KLUMME

Siden sidst: En sommer i skærmforbuddets tegn

It, sociale medier, tech og digital forståelse skal have en helt anden rolle og et helt andet fokus allerede fra de tidlige klassetrin. Det mener PROSAs forbundssekretær, efter en sommer, hvor unges mistrivsel fik snakken om skærmforbud til at eksplodere.

Unges skærmforbrug har fyldt og fylder stadig mere i debatten – herunder koblingen til unges mistrivsel.

Umiddelbart ligger det lige for med et forbud – det er i hvert fald det halmstrå, som skoler og statsminister og andre i stigende grad begynder at gribe efter, som løsningen på alle moderne problemer.

Særligt graverende er en undersøgelse denne sommer fra TV2, som viser, at især de unge piger mistrives voldsomt.

Nuancerne har det dog med at fortone sig – når bare man kan forbyde ting. Et forbud er en god snuptagsløsning, der signalerer handlekraft, men måske i realiteten ikke adresserer noget bagvedliggende.

PROSA har tidligere fastslået, at "vi har lukket et monster ind i teenageværelset". Men det handler ifølge forbundssekretær Mirza Cirkinagicfra PROSA om, at vi uden uddannelse, undervisning, beredskab eller "færdselsregler" har sluppet sociale medier og big tech løs på vores børn og unge.

 

Jeg forstår godt de dybt ulykkelige piger, som kan se deres venner mødes på snapchat, mens de selv ikke er inviteret, eller som kan følge, hvordan andre konstant er mere populære end de er. De bliver konfronteret med perfekte kroppe og lykkelige liv, som de ikke selv føler de kan leve op til.

 

Forbud er ikke vejen frem

Han efterlyser  undervisning i skolerne, som skal forberede børn på, hvad it er, herunder at det er et fantastisk redskab, der dog som alt andet kan være fyldt med farer og faldgruber, hvis ikke man forstår, hvad der sker og mor og far heller ikke forstår det.

- Vi løser intet med forbud. Men tiden er så meget overmoden til, at vi begynder at tage undervisning, dannelse, hjælp og forståelse ind i skoleskemaet. Og Samtidig i det hele taget tager området alvorligt på samme måde, som SSP tager alkohol og stoffer alvorligt, og klæder forældre, skole og børn på til at forstå alt fra algoritmer bag, kommunikation samt de mange faldgruber og muligheder for manipulation, der også er den del af det, siger Mirza Cirkinagic.

Han fortsætter:

- Vi har faktisk en digitaliseringsminister. Måske skulle hun stille sig frem, og sørge for at alt det gode ved it, også bliver foldet ud med dannelse og uddannelse, så det er mulighedernes og ikke frygtens land.

Undervis, undervis og undervis

Han foreslår at it, sociale medier, tech og digital forståelse skal have en helt anden rolle og et helt andet fokus allerede fra de tidlige klassetrin. Det vil ifølge forbundssekretæren også skærpe interessen bredere blandt unge, og få flere piger med på programmeringsdelen.

- Jeg forstår godt frygten. Jeg forstår godt de dybt ulykkelige piger, som kan se deres venner mødes på snapchat, mens de selv ikke er inviteret, eller som kan følge, hvordan andre konstant er mere populære end de er. De bliver konfronteret med perfekte kroppe og lykkelige liv, som de ikke selv føler de kan leve op til. De er under konstant pres, og føler sig hele tiden negativt vurderet. Men det er ikke forbud der skal til. Det er forståelse, undervisning, inddæmning og en masse andet. Det er måske også, at deres forældre selv lærer at bruge sociale medier og mobilen som fornuftige forbilleder, og ikke som nogen, der hele tiden skal vise, hvor gode, korrekte og lykkelige, de er. Det gør intet lettere for børn, når de skal spejle sig på den måde i deres forældre, fastslår Mirza.

Debatten vil fortsætte - også i PROSAbladet i de kommende udgaver. Faktum er dog, at der så vidt ikke findes pålidelig forskning som kan fastslå, at mobilteleforner eller skærmtid er årsag til mistrivsel alene. Der er mange andre nuancer, og det er et samfundsproblem, som kræver ekspertise, viden, og et digitaliseringsministerium, som samler trådene. Ikke ti forskellige ministerier med hver deres dagsorden.

Schremps på banen igen

Siden sidst er EU-US-Data Privacy Framework (EU-US-DPF) trådt i kraft 10. juli 2023. Den lovliggør nogle persondataoverførsler til USA. Det er efterfølgeren til Privacy Shield, som blev underkendt af EU-Domstolen i 2020 med Schrems II-dommen.

- Indholdet af EU-US-DPF er for den største del uændret fra Privacy Shield. Max Schrems har da også allerede erklæret, at han kommer til at tage aftalen i retten. Det sikreste råd er derfor at antage, at EU, USA og DPF vil blive underkendt i løbet af et par år, og at man sørger for, at ens virksomhed ikke er afhængig af den, så man også er compliant, hvis en Schrems-III dom underkender aftalen, siger Ole Tange, politisk rådgiver i PROSA.


Læs også...

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…