe omkring tre fjerdedele af varerne i sine enorme lagre.
Det skriver The Guardian.
Virksomhedens udmelding skaber samtidig frygt for en bølge af massefyringer i lagerhaller og varehuse.
Robotten hedder ’Vulcan’, og den skal implementeres rundt om i verden i løbet af de næste par år. Den er designet til at hjælpe mennesker med at sortere varer til opbevaring og derefter forberede dem til levering.
Ifølge mediet beskriver Aaron Parness, der er Amazons direktør for robotteknologi, Vulcan som et "fundamentalt spring fremad inden for robotteknologi. Det er ikke bare at se verden, det er at føle den, hvilket muliggør muligheder, der var umulige for Amazon-robotter indtil nu."
_______________________________
Google-chef: AGI er tæt på
Indtil for ganske nylig troede AI-forskere, at kunstig generel intelligens (AGI) – det vil sige AI, der kan udføre stort set alle kognitive opgaver på menneskeligt niveau – var langt væk. Ikke mere.
Demis Hassabis, lederen af Google DeepMind, mener nu, at "det kommer meget snart" – mindre end fem til 10 år ville ikke overraske ham.
Det skriver blandt andre The Guardian.
I det hele taget er der i Silicon Valley en stemning af, tro på og arbejde mod at automatisere alle job?.
Fremkomsten af AI og robotteknologi vil betyde, at "sandsynligvis ingen af os vil have et job", sagde Elon Musk sidste år.
Bill Gates mener, at der snart ikke vil være brug for mennesker til "de fleste ting".
Massiv udskiftning af arbejdskraft er også blevet forudsagt af AI's gudfar Geoffrey Hinton og milliardærinvestor Vinod Khosla. Det er næppe stemmer, der ikke aner, hvad de taler om.
Og firmaet Mechanize gik i sidste måned ud med visionen om den "den fulde automatisering af økonomien".
Det har de overbevist nogle af de største navne i Silicon Valley om at finansiere, herunder Googles chefforsker, Jeff Dean, og den populære podcaster Dwarkesh Patel.
Dertil kommer heftig fremgang inden for brugen af robotter og robotteknologi til fremstilling og muskelarbejde.
___________________________
Skandale: Politiets grænseprojekt sat på pause i fire år
Et fælles grænsesystem til politiet er ramt af sin 10. udskydelse.
Det skriver Version2.
Ifølge mediet er der tale om det europæiske IT-system Smart Borders, som skal give grænsekontroller mulighed for at tjekke alt fra visum- og rejsetilladelser til biometriske data om borgere uden for EU.
Oprindeligt var planen, at projektet skulle have været sat i drift i 2022, men med den nye forsinkelse forventes projektet nu at være i alt 55 måneder bagud. Politiet ønsker at få tilført yderligere 41,7 millioner kroner, der skal gå til ”de nødvendige projektaktiviteter i 2025 trods usikkerhed om idriftsættelsesmetode og risikoen for yderligere fristudsættelser fra EU,” lyder det.
Det samlede budget for projektet har været ændret flere gange og lyder senest på 408,5 millioner kroner, hvoraf 161,3 millioner kroner er ekstraomkostninger, viser en skrivelse fra It-rådet fra 2025.
Rigspolitiet er i forvejen ramt af udfordringer inden for IT, efter at stram økonomi tidligere på året betød fyringer af flere ansatte i IT-afdelingen.
_______________________________
IT-fagforening kræver handling mod ny PET-lov
IT-fagforeningen PROSA har sammen med 24 andre organisationer sendt et åbent brev til digitaliseringsministeren, justitsministeren og en række medlemmer af Folketinget.
I brevet er et klart og vigtigt budskab: Genetabler balancen mellem sikkerhed og retten til privatliv – og gør det NU.
De henviser til, at regeringen vil ændre PET-loven og dermed tildele Politiets Efterretningstjeneste hidtil usete beføjelser til at indsamle, overvåge og analysere data om alle danskeres personlige oplysninger og digitale færden.
Det er en helt forkert vej at gå, og derfor bør Folketinget stoppe hastebehandlingen af lovforslaget.
_________________________________________
Udfordringer med brug af Palantir-platform
Björn Karlsson, der er Post.doc ved IT-Universitetet, har i en Ph.D-afhandling undersøgt dansk politis erfaringer med Palantir-platformen.
Platformen går i Rigspolitiet under navnet Pol-Intel, og i Politiets Efterretningstjeneste kaldes systemet PET-Intel.
Det skriver Radar.dk
Björn Karlsson har i forbindelse med afhandlingen interviewet flere politifolk og efterforskere, der bruger systemet.
”Mange politifolk er ikke glade for Pol-Intel, da de opfatter det som en black box. Problemet er, at Palantir er et IT-svar på McDonald's. Du får et standardprodukt, hvor du ikke kan ændre noget selv. Du skal hele tiden igennem Palantirs service for at få hjælp. Det kan også være et problem i forhold til rettergang, at betjentene ofte har svært at ved at forklare, hvordan de har fundet frem til bestemte oplysninger og beviser via Pol-Intel. Selskabet opfatter algoritmerne og den kunstige intelligens i systemerne som en forretningshemmelighed, så politiet har ingen transparens,” forklarer han.