Hvis du slår ordet ”mansplaining” op i ordbogen, får du følgende beskrivelse af ordet:
”Det at en mand forklarer noget for en kvinde på en måde, der forekommer bedrevidende og nedladende.”
Og når Gülsüm og Nuriye Erdogan forestiller sig en fremtid i tech-branchen, frygter de, at lige netop mansplaining bliver en del af hverdagen som kvinde i den mandsdominerede branche.
”Jeg kan godt være bange for, at jeg i fremtiden vil blive udsat for en masse mansplaining,” siger Gülsüm.
”Jeg har allerede oplevet det et par gange, når jeg har spurgt om hjælp til et eller andet. Det er ikke, fordi det er en stor ting, men det er bare irriterende – for det er jo ikke rart at blive talt ned til.”
Fællesskab med andre kvinder
Gülsüm og Nuriye læser i dag til datamatikere på Zealand i Roskilde, og de to kvinder skiller sig ud i deres klasse – ikke kun fordi de er tvillinger, men også på grund af deres køn.
Selvom antallet af kvinder, der søger ind på en it-uddannelse, vokser stille og roligt, er det stadig mindre end hver femte ansøger på Zealands datamatikeruddannelse, der er en kvinde.
Hvis virksomhederne gerne vil have flere kvinder, så er det jo helt op til dem. Det er ikke vores skyld.
Tvillingerne kunne godt ønske sig, at der var flere kvinder på datamatikeruddannelsen, men de understreger, at de på trods af kønsfordelingen føler sig godt tilpas – og de er også glade for studiefællesskabet ”Girls in IT” på Zealand, da de her kan netværke med andre kvindelige studerende.
”Det er ret fedt, for her har vi et fællesskab med andre, som vi relaterer meget til,” siger Gülsüm.
Et diversty hire?
Når Gülsüm og Nuriye på et tidspunkt skal ud og arbejde i it-branchen, er de bevidste om, at det både kan være en fordel og en ulempe, at de er kvinder.
”Vi har snakket en del om, at vi i fremtiden måske godt kan få at vide: Nå ja, du har jo kun fået det job, fordi du er et diversty hire – altså at det kun er, fordi vi er kvinder, at vi får jobbet,” siger Nuriye og fortsætter:
”Men altså, vi ved godt selv, at vi lægger rigtig meget arbejde i det, og at vi er dygtige – og at det er derfor, at vi kommer til at få et job. Og hvis virksomhederne gerne vil have flere kvinder, så er det jo helt op til dem. Det er ikke vores skyld.”