ferie

Så er den her — den nye ferielov

Den nye ferielov indeholder flere nye regler, du skal sætte dig ind i.

Du har med den nye ferielov 16 måneder til at få brugt dine feriedage.

Tidligere havde vi et år – altså 12 måneder – til at holde ferien, men med den nye ferielov kan ferien afholdes fra 1. september til 31. december året efter. Selve ferien optjenes over 12 måneder fra 1. september til 31. august.

Du vil med den nye lov fortsat optjene 2,08 feriedage pr. måned, men samtidighedsprincippet, som er grundstenen i den nye ferielov, betyder, at du kan holde dem allerede måneden efter.

Hold regnskab

Hen over optjeningsperioden får du derfor stadig 25 feriedage, ganske som altid.
– Deri ligger også, at du fremover skal holde øje med, at du når at optjene nok feriedage til de ferier, du vil holde i løbet af året. Det kan være fristende at bruge feriedagene med det samme, men derved risikerer du, at du ikke har nok feriedage til sommerferien, siger Signe Walther-Rasmussen, der er jurist i PROSA.

Fortvivl dog ikke, hvis du eksempelvis i februar vil på en længere rejse, men du ikke har optjent nok feriedage til det. Den nye ferielov åbner nemlig mulighed for, at du kan låne feriedage, du endnu ikke har optjent, af din chef.
– Du kan i teorien låne så mange feriedage, som du kan nå at optjene, inden optjeningsperioden slutter, siger Signe Walther-Rasmussen.

Hun understreger, at en sådan aftale skal være skriftlig. På den måde har du også dokumentation for, hvad I har aftalt.
– Du kan kun låne fremtidige feriedage, hvis din chef går med til det. Du har ikke krav på det, så hvis du vil på en længere tur i februar og ikke har nok feriedage, så gælder de samme regler som nu. Nemlig, at du selv skal betale feriedagene ved, at du bliver trukket i løn, siger hun.

Løn under ferie

Den nye ferielov betyder, at der sker en ændring i din løn under ferie, hvis du har været ansat til færre eller flere timer, da ferien blev optjent. Uanset hvor stor en ændring der sker i din arbejdstid, vil du få den løn, du havde på optjeningstidspunktet, når du afholder ferien. Hvis du har været ansat til 30 timer med en løn på 30.000 kroner i fem måneder, har du optjent 10 feriedage med den løn. Hvis du senere ændrer arbejdstid til 37 timer og en løn på 37.000 kroner og efter tre måneder holder tre ugers sommerferie, vil du opleve, at du får en lavere løn under ferien, indtil du har brugt alle de feriedage, du optjente, da du var på nedsat tid.
– Det omvendte gælder selvfølgelig også, hvis du går fra fuldtid til deltid. Det er kun ændringer i arbejdstiden, der får betydning for din løn under ferie. Hvis du stiger i løn, men der ikke sker ændringer i din arbejdstid, så skal du stadig have din sædvanlige løn under ferie, også selvom du optjente ferien, mens din løn var lavere, siger Signe Walther-Rasmussen.

Hvis du fratræder din stilling, får du som hidtil dine feriepenge med dig. Det ændres der heldigvis ikke ved med den nye lov, men på grund af samtidighedsferien vil du opleve, at du ikke nødvendigvis får så mange feriedage med dig som før, da du ofte vil have brugt feriedage løbende.
 

Samtidighedsferie

Fremover opsparer du ferie over 12 måneder, og du har 16 måneder til at afholde den opsparede ferie.


Læs også...

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…