Telegrafonen, som Valdemar Poulsen opfandt i 1898.

data

Telegrafonen har ringet

Udstillingen 'Data data data' fokus på udviklingen af teknologi til at gemme og formidle data

Danmarks Tekniske Museum og Catch (Center for Art, ­Design and Technology) sætter med udstillingen 'Data data data' fokus på udviklingen af teknologi til at gemme og formidle data, samt hvordan virksomheder og staters adgang til og håndtering af personlige data har påvirket vores samfund gennem tiden.

”Alt i vores digitale verden er data. Data kan fortælle om vores personlige historie, hvad vi arbejder med, hvad vi spiser, og hvem vi kan lide. Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan vores mobiltelefoner og computere gemmer vores data, og hvem det videresendes til”, siger Majken Overgaard, der er programleder hos Catch.

På udstillingen kan du opleve teknologier til lagring af data i forskellige medier fra slutningen af 1700-tallet og 1800-tallet til flere af de teknologiske nybrud, der sker i det 20. århundrede.

En af de genstande, du kan se på udstillingen, er en telegrafon, som blev opfundet af den danske ingeniør Valdemar Poulsen i 1898.
”Telegrafonen er en maskine, der kunne lagre data ved hjælp af magnetisme. Valdemar Poulsens idé var at udvikle en telefonsvarer. Det lykkedes ikke, men han fandt en måde at lagre lyd. Samme princip gør sig gældende på videobånd, disketter, harddiske og kreditkort i dag”, fortæller museumsinspektør Jacob Thorek Jensen.

Museet og kunstnergruppen Catch har også bedt danske og internationale forskere om at give et bud på, hvordan data kan tænkes at blive opbevaret i fremtiden.
”Et af fremtidsscenarierne er, at det bliver muligt at lagre data og billeder i planters dna-streng. Så måske kan du i fremtiden opbevare dine data i haven”, siger Jacob Thorek Jensen

Tid og sted

Data data data kan opleves på Kulturværftet i Helsingør hver tirsdag og torsdag klokken 13 til 18 i hele 2020. Der er gratis entré.


Læs også...

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…

Bevidsthed er en svær størrelse, men handler om subjektive oplevelser, som hvordan kaffen smager. Derfor er det også en fejl at tale om bevidsthed i…