NØRDEHUMOR

Tøhø – men det kræver en forklaring

Webtegneserien XKCD har i snart 20 år skabt sig et publikum verden over i det mere nørdede segment. Striberne deles flittigt på sociale medier og på konferencer. Og så er der tilmed en webside dedikeret til at forklare, hvorfor de enkelte striber er sjove.


Websiden XKCD.com kan vel bedst beskrives som et studie i nørdehumor.

XKCD er en webtegneserie skabt i 2005 af den amerikanske forfatter Randall Munroe. Tegne­seriens tagline beskriver den som "en webtegne­serie om romantik, sarkasme, matematik og sprog”.

Randall Munroes side har millioner af besøgende, som nyder hans nørdede, indforståede striber, der henviser til samtiden, ofte inden for det natur­videnskabelige, med forkærlighed for de underspillede detaljer i livet.

Herunder detaljer omkring arbejdet med programmering, Wikipedia og web.

Striberne/episoderne kan frit deles (til alt andet end kommercielt brug), og derfor er de fleste nok stødt på dem i en eller anden form, som memes eller andet på sociale medier.

Og måske endda med undren over, hvorfor det dog skulle være sjovt.

Men sjovt, det er det, forsikrer PROSAs mest nørdede ansatte, Ole Tange.

Han kan selv hulke af latter og pege på en simpel stregtegning på skærmen, mens han tørrer brillerne og siger: ”Det er nemlig sådan, det er! Det er noget alle, som arbejder med it, kender til.”

Som beskuer kigger man måbende med, for stregtegningen har udefra set med to-tre ret uskyldige sætninger om Google eller udvikling af web at gøre.

Og den følelse er journalisten her ikke ene om.

Faktisk er der dedikeret en hel webside – explainxkcd.com – til at forklare, hvorfor det er sjovt.

Så bliver det ikke mere nørdet.

Ole Tange fortæller selv, at man dårligt kan komme på en konference eller mødes med andre it-folk, uden en eller anden episode eller reference til XKCD dukker op.

PROSAbladet her derfor bedt Ole Tange om at finde fire episoder/striber, som han synes er hylemorsomme, og samtidig indsætte linket til, hvorfor de er sjove.

God fornøjelse!
 

Ole Tange: Skæg, fordi den er overdreven. Men umulig at forklare kort.

Læs forklaringen her.
 

Ole Tange: Den er sjov, hvis du ikke har fokus på GDPR, for så er det ikke altid, at du er klar over, hvem din underleverandørs underleverandør er.

Læs forklaringen her.

 

Ole Tange: Sjov fordi software i dag bygger på software skrevet af en anden sidste år, som igen bygger på andres software. Vi har set eksempler på, at store projekter har været indirekte afhængige af software, som er vedligeholdt af frivillige. OpenSSL er et eksempel på det.

Læs forklaringen her.

 

Ole Tange: En sjov og let forståelig forklaring på, hvordan sikkerhedsfejlen Heartbleed fungerede. Det er sjældent, at sikkerhedsfejl kan forklares så elegant.

Læs forklaringen her.

 

 


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.