2024 var et år med yderpunkter.
På den ene side stormede big tech frem som aldrig før – og Elon Musk passerede de absurde 400 milliarder dollars i personlig formue, som det første menneske på kloden.
Han har en hækbælge af forfølgere med navne som Musk og Besos og med lige så aburde formuer bygget på teknologi, data, aktiekurser og forventninger.
De blander sig nu tilmed i global politik og uden at lægge synderligt skjul på deres holdninger eller at deres forretninger kommer først.
Se bare det amerikanske præsidentvalg.
Så mere af det samme – bare mere ekstremt - eller?
For under techgiganternes voksende magt ulmer nemlig også et folkeligt oprør.
En ny kritik af deres firmaer, metoder og konsekvensen af deres platforme og indflydelse.
Årets ord i England 2024 blev således ”Brainrot” løst oversat til ”hjerneforrådnelse”.
Og det er måske ikke helt tilfældigt.
Det følger den stigende debat om og forståelse af, hvad sociale medier blandt andet medfører.
Flere lande har startet hvert deres opgør med giganterne og deres sociale medieplatforme.
Og i særdeleshed deres indflydelse på trivsel og hjernen.
Her er blandt andet scrolling kommet i søgelyset sammen med de algoritmer, som suger os i retning af følelsespåvirkning, og som dermed risikerer at blive et afhængigshedskabende fix.
Vi er sådan indrettede, at hvis vi hele får fyldt op med mad foran os så overspiser vi. Det er den indre kode, som engang var afgørende for at holde, men som i dag skyld i overvægt, livsstilssygdomme og mistrivsel.
Nøjagtigt samme fænomen og urinstinkt udnytter scrollingen og algoritmerne bag.
Vores manglende evne til selv at regulere, når vi påvirkes i farver, følelser og underholdning, som vores indre software ikke kan ignorere.
Uendeligheds-scrolling er på mange måder det onde selv, når det handler om at forstyrre hormonbalancer, tale direkte til primathjernen, og forurene vores grå celler, så de gisper og hoster, hver gang de skal løse fokuskrævende opgave. Det er smog i hjernen, og det er digital demens.
Vi er sådan indrettede, at hvis vi hele tiden får fyldt op med mad foran os så overspiser vi. Især hvis det er tomme kalorier som sukker og junkfood. De sunde mæthedscentre kan ikke regulere vores indtag.
Det samme gælder hjernen. Vi kan ikke lade være. Det er vores urtidsprogrammering.
Det fastslår flere og flere forskere.
Simpelthen fordi hele forretningsmodellen alene handler om at gøre brugerne afhængige. Hvert ekstra minut brugt på apps er milliarder af dollars lige ned i big techs lommer.
De har altså milliarder af gode grunde til udelukkende benytte algoritmer og design, som taler direkte til vores følelser af frygt og ”sult” , som udløser dopamin, serotonin og adrenalin. Så kan vi ikke helt stå imod.
Det er trods alt de centre, som holdt os i live dengang, hvor det var livsfarligt at bevæge sig ud af hulen. De er en del af den software, som er indbygget i os, og sikret vores overlevelse.
Sociale medier manipulerer altså i høj grad med hormoner, som i store daglige mængder over længere perioder kan forgifte hjernen til stressreaktioner, som depression, angst, mindreværd og livslede.
Ifølge Danmarks statisk er 90 procent af danskerne mellem 16-74 år i 2024 på sociale medier.
Det gør os til EU's største forbruger af sociale medier.
I maj kunne SDU offentliggøre et studie som viste, at ”over 86.000 danskere er afhængige af sociale medier”.
Altså afhængighed i sygelig forstand.
I Australien har lovgivere taget konsekvensen og vedtaget forbud mod sociale medier for børn og unge under 16 år.
Hvordan det præcist skal kunne lade sig gøre svæver lidt i det uvisse.
Men ansvaret er flyttet over på selskaber som Meta og X.
Flere lande holder nøje øje med, hvad der sker, og står måske på spring til at følge trop.
Retssager på stribe er linet op i flere lande, Google skal måske tvinges til at sælge Chrome, og i det hele taget er techgiganterne langtfra så fredede mere som tidligere.
Der er en modbølge, en modbevægelse en anden og dybere kritik.
Om den fortsætter i 2025 og vokser sig endnu større skal være usagt.
Men der er i hvert fald andet og mere end blot begejstring over alt det nye og forkromede. Og en forståelse af, at intet faktisk er gratis, men kommer med en ret stor pris.
Måske særligt for miljø og klima.
AI er truer som en glubsk Fenris-ulv med at sluge sol og lys, fordi det er så grådigt i forbrug af strøm. Derfor vil techgiganter nu åbne kernekraft-værker til at sikre nok energi. Og på andre måder er man begyndt at mærke presset fra en stadig mere bekymret befolkning.
TikTok alene har samme klimaaftryk som Grækenland, sluger 46 minutter i gennemsnit af den daglige tid fra sine over en milliard brugere. Instagram sluger omkring 30 minutter af sine pænt over 2 milliarder. Det skrev The Guardian 13. december på baggrund af ny forskning.
Tallene står linet op, de koster, og det er ikke bare sjov det hele. Det kommer med en pris.
Måske derfor vokser ønsket om åbenhed, og om ikke at være afhængige af techgiganterne.
Ord som "open source" er nu også blevet en legitim politisk slagvare. Måske får giganterne således lidt mere kamp til stregen end tidligere.
Alt det og meget mere vil der blive skrevet om her på siden.
Ind til da ønsker PROSABLADET alle læsere end god jul og et fantastisk nytår.
2025 bliver enormt spændende i techuniverset – mildt sagt.