Vær omhyggelig, når du udfylder dagpengekortet

Vi har kun få dage til at køre dine dagpenge og efterløn op til jul. Derfor er det vigtigt, at du sender dit dagpengekort og efterlønskort tirsdag den 18. december og senest den 20. december, hvis du vil være sikker på at få udbetalt dagpenge og efterløn den sidste bankdag i året, som er den 28. december.

Det er jo sådan, at du, når du indsender dit dagpengekort og efterlønskort, skal skønne, hvor mange timer du forventer at arbejde i hele måneden. Viser dit skøn sig at være forkert, og har du fået skrevet for få lønarbejdstimer på kortet i december, skal du betale pengene for de timer tilbage før skat – altså hele bruttobeløbet. A-kassen kan nemlig tidligst lave en samkøring af dine timer og indtægter for november og december fra den 18. januar 2019, hvor skattekortet for 2018 er lukket.

Hvis det viser sig, at du skal betale dagpenge eller efterløn tilbage for 2018, sender vi en ændret årsopgørelse til SKAT, så du får reguleret din skat for 2018.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og bliver ledig, er der et par ting, du skal være opmærksom på.

En af betingelserne for ret til dagpenge er, at du skal opfylde et indkomstkrav inden for tre år. Det vil sige, at du skal have tjent 228.348 kroner som fuldtidsforsikret og 152.232 kroner som deltidsforsikret. Vi kan højst medregne 19.029 kroner pr. måned som fuldtidsforsikret og 12.686 kroner som deltidsforsikret. Beløbet reguleres den 1. januar. Indkomst, der er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, kan ikke medregnes til indkomstkravet.

Vi kan dog gå længere tilbage end tre år og kigge på den periode, hvor du har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i mere end de tre år. Normalt kan vi forlænge perioden op til to år, men lige præcis i denne situation kan vi forlænge ud over de normale to år.

Hvorvidt den tabte arbejdsfortjeneste skal fradrages, hvis du bliver ledig, afgøres af, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men i denne situation vil man typisk ikke kunne stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Den eneste mulighed vil derfor være deltidsforsikring, hvis man kan stå til rådighed for 30 timers arbejde. Her skal vi have skriftlig besked, hvis du ønsker at blive deltidsforsikret. Den tabte arbejdsfortjeneste må højst være på syv timer.

De timer, du får udbetalt for den tabte arbejdsfortjeneste, skal modregnes i dagpengene. Det vil sige, at selvom du med tabt arbejdsfortjeneste på eksempelvis syv timer om ugen mister syv timers dagpenge ved gå fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal vi stadig modregne den tabte arbejdsfortjeneste.

Du er altid velkommen til at kontakte a-kassen, hvis du har spørgsmål.


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.