Kommunal it er ikke, hvad det var engang. Med salget af KMD i 2008 og efterfølgende oprettelse af KOMBIT, it-projekt- og indkøbsorganisation ejet af KL, blev der indvarslet en ny epoke, som går under betegnelsen "monopolbruddet". Ved at åbne markedet for flere leverandører skulle KMD's monopol brydes. Intentionen var højere kvalitet og lavere omkostninger. Og at ejerskab til løsningerne gradvis skulle flyttes fra leverandørerne til kommunerne.
Den fælleskommunale rammearkitektur blev det redskab, der skulle sikre, at flere leverandører kunne byde ind. Hvis løsningerne overholdt principperne i rammearkitekturen, kunne også mindre udviklingshuse komme ind på det meget store marked for kommunal it. Men nedskrevne mål og principper gør det ikke alene – der skal komme noget konkret ud af det, og det er, hvad Vendsyssels Ramme Arkitektur, VeRA, handler om.
– VeRA er en konkret demonstration af, hvordan man med en teknisk platform, der overholder rammearkitekturen, kan samarbejde med leverandørerne på en måde, som meget bedre understøtter forretningsprocesserne i kommunen. Platformen muliggør fleksibel, lokal udvikling ud fra centralt fastsatte standarder, fortæller Peter Sebastian Hansen, udviklingskonsulent i Hjørring Kommune og projektleder på VeRA.
Open source og åbne standarder
VeRA er bygget ud fra en række grundprincipper. Komponenterne skal være open source, der skal anvendes åbne standarder, og komponenter og services skal genanvendes på tværs af løsninger og domæner. Og som det helt overordnede skal VeRA være tro mod den fælleskommunale rammearkitektur. Det betyder blandt andet, at koblingen mellem services på den applikationsplatform, der anvender VeRA som fundament, skal være løs, hændelsesbaseret og beskeddreven. En-til-en-integrationer mellem de mange systemer, der findes i det kommunale it-landskab, er ganske enkelt for ufleksibel og omkostningstung en metode til at etablere sammenhængende løsninger. I VeRA har man valgt at anvende RabbitMQ som message handleren, der står for kommunikationen mellem services.
– Message handleren er en helt afgørende komponent i platformen, da der skal gives besked, hver gang et objekt opdateres. RabbitMQ er genial til formålet, ikke mindst på grund af mulighederne for skalering, forklarer Erik Helweg-Larsen, forretnings- og systemarkitekt på VeRA og fra sit tidligere virke i KL en af hovedarkitekterne bag den fælleskommunale rammearkitektur.
Ny sikkerhedsmodel
En anden hjørnesten i den nye rammearkitektur er sikkerhedsmodellen, der nu skal tage højde for en situation, hvor distribuerede objekter anvendes på tværs af de kommunale platforme.
– Den tidligere model, hvor sikkerheden skulle varetages af de enkelte systemer, er ikke gangbar i en verden, hvor løsningerne udgøres af en lang række services i distribuerede miljøer. Modellen, vi afprøver i VeRA, går derfor ud på, at objektet, som indeholdes i de enkelte beskeder, rummer alle de informationer, der afgør den enkelte brugers rettigheder i forhold til objektet, forklarer Erik Helweg-Larsen.
Agil udvikling
Udviklingen af VeRA foregår agilt - både fordi sporene fra store og fejlslagne offentlige vandfaldsprojekter skræmmer, og fordi det fremmer en proces, hvor forretningen i skikkelse af de kommunale fagfolk i langt højere grad end tidligere kan inddrages og tage ansvar.
– En arkitektur baseret på en række løst koblede services giver mulighed for at bide tingene over i overskuelige portioner og undgå at skulle opbygge en tung governance omkring udvikling og vedligehold. Den overskuelighed er helt afgørende for, at forretningen ikke bliver skræmt af de teknologiske problemstillinger, men kan fokusere entydigt på at give input, ud fra hvad der er optimalt for de enkelte arbejdsprocesser, siger Peter Sebastian Hansen. Han tilføjer, at der også er en økonomisk baggrund for den valgte tilgang.
– Som så mange andre kommuner er vi pressede på økonomien, så det er vigtigt, at vi kan styre udgifterne til udvikling af vores it-løsninger. Med VeRA er vi under udbudsgrænsen og har en stærk platform til at få flere og nye leverandører på banen, siger han.
Nye spillere på markedet
KIApro fra Herlev er et eksempel på de virksomheder, der med monopolbruddet og den nye systemarkitektur har fået muligheden for at komme ind på det kommunale marked. Virksomheden har egentlig et sundheds- og socialfagligt afsæt særligt inden for rehabilitering, men udvikler også it-løsninger til at understøtte de faglige kerneprocesser på området. RehApp er en forløbsapplikation, der understøtter de tværfaglige arbejdsgange i tværgående rehabiliteringsforløb og bliver den første applikation på sit område, der anvender services fra rammearkitekturen og bliver afviklet på VeRA.
– De store udbydere er ikke nødvendigvis interesserede i at integrere til løsninger fra andre leverandører, og udgifterne til integrationer er betydelige. Med VeRA eliminerer vi behovet for en-til-en-integrationer med andre systemer, da vi blot skal overholde arkitekturen på den fælles platform, fortæller Jørgen Kilsgaard, direktør i KIApro.
Ifølge Erik Helweg-Larsen giver et godt fundament som VeRA netop muligheden for at få leverandøren ind i en helt anden type samarbejde med kommunerne end tidligere.
– Med VeRA giver vi leverandørerne muligheden for at tilegne sig rammearkitekturen på en meget konkret måde. Det ville være et stort skridt, hvis de helt selv skulle gøre det, og de ville tage en frygtelig masse penge for det, siger han og tilføjer, at valget af open source-komponenter til VeRA også udspringer af ønsket om at kunne invitere nye leverandører indenfor.
Også udfordringer
Der er naturligvis også udfordringer i en arkitektur som den, VeRA er udtryk for. Der er en vis risiko for, at man får strikket et meget stort "kludetæppe" af services sammen, som kan være svært at overskue og skabe sammenhæng i.
– Det er korrekt, at man kan ende med et kludetæppe, men det er en nødvendig pris at betale, hvis man ønsker en fleksibel model, hvor man nemt kan udskifte enkelte komponenter og udvikle nye, når forretningsprocesserne ændrer sig – og det gør de med en hast, som de traditionelle modeller ikke kan tage højde for, siger Erik Helweg-Larsen.
Så er der det organisatoriske aspekt, hvor Peter Sebastian Hansen erkender, at der kan være nogle udfordringer.
– Det er naturligvis en stor udfordring, at den kommunale forretning nu i langt højere grad skal inddrages og tage ansvar for de løsninger, vi får udviklet. Der ligger en stor intern kommunikationsopgave her, som også er en vigtig del af VeRA-projektet. Til gengæld er jeg overbevist om, at forretningen vil kunne se, at gevinsterne ved at tage det ansvar er rigtigt store, siger han.