AGI kommer inden for ti år, mener Googles Deepmind chef. Og Silicon Valley er ramt af troen på, at mennesker bliver erstattet i voldsomt omfang af AI på arbejdsmarkedet i de kommende år.

Open source-jubel på Christiansborg, robot med følesans, grænsesystem forsinket og kritik af PET-lov

Stor jubel i Landstingssalen på Christiansborg, da høring om datasuverænitet langt hen ad vejen handlede om at smide big tech på porten og lukke nationale og europæiske open source-løsninger ind i stedet. Uge 19. var endnu en begivenhedsrig uge i tech.

Open source har uset medvind i sejlene – og mere end bare en brise.

Det viste en høring om datasuverænitet fra Digitaliseringsudvalget på Christiansborg  8- maj. Mødet havde næsten havde karakter af et open source-vækkelsesmøde med jublen og bifald til flere oplægsholdere.

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen, var  blandt talerne. Ministeren fastslog blandt andet, at:

  • Vi må ikke erstatte én afhængighed med en ny.
  • Vi skal have evnen til at handle mere selvstændigt, men vi kan ikke gøre det alene.
  • Vi kigger mod naboer, der anvender open source.
  • Vi vil præge investeringer mod EU-suverænitet.
  • En plan er på vej, som skal sikre, at vi handler.


Blandt talerne var også David Heinemeier Hansson, Ruby on Rails. 

Han fastslog blandt andet, at:

  • Det skal være slut med amerikanske skyer til offentlig IT.
  • Nye udbud skal straks undgå US-leverandører.
  • Eksisterende systemer er sværere – men vi skal i gang nu.
  • Målet: Vær ude om 10 år.
  • US har Buy American Act – vi bør gøre det samme.
  • Nye værktøjer skal bygges med open source


Der var også besøg fra udlandet i den pakkede Landstingsal, nemlig delstaten Slesvig-Holstens digitaliserigsminister Dirk Schrödter.
Han rejser i øjeblikket Europa rundt for at dele ud af erfaringerne fra delstaten, som har smidt big tech på porten i den offentlige forvaltning

”I Slesvig-Holsten har vi valgt en strategisk vej mod øget kontrol over systemerne, åbenhed og tillid. Mister vi kontrol over vores it-systemer, mister vi politisk autonomi. Det er et spørgsmål om national sikkerhed og demokrati. Derfor er open source ikke længere valgfrit” sagde ministeren blandt andet .

Dirk Schrödter havde følgende pointer:

  • Indfør Linux for workplaces til at erstatte Microsoft Windows.
  • Tilpasning og udrulning af LibreOffices office suite til at erstatte Microsoft Office.
  • Det er et spørgsmål om national sikkerhed at få kontrol med egne digitale systemer.
  • Digital suverænitet kræver, at borgerne kan agere autonomt og sikkert.
  • Vi skal kunne ændre vores egne systemer, have adgang og frihed til innovation.
  • Proprietær software hindrer dette – ingen adgang til kildekode = ingen sikkerhedsverificering.
  • Der er monopollignende prissætning og afhængighed.
  • Vi skal kunne skifte udbyder, hvilket kræver:
    • Åbne standarder
    • Open Source
  • Vi støtter lokal udvikling af OS og åbne standarder.

Hele høringen kan ses her: TV fra Folketinget

________________________
 

Robot med følesans kan betyde massefyringer
Techgiganten Amazon varsler et "fundamentalt spring fremad inden for robotteknologi" efter at have udviklet en robot med en følesans, der vil være i stand til at gribe omkring tre fjerdedele af varerne i sine enorme lagre.

Det skriver The Guardian.

Virksomhedens udmelding skaber samtidig frygt for en bølge af massefyringer i lagerhaller og varehuse.

Robotten hedder ’Vulcan’, og den skal implementeres rundt om i verden i løbet af de næste par år. Den er designet til at hjælpe mennesker med at sortere varer til opbevaring og derefter forberede dem til levering.

Ifølge mediet beskriver Aaron Parness, der er Amazons direktør for robotteknologi,  Vulcan som et "fundamentalt spring fremad inden for robotteknologi. Det er ikke bare at se verden, det er at føle den, hvilket muliggør muligheder, der var umulige for Amazon-robotter indtil nu."

_______________________________

Google-chef: AGI er tæt på

Indtil for ganske nylig troede AI-forskere, at kunstig generel intelligens (AGI) – det vil sige AI, der kan udføre stort set alle kognitive opgaver på menneskeligt niveau – var langt væk. Ikke mere.
Demis Hassabis, lederen af Google DeepMind, mener nu, at "det kommer meget snart" – mindre end fem til 10 år ville ikke overraske ham.

Det skriver blandt andre The Guardian.

I det hele taget er der i Silicon Valley en stemning af, tro på og arbejde mod at automatisere alle job?.
Fremkomsten af AI og robotteknologi vil betyde, at "sandsynligvis ingen af os vil have et job", sagde Elon Musk sidste år.
Bill Gates mener, at der snart ikke vil være brug for mennesker til "de fleste ting".
Massiv udskiftning af arbejdskraft er også blevet forudsagt af AI's gudfar Geoffrey Hinton og milliardærinvestor Vinod Khosla. Det er næppe stemmer, der ikke aner, hvad de taler om.

Og firmaet Mechanize gik i sidste måned ud med visionen om den "den fulde automatisering af økonomien".
Det har de overbevist nogle af de største navne i Silicon Valley om at finansiere, herunder Googles chefforsker, Jeff Dean, og den populære podcaster Dwarkesh Patel.

Dertil kommer heftig fremgang inden for brugen af robotter og robotteknologi til fremstilling og muskelarbejde.

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­___________________________


Skandale: Politiets grænseprojekt sat på pause i fire år

Et fælles grænsesystem til politiet er ramt af sin 10. udskydelse.  

Det skriver Version2.

Ifølge mediet er der tale om det europæiske IT-system Smart Borders, som skal give grænsekontroller mulighed for at tjekke alt fra visum- og rejsetilladelser til biometriske data om borgere uden for EU. 
Oprindeligt var planen, at projektet skulle have været sat i drift i 2022, men med den nye forsinkelse forventes projektet nu at være i alt 55 måneder bagud. Politiet ønsker at få tilført yderligere 41,7 millioner kroner, der skal gå til ”de nødvendige projektaktiviteter i 2025 trods usikkerhed om idriftsættelsesmetode og risikoen for yderligere fristudsættelser fra EU,” lyder det. 

Det samlede budget for projektet har været ændret flere gange og lyder senest på 408,5 millioner kroner, hvoraf 161,3 millioner kroner er ekstraomkostninger, viser en skrivelse fra It-rådet fra 2025.
Rigspolitiet er i forvejen ramt af udfordringer inden for IT, efter at stram økonomi tidligere på året betød fyringer af flere ansatte i IT-afdelingen.

_______________________________


IT-fagforening kræver handling mod ny PET-lov

IT-fagforeningen PROSA har sammen med 24 andre organisationer sendt et åbent brev til digitaliseringsministeren, justitsministeren og en række medlemmer af Folketinget.
I brevet er et klart og vigtigt budskab: Genetabler balancen mellem sikkerhed og retten til privatliv – og gør det NU.

De henviser til, at regeringen vil ændre PET-loven og dermed tildele Politiets Efterretningstjeneste hidtil usete beføjelser til at indsamle, overvåge og analysere data om alle danskeres personlige oplysninger og digitale færden.

Det er en helt forkert vej at gå, og derfor bør Folketinget stoppe hastebehandlingen af lovforslaget.

Læs mere her.

_________________________________________

 

Udfordringer med brug af Palantir-platform
Björn Karlsson, der er Post.doc ved IT-Universitetet, har i en Ph.D-afhandling undersøgt dansk politis erfaringer med Palantir-platformen.

Platformen går i Rigspolitiet under navnet Pol-Intel, og i Politiets Efterretningstjeneste kaldes systemet PET-Intel. 

Det skriver Radar.dk

Björn Karlsson har i forbindelse med afhandlingen interviewet flere politifolk og efterforskere, der bruger systemet.

”Mange politifolk er ikke glade for Pol-Intel, da de opfatter det som en black box. Problemet er, at Palantir er et IT-svar på McDonald's. Du får et standardprodukt, hvor du ikke kan ændre noget selv. Du skal hele tiden igennem Palantirs service for at få hjælp. Det kan også være et problem i forhold til rettergang, at betjentene ofte har svært at ved at forklare, hvordan de har fundet frem til bestemte oplysninger og beviser via Pol-Intel. Selskabet opfatter algoritmerne og den kunstige intelligens i systemerne som en forretningshemmelighed, så politiet har ingen transparens,” forklarer han.


Læs også...

Antallet af kvinder på IT-uddannelser er i følge Dansk Industri faldet i 2024. Det sker trods flere år med kampagner og fokus på at tiltrække kvinder…

Danmarks Radios krav om login lever ikke op til GDPR-regler. Det fastslår IT-politisk rådgiver, Ole Tange, efter at have set et svarskrift fra…

Hvor langt skal du egentlig acceptere at skulle transportere dig ekstra, når dit arbejdssted flytter? Læs med her.

Arbejdsgiver har ansvar for at sikre arbejdsmiljøet ved hjemmearbejde. Det fastslår en ny afgørelse fra Højesteret, hvor en kvinde kom til skade under…

Kvinder tjener i snit 12,6 procent mindre end mænd, og kvinders pensionsopsparing er 26 procent mindre end mænds. Det er to af de kedelige facts, som…

Der er tilfredshed i PROSA, efter at PET-lovændring er udskudt. IT-fagforeningen sendte forleden et åbent brev til justitsministeren, som påpegede…

Vi har hørt det uendelig mange gange: Der mangler kvinder i tech. Og vi får gang på gang at vide, at det er et problem, at piger ikke er interesserede…

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få…

Big tech er ved at kvæle rigtige fællesskaber med zombie-scrolling. Den faglige kamp har brug for, at de unge møder op og giver en injektion af…

Behandling eller undersøgelser mod barnløshed sidestilles med almindeligt sygefravær, og som funktionær har du derfor også ret til fri med løn for at…