Staten tjener på dagpengesystemet

Dagpengesystemet er en overskudsforretning for staten. Det bliver slået fast i et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) til Folketingets finansudvalg.

De nye beregninger viser, at når 100.000 personer melder sig ind i a-kasserne, giver det et overskud i statskassen på 85 millioner kroner om året. Et a-kassemedlem betaler et obligatorisk medlemsbidrag til staten, et ATP-bidrag og et bidrag til a-kassernes administration samt måske et frivilligt efterlønsbidrag.

De nye beregninger vækker ikke overraskende glæde i Danske A-kasser.
”Indtil nu har Finansministeriet med deres regnemetode givet det indtryk, at det var statskassen, der i overvejende grad dækkede udgifterne til dagpenge”, siger direktør Verner Sand Kirk i en pressemeddelelse.

Han hæfter sig især ved, at Finansministeriet med sin nye beregning anerkender, at udgifterne til kontanthjælp ville være markant højere, hvis folk valgte a-kassemedlemskabet fra og i stedet mødte op på socialkontoret og bad om kontanthjælp ved ledighed.
”Det faktum har de ikke tidligere villet tage med i deres beregninger”, siger Verner Sand Kirk, der mener, at de ændrede beregningsprincipper giver et mere sandfærdigt billede af, hvem der betaler dagpengene.
”Og det gør vores a-kassemedlemmer altså selv – ligesom de bidrager med et stort ekstra beløb til statskassen”, siger han.

Konklusionen i Finansministeriets nye regneprincipper er, at dagpengesystemet med den nuværende ledighed på 3,7 procent giver et stort overskud til statskassen.
”Faktisk skal vi op på en ledighed på 6,2 procent, før statskassen begynder at betale til dagpengesystemet. Det kommer ikke bag på mig, men det er meget epokegørende og glædeligt, at Finansministeriet nu anerkender, at det er sådan det hænger sammen”, siger Verner Sand Kirk.

sny


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…