KLUMME

Siden sidst: En sommer i skærmforbuddets tegn

It, sociale medier, tech og digital forståelse skal have en helt anden rolle og et helt andet fokus allerede fra de tidlige klassetrin. Det mener PROSAs forbundssekretær, efter en sommer, hvor unges mistrivsel fik snakken om skærmforbud til at eksplodere.

Unges skærmforbrug har fyldt og fylder stadig mere i debatten – herunder koblingen til unges mistrivsel.

Umiddelbart ligger det lige for med et forbud – det er i hvert fald det halmstrå, som skoler og statsminister og andre i stigende grad begynder at gribe efter, som løsningen på alle moderne problemer.

Særligt graverende er en undersøgelse denne sommer fra TV2, som viser, at især de unge piger mistrives voldsomt.

Nuancerne har det dog med at fortone sig – når bare man kan forbyde ting. Et forbud er en god snuptagsløsning, der signalerer handlekraft, men måske i realiteten ikke adresserer noget bagvedliggende.

PROSA har tidligere fastslået, at "vi har lukket et monster ind i teenageværelset". Men det handler ifølge forbundssekretær Mirza Cirkinagicfra PROSA om, at vi uden uddannelse, undervisning, beredskab eller "færdselsregler" har sluppet sociale medier og big tech løs på vores børn og unge.

 

Jeg forstår godt de dybt ulykkelige piger, som kan se deres venner mødes på snapchat, mens de selv ikke er inviteret, eller som kan følge, hvordan andre konstant er mere populære end de er. De bliver konfronteret med perfekte kroppe og lykkelige liv, som de ikke selv føler de kan leve op til.

 

Forbud er ikke vejen frem

Han efterlyser  undervisning i skolerne, som skal forberede børn på, hvad it er, herunder at det er et fantastisk redskab, der dog som alt andet kan være fyldt med farer og faldgruber, hvis ikke man forstår, hvad der sker og mor og far heller ikke forstår det.

- Vi løser intet med forbud. Men tiden er så meget overmoden til, at vi begynder at tage undervisning, dannelse, hjælp og forståelse ind i skoleskemaet. Og Samtidig i det hele taget tager området alvorligt på samme måde, som SSP tager alkohol og stoffer alvorligt, og klæder forældre, skole og børn på til at forstå alt fra algoritmer bag, kommunikation samt de mange faldgruber og muligheder for manipulation, der også er den del af det, siger Mirza Cirkinagic.

Han fortsætter:

- Vi har faktisk en digitaliseringsminister. Måske skulle hun stille sig frem, og sørge for at alt det gode ved it, også bliver foldet ud med dannelse og uddannelse, så det er mulighedernes og ikke frygtens land.

Undervis, undervis og undervis

Han foreslår at it, sociale medier, tech og digital forståelse skal have en helt anden rolle og et helt andet fokus allerede fra de tidlige klassetrin. Det vil ifølge forbundssekretæren også skærpe interessen bredere blandt unge, og få flere piger med på programmeringsdelen.

- Jeg forstår godt frygten. Jeg forstår godt de dybt ulykkelige piger, som kan se deres venner mødes på snapchat, mens de selv ikke er inviteret, eller som kan følge, hvordan andre konstant er mere populære end de er. De bliver konfronteret med perfekte kroppe og lykkelige liv, som de ikke selv føler de kan leve op til. De er under konstant pres, og føler sig hele tiden negativt vurderet. Men det er ikke forbud der skal til. Det er forståelse, undervisning, inddæmning og en masse andet. Det er måske også, at deres forældre selv lærer at bruge sociale medier og mobilen som fornuftige forbilleder, og ikke som nogen, der hele tiden skal vise, hvor gode, korrekte og lykkelige, de er. Det gør intet lettere for børn, når de skal spejle sig på den måde i deres forældre, fastslår Mirza.

Debatten vil fortsætte - også i PROSAbladet i de kommende udgaver. Faktum er dog, at der så vidt ikke findes pålidelig forskning som kan fastslå, at mobilteleforner eller skærmtid er årsag til mistrivsel alene. Der er mange andre nuancer, og det er et samfundsproblem, som kræver ekspertise, viden, og et digitaliseringsministerium, som samler trådene. Ikke ti forskellige ministerier med hver deres dagsorden.

Schremps på banen igen

Siden sidst er EU-US-Data Privacy Framework (EU-US-DPF) trådt i kraft 10. juli 2023. Den lovliggør nogle persondataoverførsler til USA. Det er efterfølgeren til Privacy Shield, som blev underkendt af EU-Domstolen i 2020 med Schrems II-dommen.

- Indholdet af EU-US-DPF er for den største del uændret fra Privacy Shield. Max Schrems har da også allerede erklæret, at han kommer til at tage aftalen i retten. Det sikreste råd er derfor at antage, at EU, USA og DPF vil blive underkendt i løbet af et par år, og at man sørger for, at ens virksomhed ikke er afhængig af den, så man også er compliant, hvis en Schrems-III dom underkender aftalen, siger Ole Tange, politisk rådgiver i PROSA.


Læs også...

Det seneste halve år har PROSA oplevet, at antallet af henvendelser om opsigelser overstiger antallet af ansættelseskontrakter. ”Det er nyt og uvant,…

Kommissionens udspil omkring at gøre EU førende inden for AI-udvikling blev offentliggjort 9. april. Der skal blandt andet oprettes AI-gigafabrikker…

I 2026 åbner SDU et nyt campus i Vejle, som skal have fokus på IT- og STEM-uddannelser. Nu har uddannelses- og forskningsministeren godkendt de første…

Meta vil udvide begrænsningerne i de ungdomskonti til Instagram, som virksomheden indførte i blandt andre USA, Canada og England i efteråret. Samtidig…

Surrogatmødre, medforældre og stedbørnsadoptanter får nu udvidede muligheder for at holde barsel. Læs om de nye regler her.

PROSA oplever en stigning blandt især mandlige medlemmer, der opsiges enten i forbindelse med, at de fremsætter ønske om afholdelse af forældreorlov,…

Netcompany har alle de rette kontakter og kontrakter med det offentlige Danmark, men det sker desværre ofte på bekostning af de ansatte. ”Der er for…

Peter var glad og spændt, da han landede sit første job i IT-branchen – en ansættelse i Netcompany. Men nu, et halvt år senere, er han ved at brænde…

Fredag den 4. april er det 50 år siden, at Bill Gates og Paul Allan stiftede virksomheden Microsoft. De gjorde hjemmecomputeren (desktop) til…

Der mangler et opgør og nye alternativer til techgiganternes forretningsmodel, som fremmer hadtale. Tag jer sammen og kom i gang, lyder det fra Maia…