For eksempel har jeg fri i dag. Men jeg arbejder faktisk, fordi jeg lavede noget i går, som jeg ikke blev færdig med. Jeg synes, det er spændende, og jeg vil gerne have det færdigt. Men jeg bliver også lidt sur på mig selv, for det kan faktisk vente.
Vi er en global virksomhed med kolleger i Nordirland, Letland, Brasilien, USA og Kina, og i disse år ekspanderer firmaet helt vildt. Jeg er i et 24-timers fleksjob, så jeg skal gå klokken 14. Men jeg kan ikke bare sige, at jeg kun arbejder om dagen, for så er der nogle af mine kolleger, som aldrig får support. Så vi har aftalt, at det foregår klokken 22, hvis der er brug for det. Jeg arbejder i snit en aften om ugen en til tre timer. Jeg er B-menneske og har en regel om, at jeg møder senere, hvis jeg har siddet sent. Så det går, men folk kan da godt finde på at sige: "Nå, kommer du dinglende her klokken 10 om formiddagen?". Dengang jeg havde små børn, var det en udfordring. For så kom jeg sent i seng og skulle meget tidligt op. Jeg har mange gange sagt til min chef: "Det her stikker af". Jeg ville gerne have, de meldte ud, at det ikke var en selvfølge, at Mai-Britt sad der hver aften. Så kunne chefen sige: "Du kan da bare lade være". Men det kan jeg jo ikke bare. For så passer jeg ikke mit arbejde. Jeg har lige fået en support-kollega, men i 24 år har jeg været alene om at supportere omkring 150 kolleger.
Vi supportere har et gen, som handler om, at vi gerne vil hjælpe. Jeg har sommetider været ved at knække. For jeg har aldrig nogen sinde haft oplevelsen af, at jeg kom i bund. Der er altid nogle ting, jeg ikke når, og det er jeg ikke ret god til. Det plager mig at gå hjem klokken 14, hvis der ligger en hastebesked fra en kollega, som skriver: ’"Please, can you help me?". Det er en kamp, man har med selv.
Jeg har et iltert temperament og kan godt skælde rigtig meget ud. Det gør, at der bliver åbnet lidt for ventilen. En anden måde at komme af med aggressioner på er ved at lave handy-arbejde og slå nogle søm i. Det hjælper. Jeg er ikke god til at sige fra, men jeg øver mig. Jeg har lavet et regelsæt for mig selv. Jeg arbejder aldrig mere end to aftner om ugen. Og hvis jeg arbejder sent en aften, arbejder jeg hjemme og tager det lidt roligt eller møder senere dagen efter.
Man vil så gerne give noget tilbage, når kolleger anerkender en og siger, at man er skidegod. Men der må også være en grænse. Og det er mig selv, der er nødt til at sige stop.
Mai-Britt Bak Buus, 59 år
ERP-supporter i mellemstor produktionsvirksomhed.
Gift og mor til to voksne børn.
> Gode råd og 5 vigtige spørgsmål til dig der arbejde hjemme