Robotterne tager vores jobs

Hver dag bliver computere bedre og bedre til sagsbehandling, analyse og kreative opgaver. De udfører arbejde, der tidligere var forbeholdt eksempelvis sekretærer, journalister og bogholdere, og de kan skrive nyhedsartikler, gennemrode arkiver og komponere musik hurtigere end noget menneske. Det er derfor vigtigt, at vi får gang i en debat om, hvordan vi tackler udviklingen, så den ikke løber os over ende. Vi tog hul på debatten på Folkemødet på Bornholm, hvor vi under overskriften ”Robotterne tager vores jobs – er det dårligt?” diskuterede udviklingen og mulige løsninger.

Jobområderne i samfundet har altid været under forandring. Stenograferne er blevet afløst af computere, typografer, syersker, bogbindere og bødkere er fagområder, som stort set ikke eksisterer i dag, og vi kan ringe verden rundt uden at skulle tale med en telefonoperatør først. Men noget har alligevel ændret sig. For selve den teknologiske udviklingshastighed er højere end nogensinde før.

Vi ved, at IBM's Watson allerede favner over flere vidensområder og kan understøtte både jurister, dommere, læger og ingeniører. Og hvornår er det så lige, at det glider fra at være understøttende til at være udførende? Der kommer førerløse biler, som vil ramme transportsektoren, droner, der vil ramme vareudbringningen, operationsrobotter, der vil ramme sundhedssektoren, og sådan kan man blive ved.

En ny undersøgelse viser, at anslået 800.000 danske jobs bliver erstattet af robotter i løbet af de næste 20 år. Og det er så voldsom en mængde, at vores normale måder at sikre nye jobs på i stedet for de gamle, som forsvinder, ikke længere er tilstrækkelige. I visse brancher er der over 90 procents sandsynlighed for, at funktioner, vi kender i dag, er forsvundet inden for 20 år på grund af automatiseringen.

I Danmark har vi gennem mange år brugt uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken som et middel til at sikre nye jobs. Ved at flytte medarbejderne opad i uddannelsessystemet har vi kunnet udvikle og tiltrække nye arbejdspladser. Men er den metode stadig tilstrækkelig, eller skal vi til at tænke i andre værktøjer? Arbejdsdeling, nedsættelse af arbejdstiden, jobrotation med uddannelse indbygget eller måske ligefrem borgerløn?

Så det er på høje tid, at vi får gang i debatten mellem borgerne, politikerne og arbejdsmarkedets parter om, hvad vi skal gøre for at sikre, at udviklingen ikke løber fra os, så vi er klar, når og hvis robotterne overtager store dele af det eksisterende jobmarked.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…