Addiction By Design, af Natasha Dow Schüll, er en 360 graders undersøgelse af den række teknologier der skal øge spillemaskine-gambleres "time on device".
Det kan virke som en mærkelig lille nicheundersøgelse, men brugen af enarmede tyveknægte i Las Vegas er eksploderet de senere år, og så er de selvfølgelig 100 procent digitalt styrede nu. Dow Schülls undersøgelse handler om arkitekturen, som mange af maskinerne er placeret i, udviklingen i ergonomisk design, lyddesign (en moderne enarmet bruger mere end 400 forskellige lyde), brugerfladesign, interaktionsdesign, det algoritmiske design bag gevinstudbetaling, men også spillernes sociale miljø: det mærkelige makkerskab mellem gambling-industrien og behandlingsindustrien, de menneskelige omkostninger og lovgivninger på området, der understøtter innovationerne.
Bogen er skrevet i løbet af næsten 20 år, og undersøgelsen er forankret i en række interviews med udvalgte cases: Mennesker, der har spillet deres liv af hænde for at jagte en oplevelse af at glemme det - igennem den følelse af flow, eller "in the zone", som maskinen giver (folk spiller ikke for at vinde penge, lyder en overraskende pointe i bogen).
Bogens største værdi er det fabelagtigt - og ikke-vurderende - detaljerede indblik i det væld af fagligheder, der arbejder sammen om at få mennesker til at kigge ind i en skærm så lang tid som muligt, indtil deres samlede rådighedsbeløb og alle kreditmuligheder er brugt op - uden at de har fået noget som helst produktivt ud af det. Selvom det ikke siges direkte nogen steder, tænker man straks, at der MÅ VÆRE paralleller til den måde, vores afhængighed af mobiltelefoner og sociale medier er designet på.
The Black Box Society, af Frank Pasquale, er en gennemgang af de algoritmiske mekanismer, der styrer centrale dele af vores samfund: Det er selvfølgelig algoritmerne, der styrer finansmarkederne (og medvirkende årsag til finanskrakket i 2008 ifølge Pasquale), distribution af informationer på internettet i form af Google-søgeresultater, anbefalinger på sociale medier, målretning af annoncer og andre Big Data-relaterede fænomener. Ud over at være en interessant og oplysende gennemgang af, hvor mange samfundprocesser der styres algoritmisk, er det Pasquales ærinde at forholde denne udvikling til vores institutioners evne til at skabe "accountability".
Hvordan afgør offentligheden spørgsmål om skyld i tilfælde, hvor der er sket uret over for borgeren eller forbrugeren? Problemet er ifølge Pasquale, at det, som det er nu, kun lader sig gøre i meget begrænset omfang; dels fordi firmaerne kan holde deres algoritmer hemmelige ved at henvise til beskyttelse af forretningshemmeligheder, dels ved bevidst at gøre algoritmerne så komplekse og uigennemtrængelige, at det har kolossale omkostninger for jurister at grave sig igennem mængden af informationer, der kunne afklare spørgsmål om skyld og ansvar.
Dette er selvsagt ikke noget større problem for borgeren, der for eksempel føler sig krænket over en forkert boganbefaling på Amazon, men i forhold til de algoritmer, der styrer finansmarkederne, kan det skabe problemer for hele nationer. Hvis en algoritme går amok på grund af en fejl i systemet, så aktiemarkeder kollapser - hvem skal drages da til ansvar? Hvis Nest-termostaten (internetopkoblet termostatprodukt ejet af Google) bliver hacket, eller den selvkørende bil kører over en børnehaveklasse, hvordan finder vi så overhovedet ud af, hvordan det kunne ske, og hvordan det kan undgås i fremtiden?
Ved at introducere begrebet "algorithmic accountability" (algoritmisk ansvarlighed) appellerer Pasquale til, at vi som samfund højner kravene til demokratisk indsigt i indflydelsesrige algoritmer, så de bliver forståelige, gennemskuelige og til at stole på.
Rise of the Robots, af Martin Ford, genbesøger den efterhånden meget gamle diskussion om, hvorvidt robotter bidrager til produktivitet (ved at frigøre mennesker fra kedelige jobs til fordel for vækstskabende kreativitet), eller om robotter og maskinintelligens skaber arbejdsløshed.
"Is this time different?" spørger Ford. Svaret er ifølge ham: ja, af flere grunde.
Det bygger han på gennemgang af syv økonomiske trends på det amerikanske arbejdsmarked (herunder fald i lønninger, et langsomt svindende jobmarked, forlængede jobløse perioder, økonomisk ulighed og stigning i antallet af deltidsjobs) og ved at se på, hvordan maskinintelligens er begyndt at konkurrere med med "white-collar jobs" (journalister, social media managers, kunstnere, webdesignere, app-programmører, undervisere med flere).
Ford mener ikke, at denne proces er uundgåelig, men at en "perfect storm" af uheldige, sammenfaldende scenarier, kan få dramatiske konsekvenser for jobmarkedet. Man behøver ikke at dele Fords bekymringer for at få glæde af bogen: Den er et værdifuldt katalog over cases om virksomheder, der har formået at erstatte menneskelig arbejdskraft med interessante løsninger. Hvis du er social media manager, så tjek Googles patent på maskinbaseret "social conversation"!
De tre bøger stiller tilsammen et overordnet spørgsmål: Hvad skal vi stille op med kritisk tech-litteratur? Er bøgerne ikke bare udtryk for bekymrede æggehoveders tilbageskuende klagesang? Tværtimod mener denne anmelder, at selvom den form for litteratur måske er skrevet til borgere, politikere og interesseorganisationer, som vil forsvare noget bestående, er det læsning, der er allermest frugtbar for it-professionelle. Igennem grundig research og en disciplineret vidensbaseret tilgang får man overraskende indsigt i, hvor langt fremme de amerikanske konkurrenter i virkeligheden er.
Men der tegnes også konturer af nye forretningsmuligheder. Der er en lang tradition for, at dansk faglighed og virksomheder har formået at hoppe ind og skabe jobs i det teknologiske fremskridts skyggesider. Se bare på Vestas, Grundfos, Novo.
Endelig skaber vores tre forfattere måske basis for at udvikle nye løsninger, der kunne tackle afhængighed, levere gennemsigtige og demokratisk bæredygtige it-løsninger, som et stigende segment af borgere vil efterspørge, eller hvad med den her: Måske er der et kæmpe økonomisk potentiale i jobskabende teknologier i fremtiden?