KLUMME

Siden sidst: En sommer i skærmforbuddets tegn

It, sociale medier, tech og digital forståelse skal have en helt anden rolle og et helt andet fokus allerede fra de tidlige klassetrin. Det mener PROSAs forbundssekretær, efter en sommer, hvor unges mistrivsel fik snakken om skærmforbud til at eksplodere.

Unges skærmforbrug har fyldt og fylder stadig mere i debatten – herunder koblingen til unges mistrivsel.

Umiddelbart ligger det lige for med et forbud – det er i hvert fald det halmstrå, som skoler og statsminister og andre i stigende grad begynder at gribe efter, som løsningen på alle moderne problemer.

Særligt graverende er en undersøgelse denne sommer fra TV2, som viser, at især de unge piger mistrives voldsomt.

Nuancerne har det dog med at fortone sig – når bare man kan forbyde ting. Et forbud er en god snuptagsløsning, der signalerer handlekraft, men måske i realiteten ikke adresserer noget bagvedliggende.

PROSA har tidligere fastslået, at "vi har lukket et monster ind i teenageværelset". Men det handler ifølge forbundssekretær Mirza Cirkinagicfra PROSA om, at vi uden uddannelse, undervisning, beredskab eller "færdselsregler" har sluppet sociale medier og big tech løs på vores børn og unge.

 

Jeg forstår godt de dybt ulykkelige piger, som kan se deres venner mødes på snapchat, mens de selv ikke er inviteret, eller som kan følge, hvordan andre konstant er mere populære end de er. De bliver konfronteret med perfekte kroppe og lykkelige liv, som de ikke selv føler de kan leve op til.

 

Forbud er ikke vejen frem

Han efterlyser  undervisning i skolerne, som skal forberede børn på, hvad it er, herunder at det er et fantastisk redskab, der dog som alt andet kan være fyldt med farer og faldgruber, hvis ikke man forstår, hvad der sker og mor og far heller ikke forstår det.

- Vi løser intet med forbud. Men tiden er så meget overmoden til, at vi begynder at tage undervisning, dannelse, hjælp og forståelse ind i skoleskemaet. Og Samtidig i det hele taget tager området alvorligt på samme måde, som SSP tager alkohol og stoffer alvorligt, og klæder forældre, skole og børn på til at forstå alt fra algoritmer bag, kommunikation samt de mange faldgruber og muligheder for manipulation, der også er den del af det, siger Mirza Cirkinagic.

Han fortsætter:

- Vi har faktisk en digitaliseringsminister. Måske skulle hun stille sig frem, og sørge for at alt det gode ved it, også bliver foldet ud med dannelse og uddannelse, så det er mulighedernes og ikke frygtens land.

Undervis, undervis og undervis

Han foreslår at it, sociale medier, tech og digital forståelse skal have en helt anden rolle og et helt andet fokus allerede fra de tidlige klassetrin. Det vil ifølge forbundssekretæren også skærpe interessen bredere blandt unge, og få flere piger med på programmeringsdelen.

- Jeg forstår godt frygten. Jeg forstår godt de dybt ulykkelige piger, som kan se deres venner mødes på snapchat, mens de selv ikke er inviteret, eller som kan følge, hvordan andre konstant er mere populære end de er. De bliver konfronteret med perfekte kroppe og lykkelige liv, som de ikke selv føler de kan leve op til. De er under konstant pres, og føler sig hele tiden negativt vurderet. Men det er ikke forbud der skal til. Det er forståelse, undervisning, inddæmning og en masse andet. Det er måske også, at deres forældre selv lærer at bruge sociale medier og mobilen som fornuftige forbilleder, og ikke som nogen, der hele tiden skal vise, hvor gode, korrekte og lykkelige, de er. Det gør intet lettere for børn, når de skal spejle sig på den måde i deres forældre, fastslår Mirza.

Debatten vil fortsætte - også i PROSAbladet i de kommende udgaver. Faktum er dog, at der så vidt ikke findes pålidelig forskning som kan fastslå, at mobilteleforner eller skærmtid er årsag til mistrivsel alene. Der er mange andre nuancer, og det er et samfundsproblem, som kræver ekspertise, viden, og et digitaliseringsministerium, som samler trådene. Ikke ti forskellige ministerier med hver deres dagsorden.

Schremps på banen igen

Siden sidst er EU-US-Data Privacy Framework (EU-US-DPF) trådt i kraft 10. juli 2023. Den lovliggør nogle persondataoverførsler til USA. Det er efterfølgeren til Privacy Shield, som blev underkendt af EU-Domstolen i 2020 med Schrems II-dommen.

- Indholdet af EU-US-DPF er for den største del uændret fra Privacy Shield. Max Schrems har da også allerede erklæret, at han kommer til at tage aftalen i retten. Det sikreste råd er derfor at antage, at EU, USA og DPF vil blive underkendt i løbet af et par år, og at man sørger for, at ens virksomhed ikke er afhængig af den, så man også er compliant, hvis en Schrems-III dom underkender aftalen, siger Ole Tange, politisk rådgiver i PROSA.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…