Foto: Lizette Kabré

Slip din indre it-detektiv løs

Digitale trusler ligger konstant på lur, og en af dem, der skal tage kampen op mod DDos-angreb, ransomware og trojanske heste, er 49-årige Neeru Møller. Hun er eneste kvinde blandt det allerførste kuld af nye professionsbachelorer i it-sikkerhed i Danmark.

Egentlig var det et tilfælde, at hun for knap to år siden blev opmærksom på den spritnye uddannelse, som erhvervsakademierne ville sætte i søen.
– På det tidspunkt gik jeg faktisk og overvejede, hvad jeg skulle bruge resten af mit arbejdsliv på. It-sikkerhed lød vildt inspirerende, og jeg var faktisk ikke i tvivl om, at det var det her, jeg skulle kaste mig over, siger hun.

For sikkerhed er en del af it-faget, der altid har fascineret Neeru Møller.
– Jeg plejer at sige, at der er lidt af en detektiv gemt i mig. Jeg elsker at løse mysterier, og jeg giver ikke op, før jeg har fundet årsagen og en løsning, siger hun.

Klem ballerne sammen

Professionsbacheloruddannelsen i it-sikkerhed er en såkaldt top up-uddannelse. Det er en overbygning til en erhvervsakademiuddannelse som it-teknolog eller datamatiker og består af tre semestre. Den kan læses på Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Aarhus. Formålet er, at de studerende skal lære at undgå angreb samt opklare og dokumentere angreb. De skal også lære at analysere, planlægge og vurdere it-sikkerhedsmæssige forhold ved drift, kontrol og udvikling af private og offentlige virksomheder.

Uddannelsen er centreret omkring fire funktioner; nemlig system- og applikationssikkerhed, netværks- og kommunikationssikkerhed, design af sikre systemer og sikkerhedsledelse (it-governance).
– Jeg vil beskrive det som en allround-uddannelse, der kratter lidt i overfladen i den praktiske verden. Styrken er, at man får en bred vifte af viden om kompetencer inden for forskellige aspekter af sikkerheden. Og så lærer man at tænke overordnet, ­siger Neeru Møller.

Hun mener, at uddannelsen har et fagligt højt niveau.
– Men ikke så højt, at man ikke kunne være med. Hvis man klemmer ballerne sammen, kan det gøres på halvandet år, siger hun.

Få aftalerne på plads

Neeru Møller har i mange år arbejdet som selvstændig it-konsulent. Men for at kunne koncentrere sig 100 procent om efteruddannelsen lukkede hun sin forretning. Det betød, at hendes indkomst først og fremmest bestod af en SU.
– Det er ikke et fuldtidsstudie, så der er plads til fritidsarbejde og lektier. Jeg vil foreslå, at man lægger lidt til side eller supplerer op med lidt indtægt nu og da. Jeg vil klart anbefale, at man ikke har et fuldtidsjob ved siden af, hvis man vil klare det på halvandet år, siger hun.

Hvis du vælger at gå i gang med en efteruddannelse, bør du gøre dig nogle forberedelser.
– Kig på din livssituation og planlæg. Få aftalt med din familie, at det er det, du gør det næste halvandet år. Og få styr på, hvordan I griber det an. Det er ikke nemt, men det er slet ikke svært, siger Neeru Møller, der er enlig mor med tre børn.

Den erfarne it-professionelle oplever helt klart, at det var en fordel for hende, at hun ikke var nyuddannet, da hun tog uddannelsen.
– Jeg kunne se det store billede, træde et skridt tilbage og danne mig et overblik. Jeg har erfaringen med at tage forskellige elementer og putte dem ind i den rette sammenhæng, siger hun.

Flere kvinder, tak

Der begyndte 25 studerende på KEA. 16 endte med at bestå. Neeru Møller var den eneste kvinde, der fik eksamensbeviset i hånden. Det er hun selvfølgelig stolt af, men hun ærgrer sig også.
– Sikkerhed skal ikke være skræmmende for kvinder. Det er ikke svært, og sikkerhed er et område, hvor kvinder kan sætte deres præg med deres tankegang, intuition og kreativitet, siger hun.

Hun påpeger, at man inden for it-sikkerhed skal have en form for governance – et sæt minimumskrav til sikkerhed eller et framework – og så inden for den ramme kunne tænke ud af boksen. Hvis man er for logisk eller følger for faste rammer, så misser man den kreative del, mener hun.
– Det kræver fantasi at blive en rigtig god trusselsjæger. Så når det kommer til sikkerhedsarbejdet, tror jeg ikke, at man kan lave en for fast praksis. Man skal være lidt detektivagtig og også kunne vurdere udgifter op mod indtjening, når det gælder sikkerhedsarbejdet – have den sunde fornuft, som mange kvinder også besidder, siger Neeru Møller.

Spring ud i det

PROSA har i samarbejde med erhvervsakademierne i København og Aarhus været med til at udvikle profes­sions­bacheloren i it-sikkerhed og en diplomuddannelse i it-sikkerhed.
– Vi har i løbet af det seneste årti set, hvordan markedet udvikler sig i takt med, at data fylder mere og mere i it-løsningerne og i selve forretningsmodellerne. Det betyder, at it-folk i sig selv skal have en større viden om it-sikkerhed, men det betyder også, at der er nogen, som skal specialisere sig i det, siger Michael Tøttrup, der som ledelseskonsulent i PROSA har været med til at vurdere uddannelsen.

Neeru Møller vil klart anbefale andre it-professionelle at følge i hendes fodspor.
– Området er vigtigt og i fokus. Sikkerhed skal implementeres i den almindelige operation ude i virksomhederne, og her kan du være med helt i front, siger hun.

Hun er sikker på, at risikovurderinger af it-sikkerhed kommer til at være en del af ’business as usual’ i danske virksomheder.

Og der er efterspørgsel på de nye bachelorer. Mange er gået direkte i job efter den afsluttende eksamen. Neeru Møller har også fået nyt job. Hun skal være it-administrator i en it-virksomhed i Nordsjælland, hvor it-sikkerhed spiller en stor rolle.
– Jeg er et levende bevis på, at uanset alder eller køn så kan det lade sig gøre at tage en efteruddannelse, siger hun.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…