Udlandsophold kan koste dig dagpengene

Trods store protester fra en lang række a-kasser og fagforeninger vedtog regeringen og Dansk Folkeparti kort før jul at stramme dagpengereglerne med et omdiskuteret opholdskrav.

Dermed risikerer du at miste retten til dagpenge, hvis du har boet eller arbejdet udenfor Europa i længere tid – også selv om du har indbetalt til din a-kasse hver måned.

Den nye lov om opholdskrav, som trådte i kraft ved årsskiftet, betyder, at skal du have opholdt dig i Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne), EU/EØS-landene eller Schweiz i sammenlagt syv år inden for de seneste 12 år for at få ret til dagpenge.

Opholdskravet indfases gradvist:

Mindst 5 ud af 12 år (2019)

Mindst 6 ud af 12 år (2020)

Mindst 7 ud af 12 år (2021 eller senere)

Det tæller ikke som et udlandsophold, når du holder ferie eller er på forretningsrejse. Der er kun tale om et udlandsophold, hvis du efter CPR-loven skal registrere dig som fraflyttet til udlandet. Hvis du som udlænding har gennemført en integrationsgrunduddannelse, skal du ikke opfylde opholdskravet. Du skal heller ikke opfylde opholdskravet for at få efterløn.

Hvilken betydning har opholdskravet?

Opholdskravet omfatter dig, der bliver ledig og skal indplaceres i dagpengesystemet 1. januar 2019 eller senere. I den forbindelse skal a-kassen hente oplysninger om dine adresser de seneste 12 år for at undersøge, om du opfylder opholdskravet.

Er du blevet ledig og indplaceret i dagpengesystemet før 1. januar 2019, bliver du ikke omfattet af opholdskravet og kan opbruge din dagpengeret – men reglerne kan ramme dig på et senere tidspunkt.

Bor du i udlandet i øjeblikket, og har du bevaret medlemskab af a-kassen ud fra en forudsætning om at kunne få dagpenge, når du kommer hjem igen, kan opholdskravet ramme dig med tilbagevirkende kraft.

Acceptable udlandsophold

Efter lovforslaget skal du have haft lovligt ophold inden for Rigsfællesskabet, EU/EØS og Schweiz. Du kan altså godt opholde dig i disse lande i flere år, uden at det koster dig dagpengeretten.

Når det gælder Storbritannien, der i øjeblikket er i forhandlinger om at forlade EU, så vides det endnu ikke, hvordan opholdskravet bliver udmøntet. Men ophold i Storbritannien i perioden, indtil briterne træder ud af EU, vil sandsynligvis ikke belaste opholdskravet.

Derudover er der i lovforslaget undtaget en række ophold i udlandet, hvor opholdet sidestilles med ophold i Danmark. Det gælder blandt andet udstationeringer, søfolk og visse uddannelser.

Du kan læse mere om de nye regler på prosa.dk/­a-kasse/dagpenge/din-dagpengeret/


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…