Foto: Shutterstock
Den virtuelle verden vs. virkeligheden
Du må ikke køre Tesla med Apple Vision Pro headset.
Opfordringen kom 5. februar fra ingen ringere end den amerikanske trafikminister Pete Butitigieg, efter at glade ejere af såvel Teslaer som Apples spritnye satsning havde delt videoer af, hvordan de kørte rundt med det semitransparante headset.
Og måske er det første skridt ind i det offentlige rum med den nye transparente kobling af en virtuel verden og virkeligheden, som er brillernes formål. Du kan være to steder på en gang, jævnbyrdigt. I eget køkken eller egen førerkabine, virtuelt og virkeligt.
Efter næsten 17 års ventetid – siden lanceringen af smartphonen – kan vi måske stå med et nyt groundbreaking device.
Intet har sneget sig mere mærkbart ind i vores liv, ødelagt nakkemuskulatur og ændret vores socialisering og verdensbillede mere fundamentalt end netop den smartphone, som blev lidt semilunkent modtaget dengang i 2007.
Zuckerberg storkøber chips
Det transparente er i det hele taget det nye sort. Transparente skærme, som Samsung er godt i gang med, mens foldetelefonen aldrig helt har fået det ønskede gennembrud. Men måske hvis den bliver transparant?
Ellers siger alle stadig AI. Også Samsung som har fået det ind i deres nyeste telefon. Og mon ikke andre følger hurtigt og voldsomt.
Meta siger også AI. Zuckerberg har købt 350.000 computerchips til omkring 270.000 kroner stykket, som skal bruges til at udvikle kunstig intelligens. Og han har sagt, at når året er omme, vil Meta have 600.000 chips til at udvikle sin kunstige intelligens.
Oprustningen tager fart.
Metaverset er ikke en død sild, forsikrer chefen for det hele, men AI er blevet større på Metas dagsorden. Alle prøver at sætte sig på markeder og tjene store penge. Måske ved en kombination. Måske hvis det hele bliver transparent og kan ses gennem Apple-briller?
Tillykke med fødselsdagen, Facebook!
Nåja og så er Facebook lige fyldt 20 år – og hvilke 20 år.
Hvem skulle dengang have gættet, at verden 20 år senere ville dele store bidder af deres vågne liv med infinite scrolling and watching på Tik-Tok, Instagram, Youtube, Snapchat, LinkedIn, X (Twitter), Facebook og så meget andet.
Utroligt, at der stadig er plads til at have et liv, når streaming skal tages med i puljen – eller de historisk mange singler, som også skal forbi Tinder, Happn og hele underskoven af matchmaking.
I øvrigt har Tik-Tok omsider opfordret deres brugere til at lave horisontale videoer. Det er kampen om markeder. Tik-Tok sidder tungt på det vertikale format, men taber på det længere horisontale format til såvel Facebook som Youtube. Men nu skal det være anderledes og længere.
Vi mangler AI-forståelse
Og ellers skal der skub på digitaliseringen. Og med et bredt smil og store forventninger på læben.
Digitaliseringsminister Marie Bjerre maner til begejstring i stedet for bekymring i et interview med PROSAbladet, som kommer senere på måneden.
Bekymringerne fylder for meget, og begejstringen omkring mulighederne med AI skal derfor tales op. Der er så meget at hente, mener hun. Det er redningen i den grønne omstilling og i forhold afbureaukratisering af en offentlig sektor, som mangler frie hænder, fastslår hun.
Det er som talt ud af Netcompany-topchef André Rogaczewskis mund.
Han mener, at AI er svaret på udfordringerne i den offentlige sektor. Rogaczewski giver sine visioner til Berlingske i et interview med overskriften: "Vi har teknologien, der ifølge André Rogaczewski kan redde vores velfærdssamfund. Men der sker ingenting: »Det er ren offeradfærd«".
"Forståelsen af, hvad vi kan bruge teknologien til, er en helt anden debat end den om en mystisk algoritme i USA, der stjæler al vores data og overtager menneskeheden. Det er ren offeradfærd at sidde og vente på, at EU redder os og fortæller, hvad vi skal stille op. Vi bør være klogere end det," siger André Rogaczewski til Berlingske.
Marie Bjerre er på bølgelængde.
Ministeren hare stort set samme pointer, da PROSAbladet møder hende. Mere afdæmpet, men også optimistisk på AIs vegne og potentialer. Hun taler om, at Danmark skal sætte en klar dagsorden inden for AI, når formandskabet bliver dansk i 2025.
I PROSA mener man, at jublen og optimismen skal have et fundament at stå på - det vil sige borgere og politikere, som forstår og kan bruge digitaliseringen, uden nødvendigvis blot at blive brugt (herunder også fremtidens brugere - børn som rent faktisk gerne skulle undervises i teknoloigiforståelse).
Kommentaren fra PROSAs formand til den entrepanente Netcompany-chef lød således:
”Der mangler en dybere politisk forståelse for teknologien og kunstig intelligens, og der er stort behov for, at politikere modtager rådgivning fra blandt andre de it-professionelle i PROSA. Men det skal gøres ansvarligt og ikke bare på baggrund af driftige tech-milliardærer og store konsulenthuse. Der skal ikke gå klondyke i kunstig intelligens indtog i den offentlige sektor. Det skal gøres ansvarligt. Forståelsen og brugen skal bygges op hos danskerne, blandt andet gennem undervisning i teknologiforståelse i skolerne og hjælp til at forstå systemerne for almindelige danskere i alle aldre. Og med respekt,” skrev Niels Bertelsen på Linkedin.
Foto: Jakob Boserup
Har ministeren nok indflydelse?
Og nu vi er i det politiske.
Digitaliseringsordfører Alexander Ryle fra Liberal Alliance er måske tilfreds med minister Marie Bjerre, men absolut ikke med hendes muligheder som minister eller ministeriets reelle indflydelse.
"Uanset hvad vi forhandler om, så kan vi ikke træffe beslutninger om det konkrete indhold, for det skal aftales i en anden aftalekreds, men det er mig, der skal sætte penge af til det i digitaliseringsstrategien, så det er frustrerende at være i de lokaler,” udtalte han til Version2.
"Når man læser initiativerne i udspillet til digitaliseringsstrategien, får man det indtryk, at digitaliseringsministeriet blot er blevet en IT-afdeling for de andre ministerier."
Ordførerens undren ligger i forlængelse af PROSA, der også roser Marie Bjerre og etableringen af et digitaliseringsministerium, men samtidig længe har efterlyst et stærkere og mere magtfuldt ministerium:
”Alt for ofte må ministeren sparke debatter til hjørne med ressort-område-argumentet, selvom der er al mulig grund til at styrke ministerens indflydelse. Ministeriet har absolut brug for flere muskler,” skrev Niels Bertelsen i en kommentar.
Farvel til skærmene?
Og videre i det politiske: Skærmbrug har endelig fået en anbefaling – eller rettere 12.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kunne således 6. februar præsentere følgende anbefalinger til brug af skærme i grundskolen:
I Norge følger de trop. Her anbefalede regeringen 7. februar helt at forbyde mobiler i grundskole og gymnasier.
Skærmene og mobilerne får skyld for meget. Men der er ikke helt så mange, der spørger, hvorfor Jeppe drikker? Eller rettere, hvorfor Julie og Anton er på Snap, Tik-Tok og Insta? Og hvorfor de slet ikke kan lade være?
Hvorfor de bruger 2-3-4 timer dagligt eller mere på at scrolle sig til inspiration og dermed også hjælp til at udtrykke deres helt unikke personlighed, for det er vigtigt, og det kræver hudpleje, trendy køb, og så meget andet, som kan fås for penge.
For nogle kan det slet kke fås, de modtager ikke mange likes og de kan se på snap, at alle deres venner har det sjovt uden dem. Mon de begejstres?
Måske er der et indhold bag skærmen, som også betyder noget?
Brugen af dark patterns, nudging og generelt det voldsomme tidsrøveri, som følger i smarte apps og sociale medier, der bruger vores data og vores børns data til at gøre os til nogle endnu mere afhængige underholdningsjunkier, og til at sælge os alt muligt mellem himmel og jord, så vi bliver lykkelige, unikke og som dem, vi bedst kan lide. Det er udtænkt af de bedste psykologer, de dygtigste designere, forskere i urinstinkter og afhængighed og de fremmeste markedsføringsfolk.
Det er ikke helt let at hamle op med som almindelig kernefamilie, der vil alle det bedste og gerne være med, hvor det sker.
Mistrivsel, angst og depressioner
Meget kan altså købes.
Også ansigtscreme, som er blevet et problem blandt børn helt ned i 9-10 års alderen, der køber og smører sig, fordi de har set, at det er godt. Det fik hudlæger til at advare om konsekvenserne.
Men forældrene, som må formodes at være betalere, er jo også på sociale medier og vil jo også gerne have, at deres børn er lykkelige, og det kræver skinnende ansigter og viralt sunde porer.
Måske var det derfor, at Mark Zuckerberg rent faktisk sagde undskyld under en høring i kongressen. Undskyld for de konsekvenser, der måske er afledt af netop sociale medier og big tech i forhold til mistrivsel.
Hans selskab står også med et sagsanlæg fra adskillige amerikanske stater på samme konto. Til gengæld kunne Meta dagen efter varme sig ved et kvaraltsoverskud på næsten 100 milliarder kroner og en aktiestigning på 15 procent.
Kan mistrivsel gøres op i dollars og cents og kroner og ører?
Penge er der i hvert fald astronomisk mange af i big tech. Derfor mente Elon Musk også, at han skulle have en lønpakke på 56 milliarder dollar, svarende til omkring 384 milliarder kroner. Det blev dog stoppet af en dommer i staten Delaware, hvor Tesla er hører til. Dommeren mente at det var lige i overkanten.
Er det betryggende, at vores data og dele af vores børns trivsel er i hænderne på personer, som sætter så kolossal stor pris sig selv og egne evner?
Og mistrives. Det gør de unge desværre. Det viste en ny stor kortlægning af vores sundhed 6. februar.
Man troede, at corona-nedlukningen var årsagen, men i dag er mistrivslen endnu større. Angst, depression og allehånde diagnoser er blevet genkendelige dele af et ungt liv. Noget vi snakker om. Noget vi mærker.Noget der gør ondt.
Og i øvrigt falder karaktergennemsnittet fortsat for drenge efter corona.
Med skærmforbud bliver alt måske hokus pokus godt igen - og måske med transparente det ene og det andet? Måske med begejstring. Tiden vil sikkert vise det.
Deepfakes og et amerikansk præsidentvalg
Og er det så slemt? For AI kan så meget, så hjælpen er nær. Om ti år er vi kun på arbejde to dage om ugen, resten er hjemmefra, spår fremtidsforsker i Berlingske.
Om det er AI eller udviklingen generelt skal være usagt. Men alle siger AI.
Den kan også lave deep fakes, hvilket alle forstod, da megastjernen Taylor Swift blev udsat for deepfakes med nøgenfotos, som straks blev søgt og set millioner af gange på mediet X, inden det blev stoppet igen.
Det er en ny verden, og det er måske ikke så mærkeligt at vi alle bliver lidt ængstelige.
Ikke mindst ved tanken om det amerikanske valg, som venter i november, og som vil præge hele 2024.
Alle spår, at valgkampen vil gå deepfake og hacker-amok. Og at det bliver en ekstrem prøveklud for, hvad man egentlig kan påvirke, hvis man sidder på de fleste data, de største pengepunge og i øvrigt er relativt skruppelløs.
Pludselig er det ikke nemt at være nogen. I hvert fald ikke nemt at vide, hvad man skal tro på.
Måske derfor vælger de fleste blot, hvad de vil tro på, og får hjælp af en algoritme til at fodre dem med bekræftelser på netop det verdensbillede.
Så er det lidt nemmere at begejstres.