Robotterne tager vores jobs

Hver dag bliver computere bedre og bedre til sagsbehandling, analyse og kreative opgaver. De udfører arbejde, der tidligere var forbeholdt eksempelvis sekretærer, journalister og bogholdere, og de kan skrive nyhedsartikler, gennemrode arkiver og komponere musik hurtigere end noget menneske. Det er derfor vigtigt, at vi får gang i en debat om, hvordan vi tackler udviklingen, så den ikke løber os over ende. Vi tog hul på debatten på Folkemødet på Bornholm, hvor vi under overskriften ”Robotterne tager vores jobs – er det dårligt?” diskuterede udviklingen og mulige løsninger.

Jobområderne i samfundet har altid været under forandring. Stenograferne er blevet afløst af computere, typografer, syersker, bogbindere og bødkere er fagområder, som stort set ikke eksisterer i dag, og vi kan ringe verden rundt uden at skulle tale med en telefonoperatør først. Men noget har alligevel ændret sig. For selve den teknologiske udviklingshastighed er højere end nogensinde før.

Vi ved, at IBM's Watson allerede favner over flere vidensområder og kan understøtte både jurister, dommere, læger og ingeniører. Og hvornår er det så lige, at det glider fra at være understøttende til at være udførende? Der kommer førerløse biler, som vil ramme transportsektoren, droner, der vil ramme vareudbringningen, operationsrobotter, der vil ramme sundhedssektoren, og sådan kan man blive ved.

En ny undersøgelse viser, at anslået 800.000 danske jobs bliver erstattet af robotter i løbet af de næste 20 år. Og det er så voldsom en mængde, at vores normale måder at sikre nye jobs på i stedet for de gamle, som forsvinder, ikke længere er tilstrækkelige. I visse brancher er der over 90 procents sandsynlighed for, at funktioner, vi kender i dag, er forsvundet inden for 20 år på grund af automatiseringen.

I Danmark har vi gennem mange år brugt uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken som et middel til at sikre nye jobs. Ved at flytte medarbejderne opad i uddannelsessystemet har vi kunnet udvikle og tiltrække nye arbejdspladser. Men er den metode stadig tilstrækkelig, eller skal vi til at tænke i andre værktøjer? Arbejdsdeling, nedsættelse af arbejdstiden, jobrotation med uddannelse indbygget eller måske ligefrem borgerløn?

Så det er på høje tid, at vi får gang i debatten mellem borgerne, politikerne og arbejdsmarkedets parter om, hvad vi skal gøre for at sikre, at udviklingen ikke løber fra os, så vi er klar, når og hvis robotterne overtager store dele af det eksisterende jobmarked.


Læs også...

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur…

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra. Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt…

PROSA oplever en tendens til at muligheden for hjemmearbejde blandt vores medlemmer indskrænkes. Regler om hjemmearbejde er langt de fleste steder et…

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos…

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på…

Microsoft vil starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem, og de får…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…