Robotterne tager vores jobs

Hver dag bliver computere bedre og bedre til sagsbehandling, analyse og kreative opgaver. De udfører arbejde, der tidligere var forbeholdt eksempelvis sekretærer, journalister og bogholdere, og de kan skrive nyhedsartikler, gennemrode arkiver og komponere musik hurtigere end noget menneske. Det er derfor vigtigt, at vi får gang i en debat om, hvordan vi tackler udviklingen, så den ikke løber os over ende. Vi tog hul på debatten på Folkemødet på Bornholm, hvor vi under overskriften ”Robotterne tager vores jobs – er det dårligt?” diskuterede udviklingen og mulige løsninger.

Jobområderne i samfundet har altid været under forandring. Stenograferne er blevet afløst af computere, typografer, syersker, bogbindere og bødkere er fagområder, som stort set ikke eksisterer i dag, og vi kan ringe verden rundt uden at skulle tale med en telefonoperatør først. Men noget har alligevel ændret sig. For selve den teknologiske udviklingshastighed er højere end nogensinde før.

Vi ved, at IBM's Watson allerede favner over flere vidensområder og kan understøtte både jurister, dommere, læger og ingeniører. Og hvornår er det så lige, at det glider fra at være understøttende til at være udførende? Der kommer førerløse biler, som vil ramme transportsektoren, droner, der vil ramme vareudbringningen, operationsrobotter, der vil ramme sundhedssektoren, og sådan kan man blive ved.

En ny undersøgelse viser, at anslået 800.000 danske jobs bliver erstattet af robotter i løbet af de næste 20 år. Og det er så voldsom en mængde, at vores normale måder at sikre nye jobs på i stedet for de gamle, som forsvinder, ikke længere er tilstrækkelige. I visse brancher er der over 90 procents sandsynlighed for, at funktioner, vi kender i dag, er forsvundet inden for 20 år på grund af automatiseringen.

I Danmark har vi gennem mange år brugt uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken som et middel til at sikre nye jobs. Ved at flytte medarbejderne opad i uddannelsessystemet har vi kunnet udvikle og tiltrække nye arbejdspladser. Men er den metode stadig tilstrækkelig, eller skal vi til at tænke i andre værktøjer? Arbejdsdeling, nedsættelse af arbejdstiden, jobrotation med uddannelse indbygget eller måske ligefrem borgerløn?

Så det er på høje tid, at vi får gang i debatten mellem borgerne, politikerne og arbejdsmarkedets parter om, hvad vi skal gøre for at sikre, at udviklingen ikke løber fra os, så vi er klar, når og hvis robotterne overtager store dele af det eksisterende jobmarked.


Læs også...

Lykke, Sophie og Johan studerer alle IT og var med til at demonstrere sammen med andre PROSA-medlemmer mod forringelser i forhold til SU og optjening…

Det kan sagtens være, at du har fået et gyldigt samtykke eller selv givet et samtykke til, at dine oplysninger må behandles, men derfor skal…

Vi har i årevis godt vidst, at vi slæber rundt på enorme mængder teknisk gæld. Det betyder desværre også, at vi har mere end travlt nu, hvor AI gør…

Den 15. november stopper Niels Bertelsen efter 18 år som formand for PROSA. I denne kommentar fra PROSABLADET siger formanden farvel og reflekterer…

Den 52-årige professor på Datalogisk Institut, Pernille Bjørn, blev 21. oktober kåret som den første modtager af Ada Lovelace-prisen. I forbindelse…

21. oktober uddeler IT-fagforeningen PROSA for første gang Ada Lovelace-prisen. Prisen skal sætte fokus på kvinders rolle i IT og inspirere flere til…

En ny test fra Anthropic viser, hvordan en relativt lille AI-model kan tilpasse software til forskellige typer hardware. Det kan bane vejen for…

Julian Jørgensen elsker IT, at kode og at dykke dybt ned i alt fra Linux til mærkelige nye værktøjer. På det seneste har han nørdet med at browse…

Kommentar: Forbundssekretær og gør-det-selv-IT-nørd Henrik Jacobsen om sine hjemmeoplevelser med AI.

Det skyder op med datacentre eller planer om datacentre i hele verden. Også i Europa, herunder i Danmark. Men hvad skaber det er jobs?