Som nyuddannet kan det føles enormt utrygt at starte på en arbejdsplads. Og måske særligt i it-branchen, hvor pressede deadlines og udbredt selvledelse kan være svære at håndtere. Derfor mener initiativtagerne til et projekt Tryg IT-start også, at der er behov for stigende fokus på begrebet 'Psykologisk tryghed' ude i virksomhederne. Det gavner både resultater og trivsel.
De unge har nemlig fået mere ondt i sjælen end for bare få år siden. I den seneste måling i Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil har næsten 35 procent af alle kvinder mellem 16 og 24 år en lav score på den mentale helbredsskala.
Tallet er fra 2021, og til sammenligning var tallet 24 procent i 2017 og 'blot' 16 procent i 2010.
Altså mere end en fordobling på få år.
Samme tendens går igen hos mændene. Her er tallet steget fra syv procent til 21 procent i perioden – altså en tredobling.
Og stigningen gælder også de 25-34-årige. Her er det godt 21 procent af mændene og 25 procent af kvinderne, som scorer lavt.
Stress, angst, depression, utryghed og mistrivsel er størst og historisk høj hos yngre.
Årsagerne er sikkert mange: præstationssamfund, sociale medier, for-
ældrecurling, en mere utryg verden, perfekthedskultur, konstant fokus på at være lykkelig, fear of missing out 24/7-365 med flere.
Tallene er i hvert fald voldsomme. Og de bør vække opsigt hos virksomheder og de arbejdspladser, som skal tage imod og rumme de unge.
- Tallene gør mig virkelig ked af det. For det afslører et stort problem og generationer, som har det svært. Det skal vi handle på. Og det gælder måske særligt på fagområder som it-branchen, hvor grænseløshed, urealistiske deadlines og kravet til konstant udvikling kan presse de ansatte. De bliver utrygge, stressede og bryder måske sammen. Derfor skal vi til at tale om psykologisk tryghed som noget meget vigtigt, fortæller Bettina Prühs.
It: Det fedeste arbejde, men opslidende
Hun er organisationskonsulent, har en kandidat i arbejdspsykologi og driver virksomheden Godt Arbejdsliv, som blandt andet underviser ledere. Og så har hun en baggrund i it-branchen, hvor hun blandt andet har arbejdet med it-drift.
- Jeg oplevede, at jeg og mine kolleger havde verdens fedeste arbejde, men at vi samtidig blev slidt op mentalt, og at arbejdsmiljøet og trivslen haltede. Det er blevet bedre siden, men branchen er stadig udsat og hårdt ramt af konsekvenserne af meget selvledelse, uklare jobbeskrivelser, det grænseløse arbejde, som teknologien giver mulighed for, og alt for urealistiske deadlines, som gør, at der ofte skal arbejdes hektisk og mod uret, fortæller hun.
Sådan et arbejdsmiljø og de krav, som følger med, er en meget dårlig cocktail for de yngre generationer, som måske allerede oplever højere stressniveau end andre aldersgrupper.
- Det er utrygt. Vi skal skabe tryghed. Psykologisk tryghed. Det skal være trygt at lave fejl, for det lærer vi alle sammen af. Det skal være trygt at være åben, ærlig og ansvarsbevidst, siger Bettina Prühs.
Performer bedre
Begrebet psykologisk tryghed undersøger, hvorfor nogle team fungerer, og andre ikke. Forsøg fra blandt andet Googles Aristoteles-projekt viser, at psykologisk tryghed er en afgørende faktor for, om et team fungerer og trives.
Det ville Bettina Prühs gerne teste i praksis. Det er blevet til pilotprojektet Tryg IT-start, hvor team fra fem it-virksomheder har været gennem workshops og svaret på undersøgelser om trivsel og tryghed både før og efter forsøget.
Projektet Tryg IT-start er skabt af Bettina Prühs sammen med Helle Gransgaard, der er uddannet cand.it. og i dag rådgiver virksomheder om psykologisk tryghed, samt erhvervscoach Rasmus Ranmar fra virksomheden Impasse. Alle tre har mange års erfaring fra it-branchen.
De har fået støtte til at udvikle projektet fra Velliv Foreningen. I alt 15 ledere og 80 ansatte fra de fem virksomheder har deltaget i projektet, som fandt sted i perioden 2022-2023.
- Det handler om at styrke de unges plads i it-teamet gennem psykologisk tryghed. Altså langt hen ad vejen førstegangs-ansatte og deres følelse af tryghed på den nye arbejdsplads. Men vores forsøg viste faktisk, at ældre og mere erfarne medarbejdere i høj grad også har glæde af at arbejde med psykologisk tryghed, fortæller Bettina Prühs.
Fejl er vigtige, ikke farlige
For at udfordre og fremme trygheden i de deltagende team blev der lavet såkaldte improvisationsworkshops. De forskellige workshops brugte anvendt improvisation, hvor alle deltagere i teamet var nødt til at deltage for at løse opgaverne, alle blev bragt i spil, og alle kom i situationer, hvor de lavede fejl, og alle skulle samarbejde.
Anvendt improvisation har også det mål at bringe deltagerne ud af deres komfortzone og på den måde åbne sig for de andre i teamet. Det betyder også, at den stille pige, den introverte, den udfarende og andre personlighedstyper, som måske indgår i det daglige teamarbejde, pludselig ser og lytter til hinanden samt er mere åbne for hinandens styrker.
- En vigtig ting for at skabe tryghed er, at der er rum til at turde lave fejl og være åben om det. Kun sådan lærer vi. I dagens perfektheds- og præstationskultur kan det være svært, det kan være sårbart, men læringen er, at det kun er til det fælles bedste at stå frem med fejlen og lære af den. Og i det hele taget at byde ind og være en del af teamet, siger Bettina Prühs.
Hun er selv positivt overrasket over, hvor gode effekterne har været af pilotprojektet.
- Alle deltagende virksomheder har udtrykt en oplevelse af, at deres samarbejde er styrket på baggrund af workshoppen.
Lederne har oplevet forløbet som værdifuldt i forhold til at videreudvikle deres tilgang til nye og unge medarbejdere, hvilket var et af hovedformålene med arbejdet: At virksomhederne kan gøre sig umage med at tage imod de unge medarbejdere, så de trives og hurtigt indoptages i deres nye team, fastslår hun i rapporten.
Du kan læse mere om projektet, øvelserne, undersøgelserne og de forskellige improvisationsteknikker her:
tryg-it-start-en-metode-til-psykologisk-tryghed.pdf (vellivforeningen.dk)
De fire kompetencer, som kommer i spil ved psykologisk tryghed.
Hvad du kan gøre for at træne åbenhed:
- Præsenter dig selv, og spørg ind til andre.
- Fortæl om dit arbejde, og hvad der er vigtigt for dig, og spørg ind til andre.
- Sig hej til dine kolleger.
- Spørg, lyt, hold pause, og spørg igen.
- Opsummer, hvad du har hørt, både fra dem, du er enig og uenig med.
- Gør brug af dine kollegers viden.
- Lav ting sammen med dine kolleger.
- Svar på mails.
Hvad du kan gøre for at træne læringsparathed:
- Undersøg, hvordan du selv lærer bedst.
- Prøv, forsøg, og fejl godmodigt i nye ting.
- Del, og undersøg fejl, du begår, og hvorfor de sker.
- Spørg om hjælp og erfaringer, og del, hvad du har lært.
- Lad ikke hierarki stå i vejen for læring – alle kan lære fra hinanden.
- Skift let mening, hvis du lærer nyt – giv tid til, at andre kan lære nyt – fortæl andre, hvad de har brug for at vide.
- Sig tak, når nogen deler fejl og dårlige nyheder med dig.
- Placer ikke skyld – undersøg i stedet fejl sammen.
- Undersøg problemet, før I finder løsninger – inviter andre til at dele deres viden og erfaringer.
- Reager forskelligt på forskellige fejl – sker fejlen for eksempel, enten fordi der mangler viden, det er for kompleks, eller fordi det er noget helt nyt, hvor ingen kender svaret?
- Sig pyt, hvis det var en svipser, fortæl, hvorfor du fejlede.
Hvad du kan gøre for at træne ærlighed:
- Kend dine egne styrker, svagheder og grænser.
- Kommuniker ærligt om valg og fravalg.
- Inviter andre til at komme med deres perspektiv – især dem, du er uenig med – øv dig i, at andre er uenige, og at du kan tage fejl – vær ærlig om det, du er i tvivl om og har svært ved - tag ikke feedback og uenighed personligt – vær kritisk over for dine egne idéer, processer og produkter, og tillad alle at udfordre dem.
- Sig tak, når nogen er ærlige, siger noget, du er uenig i, eller kommer med dårligt nyt.
- Lad ikke hierarki stå i vejen for ærlighed.
- Beløn andres sårbarhed.
Hvad du kan gøre for at træne ansvarsbevidsthed:
- Sæt dig selv i spil, både hvis du inviteres, og når du kan se, du kan bidrage.
- Kom frem med idéer, spørgsmål og tvivl – og inviter andre til det samme.
- Del din viden med andre, og hjælp andre – og opsøg andres viden og hjælp. Kommuniker om dine handlinger.
- Vær bevidst om din måde at kommunikere, handle og arbejde på.
- Tænk ud over din egen rolle – og inviter andre til at tænke ud over deres rolle.
- Giv plads til andre: Lyt først, spørg mere, tal mindre.
- Vær glad for andres succes.
- Ros i det åbne, korriger i det lukkede rum.
Det individuelle ansvar for at skabe psykologisk tryghed i teamet er dobbelt og består af:
1) ansvaret for at sætte sig selv i spil.
2) ansvaret for at gøre det trygt for andre at sætte sig selv i spil. Hvert teammedlem kan gøre det trygt for andre at sætte sig selv i spil ved at invitere dem til at bidrage og reagere trygt og konstruktivt, når de bidrager.
Jeg føler mig klædt bedre på
33-årige Jacob Hørby Hyldahl, it-ingeniør hos virksomheden PROJECTBINDER, deltog i projekt Tryg IT-start:
- Det var virkelig spændende og grænseoverskridende på den positive måde. Jeg fik helt sikkert værktøjer med, som jeg kan bruge og bruger i forhold til at møde mine kolleger og kunder.
- Jeg tror godt, vi alle kender til presset ved at være ung, ret ny og stå med et problem og samtidig frygte at lave fejl.
- Improvisationsøvelserne var en god måde at blive rystet sammen på, som også sikrer, at vi bliver bedre til at arbejde sammen og ser hinanden bedre. Og tør fejle og indrømme fejl.
-Det gælder også den stille pige, som måske ellers ville trække sig tilbage i et hjørne, eller den meget introverte. Jeg kan helt sikkert anbefale det og vil helt sikkert sige, at det har gjort en forskel.
Vi er mere trygge ved hinanden
David Gredal, head of digital and digital transformation hos PROJECTBINDER:
- Vi er blevet bedre til at onboarde nye ansatte, og har fået et bedre fokus på, hvad det vil sige at være tryg på arbejdet og at turde italesætte ting over for hinanden. Det er vigtigt, at vi netop kan føle os trygge ved hinanden på en arbejdsplads, og her har projektet været godt og givet os værktøjer, vi vil bruge fremover.
Øvelser, som i workshoppen, sætter hurtigt spot på teamets dynamikker, og hvor virksomheden kan sætte ind for at øge den psykologiske tryghed i teamet.
- I må arbejde jer langsomt og vedvarende frem mod fuld psykologisk tryghed.
- Skab tryg teambuilding til at styrke teamets relationer.
- Gode og sunde relationer fordrer psykologisk tryghed.
- Styrkede relationer gør det lettere at spørge hinanden om hjælp og feedback.
- Som virksomhed kan I, som i workshoppen, skabe trygge rum til læring og udvikling – og undgå alvorlige fejl i ydelser til kunder.
- Tryghed øger performance – gør de unge trygge ved at sætte deres kompetencer i spil for virksomheden. Denne tryghed kan øges via workshoppen