UGE 6

Uge 6: Stadig fyringer i USA og robocall udløser store bøder

"Det virker som noget fra en fjern fremtid, men denne trussel er her allerede!" Sådan lyder kommentaren fra den kommission, som i øjeblikket behandler truslen om, at AI-genererede deep fake-opkald vil påvirke valgkampen i USA. Læs også om 3D-printet kød, Bard, der er blevet til Gemini, og psykolog-chatbots med millioner af besøgene.


Ifølge branchetracker Layoffs.fyi blev 23,670 arbejdere afskediget på tværs af 85 teknologivirksomheder alene i januar 2024, herunder Microsoft, Amazon, eBay og Google.

Det skriver BBC i en feature ved navn "Big Tech jobs have lost their glamour".

Artiklen handler om det skifte, som har fundet sted på de store tech-arbejdspladser siden corona – og ikke mindst ved at en række af de store virksomheder har trykket på bremsen i forhold til at vækste og samtidig fyret ansatte.

De nye tider kommer også i forlængelse af, at flere virksomheder har rullet mulighederne for hjemmearbejde tilbage.

Google blander sig i sprogmodel-abonnements-kampen

Google åbnede 7. februar for udrulningen af sin sporgmodel ved navn Gemini i USA.

Der er tale om Googles gratis chatbot Bard, som er blevet indrettet med ny kunstig intelligens og omdømt til Gemini.

Amerikanske kunder kan således tegne et abonnement for 19.99 dollar – omkring 138 kroner – om måneden og tilgå den mere avancerede Gemini-tjeneste.

Gemini kommer, efter at Microsoft allerede har satset på abonnementsbetaling via sit samarbejde med OpenAi. En udvikling som blandt andet betyder, at Microsoft ved årsskiftet overhalede Apple på førstepladsen som verdens mest værdifulde virksomhed.

Spørg dig selv, hvorfor du er mobil-scrolling-afhængig

Et andet take-away fra uge 6 er beskrivelsen af, hvordan et budistisk retreat i London hjælper mennesker til mere sund mobil-skærmbrug. Kurset hedder: "Upgrade Your Mind, a six-week course on mindful screen use".

Tankesættet bag er, at det ikke nytter at flygte væk til retreats eller i naturen for at komme væk fra skærmafhængigheden. Vi har det med at falde tilbage til gamle vaner, når vi returnerer. Vanerne skal i stedet kontrolleres i hverdagen, for det er der, de styrer vores liv.

Metoden er blandt andet at forstå og besvare spørgsmål om, hvilke desires/ønsker/lyster som ligger bagved måden, vi bruger medier og apps på.

Techskribenten har selv prøvet at lægge telefonskærmen fra sig, men han har erkendt, at han ikke kan komme under 90 minutter dagligt. Han får spørgsmålet af den budistiske lærer:

- Hvad er ønsket/lysten bag ønsket om at tjekke din telefon? Hvis du er afhængig af datingapps, er det ønsket om at føle sig attraktiv? Hvis du er en nyhedsjunkie, vil du føle dig i kontrol? Eller i kontakt med noget, der er større end dig selv? Hvis du konstant sender sms'er til venner, vil du så bare elskes?

KL vil have ændret loven efter Chromebook-afgørelse

- Datatilsynets afgørelse kan få vidtrækkende konsekvenser for hele den offentlige sektor. Regeringen bør ændre lovgivningen, så det offentlige Danmark kan fortsætte med at være digitalt understøttet – både i folkeskolen og på de øvrige områder.

Sådan skriver Kommunernes Landsforening i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer i forlængelse af, at Datatilsynet vurderede, at der ikke er hjemmel til at videregive personoplysninger i forbindelse med 53 kommuners anvendelse af Google Chromebooks, Google Workspace for Education mv.

KLs ønske får ikke opbakning af de it-professionelles fagforening, PROSA. Her skrev formand Niels Bertelsen på Linkedin:

- KL vil tilsyneladende have regeringen til at ændre loven efter Chromebook-afgørelse. At ændre loven, så børns data kan deles, vil være uansvarligt. Vores børn skal ikke betale prisen for, at nogen har sovet i timen, eller at noget bliver mere besværligt, fordi man ikke har benyttet rettidig omhu og hensyn. Datatilsynets afgørelse er ret klar. Heldigvis nævner regeringen i sin ny digitaliseringsstrategi ordet ansvarligt ganske hyppigt, så jeg kan ikke forestille mig at KL får held med sit ønske.

Er virkelig Biden, der ringer?

Amerikanske myndigheder udstedte 6. februar forbud mod to Texas-virksomheder, som de mener var forbundet med robocalls, der brugte kunstig intelligens til at efterligne Joe Bidens stemme og afskrække folk fra at stemme i New Hampshires første primærvalg i nationen i sidste måned.

Det skriver Associated Press.

- Det virker som noget fra den fjerne fremtid, men denne trussel er her allerede, sagde formanden for den amerikanske kommunikationskommission efterfølgende.

Derfor indskærper samme kommission, at AI-robocall også er omfattet af bødestraf, når man sporer folk bag:

- De, der bryder loven, risikerer bøder på op mod 23.000 dollars (160.000 kroner) pr. opkald, advarer kommissionen.

Hvor blev teknologiforståelsen af obligatorisk?

Regeringen er blevet enige med alle partierne på Christiansborg om en ny digitaliseringsstrategi, som løber frem til 2027.

Flere partier udtrykte dog ved præsentationen skuffelse over, at det ikke lykkedes at gøre teknologiforståelse til et obligatorisk fag. 

- Jeg kan skrive mig ind i rækken af ordførere, der havde ønsket, at teknologiforståelse var blevet et obligatorisk fag i folkeskolen, men som I kan høre er vi en del partier, der ønsker det, så det lykkes jo nok på et tidspunkt, siger Rosa Lund, Enhedslistens it-ordfører, til Altinget.

Blandt andre SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har samme ønske.

De it-professionelles fagforening, PROSA, har længe krævet obligatorisk teknologiforsteålse på skemaet allerede fra de tidlige klasser. En holdning som har fået stigende opbakning både politisk og blandt andre organsationer.

3D-printet kød værsgo

I de sidste 3-4 år er debatten om en fremtid af 3D-printet kød vokset frem sammen med en række eksperimenterende virksomheder.

Det har dog endnu hverken nået forbrugere eller spiseborde i mærkbart omfang.

Det vil blandt andre den spanske virksomhed, Cocuus lave om på. De har allerede relativ succes med deres produktion.

Ifølge direktøren har Cocuus og dets partner Foody's solgt 80.000 enheder af deres kødfri foie gras og 200.000 enheder kolesterolfri vegansk bacon, siden produkterne dukkede op på hylderne i Carrefour-butikkerne i september sidste år.

Cocuus har også produktionskapacitet på fabrikken i byen Tudela til at producere 1.000 tons bacon og 3.000 tons foie gras om året.

- Vi er den første virksomhed i verden, der har formået at gøre dette på en industriel snarere end en eksperimentel skala, siger Patxi Larumbe, medstifter af Cocuus, til The Guardian. 

Flere benytter chatbot til terapi

Mere end 88 millioner har siden november besøgt psykologchatbotten "Psychologist" på Character.ai. En populær ai side, hvor brugere kan snakke med chatbots, der har personligheder som Harry Potter og alt muligt andet.

Psykologen er udviklet af Blazeman98 og dækker over 30-årige Sam Zaia fra New Zealand.

Den psykologistuderende fortalte tidligere på året til BBC, at han trænede chatbotten ved hjælp af principper fra sin grad ved at tale med den og forme de svar, den giver på de mest almindelige psykiske lidelser, som depression og angst.

- Det har aldrig været min hensigt, at det skulle blive populært. Så begyndte jeg at få en masse beskeder fra folk, der sagde, at de var blevet virkelig positivt påvirket af det og brugte det som en kilde til trøst, sagde Sam Zaia til BBC. 

Der er også andre populære chatbots som "The therapist" og "Are you ok?" med millioner af besøgende. 


Læs også...

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…

Google tager syvmileskridt mod kvantecomputeren med chippen Willow, TikTok forurener ifølge undersøgelse mest af sociale medier – lige så meget som…

Hvordan er magthierarkiet i det danske tech-miljø? Det forsøger en ny analyse at give svaret på – og umiddelbart er det ikke tekniske profiler, der…

Nye principper skal sikre, at vi ikke lægger hele vores fremtid i hænderne på tech-giganterne. "Tech-giganterne har primært fokus på teknologiske…

Kommunerne har ikke ressourcer nok, når det gælder IT-sikkerhed, og derfor er de uhyre sårbare. Det viser en ny analyse, som ifølge professor i…